Debat

Professor: Klimaforandringerne er her – der er brug for handling

DEBAT: Der vil komme så store klimaudfordringer i mange udviklingslande, at de rige lande bør rette deres udviklingsbistand mod de områder, så de kan få hjælp til klimatilpasning, skriver Morten Broberg, juraprofessor på Københavns Universitet.

Foto: Københavns Universitet
Henrik Axel Lynge Buchter
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Morten Broberg
Professor, ph.d., Københavns Universitet, Det Juridiske Fakultet

I december 2015 blev repræsentanter for verdens lande i Paris enige om at arbejde for at holde den globale gennemsnitlige temperaturstigning under to grader celsius sammenholdt med den før-industrielle temperatur.

Denne Parisaftale blev hyldet som et afgørende skridt i arbejdet for at begrænse de fremtidige klimaforandringer.
I 2015 vedtog verdens ledere også 17 bæredygtighedsmål, som skal indfries senest i 2030. Mål nummer 13 stiller krav om, at verden omgående skal handle for at bekæmpe klimaforandringer og deres konsekvenser.

2015 var imidlertid også året, hvor FN's Verdensmeteorologiske Organisation for første gang målte en gennemsnitlig global temperaturstigning på omkring en grad. Klimaforandringerne handler således ikke kun om at begrænse den fremtidige globale opvarmning.

Fakta
Bland dig i debatten!
Send dit indlæg til [email protected].

Klimaforandringerne er her allerede. Verdenssamfundet skal derfor ikke kun arbejde på at begrænse de fremtidige klimaforandringer – vi skal også tilpasse os de klimaforandringer, som må anses for uafvendelige.

”Den nye klimanormal”
I 2012 udgav Verdensbanken den første af tre omfattende rapporter om de forventelige konsekvenser af klimaforandringerne. Denne første rapport søger at fastlægge konsekvenserne af en global temperaturstigning på fire grader – det vil sige den stigning, som generelt forventes at indtræffe ved dette århundredes afslutning, hvis den hidtidige klimaudvikling fortsætter.

Klimaforandringerne er her allerede. Verdenssamfundet skal derfor ikke kun arbejde på at begrænse de fremtidige klimaforandringer – vi skal også tilpasse os de klimaforandringer, som må anses for uafvendelige.

Morten Broberg, professor, Københavns Universitet

Rapporten er et katalog over kolossale problemer, hvor det mest bemærkelsesværdige er, at med en fire grader temperaturstigning vil de samlede forandringer være så omfattende og vidtgående, at det reelt bliver umuligt at forudsige, hvordan verden kommer til at se ud.

De to efterfølgende rapporter søger at afdække konsekvenserne af det, som Verdensbanken betegner ”den nye klimanormal”. Det vil sige de klimaforandringer, som må anses for uafvendelige. Også disse rapporter er skræmmende læsning.

Eksempelvis peger de to rapporter på, at Afrika syd for Sahara vil opleve omfattende nedgang i høstudbyttet – og deraf følgende fødevaremangel. I Sydasien vil klimaforandringerne kunne ændre selve monsunsystemet – også her med negative konsekvenser for fødevareproduktionen.

Mellemøsten vil opleve en voldsom stigning i hedebølger, og regionens allerede i dag begrænsede ferskvandsressourcer vil komme under yderligere pres. Klimaforandringerne vil forventeligt også føre til øgede befolkningsbevægelser – hvilket blandt andet kan skabe grobund for konflikter.

Rapporternes forudsigelser er baseret på komplekse fremskrivninger og fortolkninger. Der er derfor stor usikkerhed forbundet med de skitserede scenarier. Men Verdensbanken slår samtidig fast, at scenarierne – mindst – har en rimelig grad af sandsynlighed for sig. Og at dette i sig selv er tilstrækkelig grund til at styrke indsatsen over for klimaforandringerne.

Risikobilledet er komplekst
Klimaforandringerne er langt fra den eneste udfordring, som verden står over for. En anden udfordring er den voldsomme befolkningsvækst, som dele af verden forventes at undergå. I Afrika syd for Sahara forventer FN således, at befolkningen vil vokse fra de nuværende godt 960 millioner til 1,4 milliarder i 2030, godt 2,1 milliarder i 2050 og næsten 4 milliarder i 2100.

Tilsvarende forventes den samlede befolkning i Den Arabiske Ligas 22 lande at vokse fra 390 millioner i dag til lige over 500 millioner i 2030, nå over 650 millioner i 2050 og nå knapt 880 millioner i 2100.

