Politik blokerer Tyrkiets vej til EU

MEDLEMSKAB: Efter et årti som kandidat til at blive medlem af EU er Tyrkiet stadig langt fra målet. Den politiske og den praktiske forberedelse er blevet revet løs fra hinanden. Et problem for landet, siger Tyrkiet-ekspert. Til juni går landet til valg, hvilket kan ende med at forværre situationen yderligere.

Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdogan, risikerer at øge afstanden til EU, hvis han får sin vilje ved det kommende parlamentsvalg.
Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdogan, risikerer at øge afstanden til EU, hvis han får sin vilje ved det kommende parlamentsvalg.
Kasper Kaasgaard

ANKARA: I disse år går processen med at optage Tyrkiet i EU meget langsomt, hvis ikke baglæns.

Det fortæller Amanda Paul, der er politisk analytiker med speciale i Tyrkisk udenrigspolitik ved European Policy Centre. Den manglende udvikling skyldes, at en række EU-lande som Frankrig og Tyskland blokerer for, at Tyrkiet kan tage hul på en række af de såkaldte kapitler, landet mangler at gennemføre i landets lovgivning.

Det dækker over forskellige dele af EU's regler, som også skal gøres gældende i Tyrkiet, hvis landet skal optages i EU. Der er i alt 35 kapitler.

”Blokeringen af kapitler har skabt en dårlig stemning i Tyrkiet imod EU. Det er en af grundene til, der er problemer i det interne forhold nu,” siger Amanda Paul og fortsætter:

EU bruger redskaber til at lave konkrete ændringer i forskellige sektorer, imens den politiske proces er frosset til. Pengene bliver brugt, men politisk kommer Tyrkiet ikke tættere på EU.

Amanda Paul
Politisk analytiker ved European Policy Centre

”Der er kun to-tre kapitler, der reelt kan åbnes. Det er kapitler, der normalt gemmes til sidst i optagelsesprocessen, fordi de er meget omfattende.”

Modstanden fra EU's side bunder blandt andet i konkrete politiske sager, som det, der diplomatisk kaldes Cypern-problemet, og dækker over, at Tyrkiet reelt besætter den nordlige halvdel af østaten. Men også i mere ideologisk modstand mod at indlemme Tyrkiet i det europæiske samarbejde. Landet har notoriske problemer med fundamentale rettigheder og pressefrihed.

Praktisk forberedelse fortsætter
Ved siden af den langsommelige politiske proces sker der anderledes konkrete ændringer rundt om i Tyrkiet. Under det såkaldte IPA-program (Instrument for Pre-accession Assistence) giver EU støtte i form af rådgivning og midler til blandt andet udstyr til en lang række projekter, der skal skabe forbedringer på områder som adgang til uddannelse, vold mod kvinder og meget andet.

I udkantet af Ankara ligger et eksempel på det. National Food Reference Laboratory stod færdigt i 2010, og i dag arbejder 63 medarbejdere med at analysere fødevareprodukter på det tyrkiske marked.

Landets grænseværdier for, hvad forskellige fødevarer må indeholde af tilsætningsstoffer og lignende, er i dag stort set magen til EU's, og laboratoriet overvåger, om de bliver overholdt. Hvis de opdager brud på reglerne, sættes processen med at forbyde produktet i gang, ligesom der bliver udsendt advarsel mod produktet i aviserne.

Rundt om i laboratoriet kan man via mærkater på udstyret se, hvilke maskiner der er købt med de godt 35 millioner støttekroner, projektet har fået gennem IPA. Men selvom det er et led i optagelsesforberedelsen, er formålet ikke at tilfredsstille EU, fortæller direktør Berrin Senöz.

”Laboratoriet findes ikke, fordi EU kræver det, men fordi vi selv ønsker det. Det er en del af at fungere på handelsmarkedet,” siger hun.

Tyrkiet er det kandidatland, der har klart flest midler til rådighed gennem IPA. I 2013 var tallet 6,7 milliarder kroner.

Fortsætter trods forhindringer
I Ministeriet for EU-anliggender beskæftiger de sig med både den politiske og praktiske forberedelsesproces. Selvom modstanden fra EU forsinker processen, fortsætter arbejdet med at tilpasse den nationale lovgivning.

”Vi har allerede opnået en masse, og vi fortsætter som om, der ikke er nogen politiske forhindringer. Som om alle forhandlingskapitlerne er åbne,” siger Rauf Engin Soysal, der er undersekretær i ministeriet – en stilling, der er højere i systemet, end navnet antyder.

