Professor: Usædvanlig svækkelse af minister

GMO: Miljø- og fødevareudvalget ser ud til at kunne få sidste ord i beslutninger om dyrkning af GMO-afgrøder i Danmark. Interessant magtforskydning, mener professor i statskundskab, mens en professor i bioetik forudser en langt mere politiseret behandling.

Et flertal uden om regeringen har allerede presset den danske regering til at bede om en dansk dyrkningsundtagelse for fire GMO-majs.
Et flertal uden om regeringen har allerede presset den danske regering til at bede om en dansk dyrkningsundtagelse for fire GMO-majs.Foto: Colourbox
Sine Riis Lund

Det er klart, at det forrykker grænsen mellem regering og Folketinget og mellem administration og Folketinget, og det gør det væsentligt mindre beregneligt, hvad der sker, hvis et udvalg tager en sådan opgave på sig.

Jørgen Grønnegård Christensen
Professor emeritus i offentlig administration, Københavns Universitet

Det er en fordel på den måde, at der vil være bedre mulighed for at få en offentlig debat om det i stedet for, at det er en minister, der bag lukkede døre skal finde frem til en konklusion i samarbejde med nogle embedsmænd.

Søren Egge Rasmussen
Fødevareordfører, Enhedslisten

Miljø- og fødevareministeren skal ikke have sidste ord i sager om dyrkning af GMO i Danmark.

Det mener tilsyneladende et flertal af Folketingets partier. Det kom frem på et udvalgsmøde, hvor de tilstedeværende partier gav deres synspunkter mundtligt til kende til et ændringsforslag fremsat fra Enhedslisten.

Forslaget betyder, at miljø- og fødevareudvalget i stedet for miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) skal beslutte, om genmodificerede afgrøder må godkendes til dyrkning i Danmark. Det vil ske på baggrund af en anbefaling fra ministeren.

Altinget logoEU
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget eu kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00