Professor kulegraver kommuners internationale arbejde: Udenrigspolitik og lokalpolitik kan ikke altid skilles ad

Kommuner har fået sværere ved at holde udenrigspolitiske spørgsmål ude i strakt arm, når de arbejder internationalt. Det skal Udenrigsministeriet tage mere alvorligt, lyder det fra statskundskabsprofessor med afsæt i ny undersøgelse og et blik på konsekvenserne af krigen i Ukraine.

En række kommuner og byer arbejder stadig mere internationalt orienteret som eksempelvis København i klimanetværket C40. Men når lokale dagsordener inden for temaer som vækst, klima og arbejdskraft forfølges internationalt så kan grænsen til udenrigspolitikken blive udflydende, siger professor.
En række kommuner og byer arbejder stadig mere internationalt orienteret som eksempelvis København i klimanetværket C40. Men når lokale dagsordener inden for temaer som vækst, klima og arbejdskraft forfølges internationalt så kan grænsen til udenrigspolitikken blive udflydende, siger professor.Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Kim Rosenkilde

Ruslands invasion af Ukraine har udløst et geopolitisk jordskælv, som også sender rystelser gennem danske byråd og kommunalbestyrelser.

Pludselig er lokalpolitik også et spørgsmål om frasalg af kommunale investeringer i russiske virksomheder og statsobligationer.

Og om man skulle vise sin foragt over for den russiske stats handlinger ved at trække stikket på sine russiske venskabsbyer? Eller hvorvidt man på sigt kan stække Putin ved at frigøre den lokale varmeforsyning fra gas og olie?

Altinget logoEU
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget eu kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00