Men de politiske forhindringer er der i den grad, og det hæmmer hensigten om at lade de praktiske forbedringer gå hånd i hånd med tilpasninger af lovgivningen, lyder det fra Amanda Paul fra European Policy Centre.

”Problemet med Tyrkiet er, at de to processer er blevet revet løs fra hinanden. EU bruger redskaber til at lave konkrete ændringer i forskellige sektorer, imens den politiske proces er frosset til. Pengene bliver brugt, men politisk kommer Tyrkiet ikke tættere på EU.

Befolkningen skal med
De tyrkiske myndigheder har imidlertid også andre bekymringer at slås med, når det kommer til EU-samarbejdet. Landets befolkning skal nemlig også helst være om bord i projektet.

Støtten til medlemskabet har dalet i nogle år og var nede at vende på 45 procent, inden udviklingen blev vendt. Der var aldrig et flertal imod, og i dag svarer over halvdelen af befolkningen, at de ser positivt på at gå med i EU.

Stadigvæk ønsker Rauf Engin Soysal fra det tyrkiske EU-ministerie at øge opbakningen. Det skal især ske ved at bringe processen tættere på bogerne.

”Vi er nødt til at styrke arbejdsforholdet med EU's institutioner for at vise, at vi er en del af den samme bestræbelse. At de ikke blot er arrogante institutioner, der ligger meget fjernt fra borgerne,” siger Soysal.

Han bemærker, at unionen har samme opgave inden for sine egne grænser.

Bistand til erhvervsdrivende
Noget, der kan være med til at skaffe befolkningens opbakning, er, hvis EU kan hjælpe med at skabe job og vækst.

For at hjælpe Tyrkiets små og mellemstore virksomheder støtter EU lokale udviklingscentre, kaldet ABIGEM. Her kan virksomhederne få råd og vejledning til at løse de udfordringer, der gør sig gældende ved at drive forretning i lige præcis deres region.

Centrene drives som uafhængige virksomheder, så de kan tilpasse sig situationen der, hvor de holder til, og give råd efter det. I regionen Trabzon er Yunus Emre Katranci direktør for det lokale ABIGEM-center, og de har blandt andet fokuseret på at hjælpe de lokale virksomheder med at samarbejde i klynger.

”Begrebet er fuldstændigt nyt og fremmed for vores mentalitet, så det var meget svært at forklare virksomhederne, hvordan de kan konkurrere ved at gå sammen i klynger. Det var en stor udfordring for os, men vi har lavet fire klyngesamarbejder, og de kører stadig,” siger Katranci.

ABIGEM er støttet med i alt 300 millioner kroner fra EU, og ifølge EU-Kommissionen har projektet givet bistand til 2800 små og mellemstore virksomheder i Tyrkiet.

Valg kan skabe større afstand
Den indenrigspolitiske situation i Tyrkiet er en stor del af forklaringen bag modviljen fra EU's medlemslande. Recep Tayyip Erdogan, der har ledet Tyrkiet siden 2003, sidder i dag som landets første præsident.

Til juni er der parlamentsvalg, og det kan komme til at betyde markante ændringer af landets politiske opbygning. Erdogan ønsker at omlægge Tyrkiet til et egentligt præsidentstyre, der vil give ham noget nær ubegrænset magt. Noget, der alt andet lige vil besværliggøre optagelsesprocessen yderligere.

”Erdogan vil være i samme situation som Putin i Rusland. Han vil få kontrol over alle udøvende institutioner, og det tyrkiske demokrati vil blive endnu mere udhulet,” siger Amanda Paul.

For at kunne vedtage forfatningsændringen skal hans parti, AKP, have to tredjedele af stemmerne. Alternativt kan den gennemføres, hvis partiet får tre femtedele af stemmerne, og forslaget vedtages ved folkeafstemning.

I hvert fald det sidste scenarie er ikke usandsynligt ifølge meningsmålingerne. Meget står dog og falder med, om det pro-kurdiske HDP klarer sig over spærregrænsen, som er på hele 10 procent. I målingerne ligger de mellem 9 og 10,5 procent, og hvis de ikke kommer ind, tilfalder størstedelen af stemmerne i stedet Erdogans AKP.

Der er valg i Tyrkiet 7. juni.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00