Vi står altså over for en situation, hvor klimaforandringerne medfører væsentligt færre ressourcer, samtidig med at FN forventer, at der i visse regioner bliver mange flere mennesker, som skal deles om disse færre ressourcer.

Selv om klimaforandringerne således kun er en brik i et ganske komplekst risikobillede, er det en meget vigtig brik. Således slog det amerikanske forsvar, Pentagon, i 2014 fast, at klimaforandringerne udgør en såkaldt ”trusselsmultiplikator”; det vil sige, at en situation, som tidligere ville udgøre en håndterlig trussel, kan komme ud af kontrol som følge af klimaforandringerne.

Særligt pegede Pentagon på, at klimaændringerne kan gøre lande ustabile blandt andet ved at forringe adgangen til mad og vand, ved at beskadige infrastruktur, gennem spredning af sygdomme, ved at fremtvinge massevandringer, eller ved at skade den økonomiske aktivitet.

Det er Pentagons opfattelse, at klimaforandringerne herigennem kan skabe grobund for ekstremistiske ideologier såvel som for terrorister. Det amerikanske militær tager derfor nu højde for konsekvenserne af klimaforandringer i alle deres operationer – herunder også i relation til krigsscenarier.

Hvordan møder vi udfordringerne?
Tilpasningen til den nye klimanormal er i fuld gang… i verdens rige lande.

Det samme sker generelt ikke i verdens fattige lande, selv om det er dem, der bliver hårdest ramt. Dels fordi de er langt dårligere samfundsmæssigt udrustet (økonomisk og organisatorisk) til at modstå slag, end de rige lande er. Dels fordi klimaforandringerne simpelthen er langt voldsommere i det globale syd.

Men selv om udviklingslandene vil blive ramt hårdere end de rige lande, så vil vi i de rige lande også blive påvirket, hvis udviklingslandene ikke kan håndtere udfordringerne. Bistand til at sikre en effektiv klimatilpasning i udviklingslandene er derfor i alles interesse.

En god tilpasning til klimaforandringerne forudsætter for det første en grundig kortlægning af de udfordringer, som særligt udviklingslandene står over for. Næste skridt er at finde løsninger, som rent faktisk vil kunne fungere i det enkelte udviklingsland.

Nogle løsninger vil være naturvidenskabelige/tekniske – eksempelvis udvikling af afgrøder, der er modstandsdygtige over for det saltvand, som vil trænge ind i floder og deltaer som følge af den stigende vandstand i verdenshavene.

Andre løsninger må udvikles af samfundsvidenskaberne – eksempelvis etablering af ”forsikringsordninger”, der sætter bønder og andre erhvervsdrivende i stand til at forsikre sig mod tab, som de måtte blive påført af tørke, af cykloner eller af andre klimarelaterede vejrfænomener.

Eftersom klimaforandringerne indgår i et komplekst samspil med andre store udfordringer, er det nødvendigt også at tage højde for disse udfordringer. For eksempel vil befolkningsvæksten i Mellemøsten og Afrika markant forøge presset på ressourcer såsom ferskvand og landbrugsjord, som bliver stadig mere knappe på grund af klimaforandringerne.

De tre konklusioner
Samtidig ved vi, at kvinder i Afrika med uddannelse og gode jobs får væsentligt færre børn, end kvinder uden uddannelse og gode jobs. En styrkelse af kvindens placering i samfundet vil således forventeligt også indebære en mere balanceret befolkningsvækst – og derigennem mindre pres på ressourcerne.

Denne gennemgang leder frem til tre væsentlige konklusioner i relation til håndteringen af klimaforandringerne:

For det første er omfattende og skadelige klimaforandringer uundgåelige. Det er derfor ikke nok at begrænse de fremtidige klimaforandringer, vi skal også tilpasse vore samfund til de klimaforandringer, som er uundgåelige.

For det andet indgår klimaforandringerne i et komplekst samspil med andre komplekse udfordringer. Det er derfor nødvendigt at tænke tværdisciplinært, når vi søger at imødegå disse udfordringer.

Endelig har både rige og fattige lande en klar, fælles interesse i sammen og bedst muligt at imødegå klimaudfordringerne. For eksempel vil en manglende løsning af klimaudfordringerne i syd let kunne føre til befolkningsvandringer fra syd mod nord, der får 2015-flygtningestrømmene gennem Europa til at blegne.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00