Portugals krise kaster skygger på EU-topmødet

Det vi håber på er selvfølgelig, at det vil forblive afgrænset til Portugal. Men der er en risiko med Spanien, og ingen ved rigtig, hvor det ender.

Steen Bocian
Cheføkonom, Dansk Bank

Egentlig skulle EU's ledere have brugt forårets store topmøde til at vedtage en række initiativer, som skulle bringe eurosamarbejdet ud af det seneste års økonomiske krise. I stedet blev man onsdag aften mindet om, at krisen endnu langt fra er ovre, da Portugals regering trådte tilbage efter manglende opbakning til en ny spareplan.

Det har givet de finansielle aktører en fornyet opmærksomhed på den økonomiske situation, og det forventes, at landet nu skal have en økonomisk hjælpepakke i stil med den, der tidligere er ydet til Grækenland og Irland.

"Portugals økonomiske situation er sådan set ikke dårligere, fordi de ikke har en regering og måske skal have et valg. Men man kan sige, at usikkerheden stiger. Og i de finansielle kredse er der ret bred enighed om, at det er et spørgsmål om tid, før Portugal bliver omfattet af EU-hjælpepakkerne," siger Danske Banks cheføkonom Steen Bocian.

Topmøde i krisetid
Mange havde håbet, at topmødet skulle markere et omdrejningspunkt, der kunne sikre mere stabile økonomier i Europa. Men situationen i Portugal illustrerer netop, hvor vanskelig opgaven er: her var man i gang med at stramme op på finanspolitikken, som anbefalet af EU. Og det var det, som i sidste ende væltede regeringen.

"Det er selvfølgelig også derfor, de finansielle markeder er bekymrede. For man kan sige, at hvis politikerne ikke kan blive enige om at stramme finanspolitikken, hvad kommer så til at ske," spørger Steen Bocian retorisk.

Meldingerne om, at flere store beslutninger på topmødet bliver udskudt til juni, vil derfor ikke have en beroligende effekt på finansmarkederne.

Spanien kan blive den næste
Og det kan give krisen en selvforstærkende effekt. Portugal er en lille økonomi og har ikke stor effekt på det europæiske finansmarked. Men landet er tæt forbundet med den noget større spanske økonomi, som i forvejen ikke har det særlig godt.

"Det vi håber på er selvfølgelig, at det vil forblive afgrænset til Portugal. Men der er en risiko med Spanien, og ingen ved rigtig, hvor det ender," siger Steen Bocian.

Spræder krisen sig først for alvor til Spanien, så er det pludselig en lidt anden historie.

"Så taler vi en stor gæld, som kan risikere at få mere direkte konsekvenser for hele den europæiske økonomi".

For lille krisefond
Indtil videre er regeringscheferne kun blevet enige om at ville forhøje EU's permanente krisemekanisme, men det vil først træde i kraft i 2013. Den midlertidige krisemekanisme, som rækker frem til 2013, tager man først fat på til juni. Ruller krisen videre fra Portugal, så vil der derfor indtil videre være et hul.

"Man kan godt håndtere Portugal indenfor den krisefond, som er der nu, men Spanien, eksempelvis, vil være for stor," siger Steen Bocian.

Det næste store EU-topmøde, hvor man vil satser på en endelig aftale om krisefondens størrelse og den permanente krisemekanisme, finder sted i juni.