Professor: Det højredrejede AfD får betydning for ny tysk regering

DEBAT: Det højredrejede parti, Alternative für Deutschland (AfD), kommer til at få konsekvenser for en ny tysk regering - fordi ingen partier vil arbejde sammen med dem, selvom man skal have et bredt flertal for at danne regering, skriver Per Øhrgaard, professor og dr.phil. i tysk.

Af Per Øhrgaard
Professor og dr.phil. i Tysk

To spørgsmål er vigtige for det kommende valg i Tyskland.

Første spørgsmål: Hvad kan vi vente os af det tyske valg til forbundsdagen? Hvilken betydning kan udfaldet få for Danmark og EU?

I Tyskland skal regeringschefen vælges med et positivt flertal i forbundsdagen. I praksis har man derfor altid en flertalsregering, fordi et parti, der skal stemme for en kansler og ikke blot undlade at stemme imod, også vil have snor i kansleren i det daglige.

Det spændende er ikke, om Angela Merkels CDU bliver det største parti, men om hun kan finde koalitionspartnere, som sikrer hende det flertal, hun efter alt at dømme ikke kan få alene. Der må forventes seks partier i den kommende forbundsdag mod kun fire i den nuværende.

Socialdemokraterne er næppe sultne efter endnu en stor koalition, som alene Merkel har høstet frugterne af, men de kan blive nødt til at bide i det sure æble. De liberale (FDP), som nu sandsynligvis vender tilbage til parlamentet, har netop undsagt en koalition, som også omfatter De Grønne.

Det synes dog ikke udelukket, at CDU og FDP kan få flertal alene, og det er også hensigten med manøvren fra FDP: Hvis I synes, at vi skal med i en regering, skal I stemme direkte på os og ikke på De Grønne.

Under alle omstændigheder kan det tage tid at danne en regering, men det er tyskerne vant til. For Danmark og EU vil der næppe ske de store ændringer. De liberale er mere EU-kritiske end den nuværende regering, men også de vil sikkert forstå, at EU’s fremtid i høj grad afhænger af Tyskland – og Tysklands af EU. Bryder eurosamarbejdet sammen, vil den tyske valuta blive opvurderet i en grad, som vil besværliggøre eksporten.

Andet spørgsmål: Hvad er forskellen på Martin Schulz’ SPD og Angela Merkels CDU? Og hvad bliver konsekvenserne, hvis det højreorienterede Alternative für Deutschland (AfD) for første gang kommer over spærregrænsen?

Forskellen på SPD og CDU har jo ikke været større, end at de kunne sidde i regering sammen. Og meget af det, regeringen har gennemført, ligger lige så tæt på SPD’s som på CDU’s udgangspunkt.

SPD’s søgen mod centrum har skabt plads til Die Linke, Merkels søgen mod centrum har skabt plads til Alternative für Deutschland (og FDP’s højredrejning har skabt plads til De Grønne). Man skal huske, at CDU er et overvejende konservativt, ikke et liberalistisk parti.

Men naturligvis er der forskelle: SPD vil føre en mere aktiv arbejdsmarkeds-, social- og uddannelsespolitik og foretage flere offentlige investeringer. I EU er SPD stemt for at komme Frankrig mere imøde og at give Grækenland et andet perspektiv end at spare sig til døde: Som europaparlamentariker ved Schulz alt om omverdenens blanding af forventning til og frygt for tysk lederskab; men det er jo næppe ham, der bliver kansler.

Alternative für Deutschland kommer givetvis over spærregrænsen. Dermed har Tyskland så også fået det højreparti, som alle andre lande allerede har. Men AfD vil ikke få den indflydelse, sammenlignelige partier har fået i for eksempel Østrig eller Danmark, for ikke at tale om nogle østeuropæiske lande.

Ingen af de øvrige partier vil samarbejde med AfD, men jo flere mandater partiet får, desto sværere kan det blive at finde et regeringsflertal, jævnfør ovenfor. Denne indirekte betydning kan AfD sagtens få.

Forrige artikel Dansk Erhverv: Tyskland er vores altoverskyggende eksportmarked Dansk Erhverv: Tyskland er vores altoverskyggende eksportmarked Næste artikel S-kandidat: Lad os håbe på S-kandidat: Lad os håbe på "Keine Experimente" i Tyskland