Overimplementering eller spin?

Af Thyge Nygaard
Agronom, seniorrådgiver i Danmarks Naturfredningsforening

En oplagt kandidat til årets nye danske ord må være udtrykket overimplementering. Sammen med udtryk som ”rammevilkår”, ”vækst” og ”vækste” har det hyppigt været brugt af landbruget og politikere fra især Venstre.

Udtrykkene er brugt som led i et veltilrettelagt angreb på landbrugets miljøregler, som erhvervet og deres traditionelle støtter fra Venstre mener er gået alt for vidt og derfor hæmmer erhvervet og dets evne til at skabe beskæftigelse. Men det er et åbent spørgsmål, om der er noget om snakken, eller om der i stedet er tale om overbud, overdrivelser og uvidenhed? 

Ordet implementere har vi lånt fra engelsk, og betyder ifølge Den Store Danske: virkeliggøre; gennemføre; udføre (f.eks. en plan). Udtrykket bruges især, når de danske lovgivere og myndigheder skal gennemføre direktiver fra EU i dansk lovgivning. At overimplementere betyder så at gennemføre mere end det, der kræves fra EU.

Stop tomgangssnakken om overimplementering og sæt ind med bæredygtige solide visioner for, hvordan vi i fremtiden får balancen tilbage mellem landbrug, natur og miljø.

Thyge Nygaard
DN

Landbrug & Fødevarer har direkte lavet en liste over syv forskellige direktiver og forordninger, hvor de mener, at Danmark har udmøntet reglerne mere restriktivt end de øvrige EU-lande med tab af eksport og arbejdspladser til følge. De mener det endda så alvorligt, at det er trykt i et farvestrålende 24-siders hæfte på glittet papir. Efterfølgende er de enkelte eksempler så brugt flittigt i pressen og i Folketinget under samråd eller ministerspørgsmål.

Direktiverne, der strammer
To af de direktiver, som Venstre og landbruget går efter, er Vandramme- og Habitatdirektiverne. Som navnet siger, er der tale om rammedirektiver, som det er op til medlemsstaterne selv at udfylde. Det, EU går op i, er, om målene med direktiverne nås, ikke hvordan de nås. Implementeringen af disse direktiver vil derfor afhænge af, hvilket udgangspunkt de enkelte stater har.

Har de for eksempel allerede meget natur i god tilstand, skal de ikke gøre så meget, omvendt skal der en stor indsats til, hvis de er langt fra målene. Da Danmark er kendetegnet ved at have et meget intensivt landbrug, faktisk er vi verdens mest intensivt opdyrkede land, samtidig med at vi har et meget sårbart vandmiljø, som er i en rigtig dårlig miljøtilstand, ja så siger det sig selv, at der skal gøres en stor indsats for, at vi f.eks. kan nå vandrammedirektivets mål om god økologisk tilstand i alle vandforekomster i 2015.

Derfor kan vi ikke sammenligne vores implementering direkte med f.eks. Tyskland eller Holland, da deres landbrugsstruktur, intensitet og deres naturgrundlag er forskelligt fra vores. Og det er desuden svært at måle sig op ad disse lande, der jo heller ikke nødvendigvis har gjort deres hjemmearbejde godt nok, hvilket ses af, at EU-Kommissionen netop har bedt Tyskland stramme op omkring Nitratdirektivet eller alternativt komme for retten.

Ligeledes landbrugets påstand om, at vi overimplementerer Habitatdirektivet gennem reglerne for miljøgodkendelse af husdyrbrug. De specifikke regler, som landbruget sigter på, skal sikre, at naturtyper omfattet af direktiver bringes i bedre tilstand, og de blev faktisk gennemført af den daværende VK-regering, og efter at EU havde sendt de første breve til Danmark om, at vores regler ikke var gode nok. Det glemmer den nuværende opposition belejligt.

Underimplementering tys tys
Nu er det ikke alle miljøregler, som landbruget er ude efter. Det gælder f.eks. ikke for de danske regler for gødskning med fosfor. Det forstår man måske godt, for i praksis hører de danske regler for gødskning med fosfor til blandt de mest lempelige i EU og langt under niveauet, som er i de lande, som landbruget oftest henviser til, når der ses på kvælstof. Og det på trods af at fosfor er et næringsstof, som forurener vores søer og indre farvande. Måske har vi ladet stå til, fordi der i gennemsnit i hele Danmark ikke tilføres mere fosfor, end planterne optager. 

Men desværre dækker dette over en meget ujævn fordeling, hvor der især øst for Storebælt tildeles langt under behovet, mens der i Jylland tildeles store overskud af fosfor.

Denne skæve fordeling af fosfor er ikke ny, og efterhånden vil der blive større og større risiko for, at de i de mest husdyrtætte egne sker en egentlig udvaskning af det overskydende fosfor, til stor skade for vores natur og vandmiljø. Dette vil uundgåeligt betyde en forringelse af tilstanden af de mange vandområder, som er omfattet af Habitatdirektivet. Man kan derfor undre sig stærkt over, at fosfor ikke er omfattet af en strengere regulering og der er et ord, som uundgåeligt dukker op på nethinden – nemlig underimplementering!

Kom med visioner, der kan bære
Lad os nu i stedet være ærlige. Snakken om overimplementering er rent spin, der får let spil, fordi der desværre ikke findes andre og større politiske visioner end dem, der giver genvalg til næste kommunal- eller folketingsvalg.

Men der er altså intet faktuelt belæg for, at blot miljøreglerne forsvinder, så kommer der masser af arbejdspladser og svimlende eksportindtægter. Der er derimod belæg for at sige, at den langsomme død, det danske intensive uøkologiske landbrug er i gang med, skyldes valutaspekulation, høje danske lønomkostninger og noget så enkelt, som at vi jo allerede har fyldt Jylland til bristepunktet med svin. Der er ganske enkelt ikke plads til flere.

Og lempede miljøregler vil kun gøre det marginalt billigere at producere konventionelle svin. Men de skader, det vil påføre vores i forvejen pressede natur og vandmiljø, vil være en meget dyr omgang for det danske samfund.

Så stop tomgangssnakken om overimplementering og sæt ind med bæredygtige solide visioner for, hvordan vi i fremtiden får balancen tilbage mellem landbrug, natur og miljø.