Partier i tænkeboks efter “ikke optimalt” Europol-tilbud

ANALYSE: Med en ultrakort deadline skal Folketinget nikke ja eller nej til en skitse for en dansk Europol-aftale. Det stiller Dansk Folkeparti i et dilemma, og aftalen kan ende med at blive overhalet af virkeligheden. 

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) kunne endelig efter ca. et års forhandlinger med EU-Kommissionen præsentere en skitse til en ny, dansk Europol-aftalen.
Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) kunne endelig efter ca. et års forhandlinger med EU-Kommissionen præsentere en skitse til en ny, dansk Europol-aftalen.Foto: Rasmus Flindt Pedersen/Altinget
Kasper FrandsenMichael Hjøllund

BRUXELLES/KØBENHAVN: Det blev hverken en parallelaftale eller et fuld og helt medlemskab af Europol.

Det blev en ‘Denmark only’-aftale, som statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) kunne præsentere torsdag 8. december 2016.  

Aftalen betyder, at Danmark ikke længere er fuldt medlem af Europol fra 1. maj næste år. Her overgår Europol fra et mellemstatslig til et overstatsligt samarbejde, som sender Danmark ud på grund af vores retsforbehold. Det ændrer aftalen ikke på.

Med statsministeren ord er det ikke en “optimal løsning”.

Et umiddelbart uløseligt dilemma, hvis man både vil have permanent grænsekontrol og en aftale om Europol. Og netop den permanente grænsekontrol er måske mest symbolske mærkesag og drøm, Dansk Folkeparti har - og den vil man nødigt give afkald på.

Fra analysen
...

Men det er en aftale, der ifølge Lars Løkke Rasmussen “kan fungere”, fordi Danmark - dog gennem en mellemmand - vil få mulighed for at søge oplysninger i Europols databaser. Danmark får også en plads i Europols bestyrelse gennem en såkaldt observatørstatus - men ingen stemmeret.

Aftalen er resultat af mange forhandlinger med EU-Kommissionen, som har stået på, siden et flertal af danskere stemte nej til at afskaffe retsforbeholdet og erstatte det af en såkaldt tilvalgsordning i december 2015.

Fredag 9. december mødes Folketingets partier i Justitsministeriet til en teknisk briefing af aftalens elementer. Derfor var der ingen af partierne uden for regeringen, der var klar til at nikke ja til aftalen allerede torsdag.

Presset tidsfrist
Men det skal gå stærkt med en dansk afklaring. For den tilbudte Europol-aftale skal igennem en afstemning blandt EU-landene og to høringer i Europa-Parlamentet inden 1. maj 2017.

Aftalen baserer sig nemlig på retsgrundlaget for det nuværende Europol-samarbejde. Det samarbejde, der udløber ved udgangen af april næste år. Denne juridiske spidsfindighed skal i EU-logikken sikre, at eksempelvis Storbritannien ikke kan bede om en “dansk aftale”, når de - efter et forventet EU-exit - også skal forhandle en ny relation til Europol på plads.

Aftalen, der blev offentliggjort torsdag er “Denmark only”.

Det pressede forhandlingsforløb betyder samtidig, at Europa-Parlamentet får spillet et overraskende trumf i hænde. For selvom Europa-Parlamentet ikke skal stemme om Danmarks særaftale, skal de EU-folkevalgte stadig høres. To gange.

Og i princippet kan de kræve en høringsperiode på i alt seks måneder. Dermed kan de trække processen så langt ud, at den overskrider skæringsdatoen når april bliver til maj næste år. Her smuldrer det juridiske grundlag under Danmarks særaftale.

Det vile ikke nødvendigvis betyde et definitiv farvel til Danmarks forhold til Europol, men den nuværende aftale vil skulle genopfindes på et nyt juridisk grundlag. Og her vil Europa-Parlamentet sandsynligvis - på grund af de nye Europol-regler - have en rigtig vetoret.

Med den potentielt komplicerede EU-proces i vente har partierne, der fik aftale-oplægget forelagt 8. december, fået en ultrakort deadline på en uge til at afgøre, om de vil give statsministeren mandat til sige ja til tilbuddet fra EU-Kommissionen. 

Torsdag drager Lars Løkke Rasmussen til Bruxelles, hvor han i forbindelse med et EU-topmøde ventes at overbringe Danmarks svar på EU-Kommissionens tilbud.

DF i klemme
Regeringens parlamentariske grundlag, Dansk Folkeparti, er generelt positivt over for de muligheder, som skitsen til en aftale tilbyder i forhold til især søge-adgangen.

Men partiet står i et dilemma: For EU-Kommissionen knytter den danske særaftale op på et fortsat medlemskab af Schengen-samarbejdet. Og netop Schengen-samarbejdet umuliggør en permanent grænsekontrol, der er et af Dansk Folkepartis hedeste drømme.

Derfor skal partiet lige hjem og “tænke den del igennem”, som DF-formand Kristian Thuelsen Dahl udtrykker det. Danmark vil dog fortsat kunne være tilknyttet Schengen på mellemstatsligt niveau - som i dag - og dermed forlade den del af samarbejdet, hvis et flertal ønsker det. Og det kan være den kattelem, der kan få Dansk Folkeparti til at sige ja til skitsen til en ny Europol-aftale.

På valgnatten var nej-fortaleren Kristian Thulesen Dahl ellers klar til at støtte en ny folkeafstemning med en begrænset brug af tilvalgsordningen, hvis forhandlingerne om en parallel-aftale ikke gav resultat. Men det løfte er partiet siden løbet fra med henvisning til, at man ikke ønsker at blive fuldt indlemmet i et overstatsligt Schengen - hvilket er konsekvensen af at aktivere tilvalgsordningen.

Med den ny aftale skal Danmark forlade Europol i det øjeblik, man dropper Schengen-samarbejdet: Et umiddelbart uløseligt dilemma, hvis man både vil have permanent grænsekontrol og en aftale om Europol. Og netop den permanente grænsekontrol er måske mest symbolske mærkesag og drøm, Dansk Folkeparti har - og den vil man nødigt give afkald på.

Kristian Thulesen Dahl havde efter mødet i Statsministeriet dog en forhåbning om, at briterne, der forventes at forlade EU og dermed Europol, måske vil kunne lande en bedre aftale, som Danmark efterfølgende vil kunne efterligne. Storbritannien er nemlig med i Schengen-samarbejdet, men har ret til grænsekontrol.

Udløbsdato kan blive kort
Selv hvis de danske politikere bliver enige om at sige ja til aftaleskitsen, og selv hvis planen flyver gennem EU-systemet i sikker stil, kan den dog hurtigt vise sig at være utilstrækkelig,

Det siger både Statsministeren og politiet.

For forventningen er, at medlemslandenes politienheder inden for kort tid vil kunne søge i politisamarbejdets databaser direkte fra felten - eksempelvis gennem en mobil-applikation. Men det vil betjenten ved den dansk-tyske grænse ikke kunne, fordi han fortsat skal gennem en mellemmand, der sidder i Europol-hovedkvarteret i Haag eller i København.

Ifølge et regeringsnotat vurderer Rigspolitiet, at aftalen “på en række væsentlige områder” er operativt tilfredsstillende, men “den manglende direkte søge-adgang vil i nær fremtid indebære en meget væsentlig begrænsning af dansk politis mulighed for at bekæmpe grænseoverskridende kriminalitet sammenlignet med fuldgyldige medlemmer af Europol”.

Derfor vil Lars Løkke heller ikke udelukke, at der i fremtiden vil blive brug for en ny folkeafstemning om en ændring af det danske retsforbehold, som kan give Danmark fuldt og helt medlemskab af Europol.

Men lige nu er en afstemning ikke den bedste løsning, fastholder Lars Løkke Rasmussen. 

”Så sætter vi alt på et bræt, og hvis danskerne så igen stemmer nej, er vi ude af Europol. Og derfor er det min bedste overbevisning, at man skal holde fuglen i hånden,” siger Lars Løkke Rasmussen.

Dokumentation

Tidslinje - vejen til en dansk Europol-aftale

3. december 2015: Et flertal af danskerne siger nej til at droppe retsforbeholdet og erstatte det med en tilvalgsordning, hvor blandt andet Europol-medlemskab var et af de tilvalg. 

8. december 2016: Regeringen præsenterer en skitse til en Europol-aftale, som er forhandlet på plads med EU-Kommissionen.

9. december 2016: Partier skal til briefing i Justitsministeriet om detaljerne i skitsen til aftalen.

15. december 2016: Hvis der er flertal for at sige ja til skitsen til Europol-aftalen, vil statsminister Lars Løkke Rasmussen i forbindelse med et EU-topmøde bede Jean-Claude Juncker at gå videre med at lave en formel aftale.

Aftalen skal herefter til høring i Europa-Parlamentet, der dog ikke kan afvise aftalen, men blot gøre indsigelser.

1. maj 2017: Danmark ryger formelt ud af Europol, hvis der ikke er en aftale på plads. Ellers overgår Danmark til en ny form for medlemsskab, der er aftalt med EU-Kommissionen.

Få overblik over skitsen til Europol-aftalen her.  


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Kristian Thulesen Dahl

Adm. direktør, Port of Aalborg, fhv. MF (DF og løsgænger)
cand.merc.jur. (Aalborg Uni. 1995)

Lars Løkke Rasmussen

Udenrigsminister, MF (M), politisk leder, Moderaterne, fhv. statsminister
cand.jur. (Københavns Uni. 1992)

0:000:00