Debat

Rederier: Mindre besvær uden retsforbehold

DEBAT: Den såkaldte HNS-konvention sikrer et forbedret økonomisk sikkerhedsnet for transport af skadelige stoffer. Men med retsforbeholdet kan Danmark først tiltræde, når vi har fået EU-Kommissionens bemyndigelse, skriver Henriette Ingvardsen, Danmarks Rederiforening.

Retsforbeholdet gør det mere besværligt for Danmark at tiltræde internationale konventioner, skriver Henriette Ingvardsen, juridisk chef i Danmarks Rederiforening. 
Retsforbeholdet gør det mere besværligt for Danmark at tiltræde internationale konventioner, skriver Henriette Ingvardsen, juridisk chef i Danmarks Rederiforening. Foto: Colourbox
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Henriette Ingvardsen
Juridisk chef i Danmarks Rederiforening

Søfarten er af natur international, og de danske rederier tænker derfor globalt for at klare sig i konkurrencen.

Det er også afgørende for Danmark, at der tænkes globalt på lovgivningssiden. Ellers kan det resultere i handelshindringer og barrierer, som er til gene for en lille, åben økonomi som den danske, der tilmed har en meget stærk maritim klynge.

Dertil kommer, at de grundlæggende rammer for søfarten skal gennemføres nationalt, hvor det er afgørende, at det ikke giver anledning til bøvl, bureaukrati og besvær.

Fakta
Deltag i debatten!
Send dit indlæg til [email protected]

International regulering
For at minimere besværet og give globale løsninger arbejder man i FN-organisationen IMO på at skabe international regulering. Det forum har over årerne vist sig i stand til at skabe opdaterede rammer for søfarten på tværs af hele kloden. Men før IMO-konventionerne træder i kraft, så skal et tilstrækkeligt antal lande OG en tilstrækkelig mængde af den globale tonnage bakke op eller ratificere, som det hedder på jurastudiet.

Det gælder også for HNS-konventionen (Hazardous and Noxious Substances), som vil give globale rammer for håndtering af skader fra transport af denne type skadelige stoffer. Det vil i vores øjne være et klart skridt fremad.

Selv når man på tværs af EU-landene er enige om, at EU skal bakke op om konventionen, så giver Danmarks retsforbehold en unødig besværlig krølle.

Henriette Ingvardsen
Juridisk chef, Danmarks Rederiforening

Retsforbehold bremser dansk tiltræden 
Danmark har spillet en aktiv rolle i at formulere konventionen, og dansk lovgivning er på plads. Men selv når man på tværs af EU-landene er enige om, at EU skal bakke op om konventionen, så giver Danmarks retsforbehold en unødig besværlig krølle. For med forbeholdet kan Danmark først tiltræde, når vi har søgt og fået EU-Kommissionens bemyndigelse til at være med i konventionen.

Det går forventeligt glat og problemfrit. Men der går unødig tid med at få sådan en sag igennem, og det er et godt eksempel på, at Danmark gør tingene for besværlige for os selv på grund af retsforbeholdet. For selv når både erhvervet og politikere bakker op om, at skibsfarten skal skabe et forbedret økonomisk sikkerhedsnet for transport af den type materialer, hvorfor skal processen så gøres tungere og involvere EU-Kommissionen?

Danmarks Rederiforening anbefaler et ja ved den kommende afstemning om retsforbeholdet. Det er der flere grunde til. En af dem er, at vi med forbeholdet gør livet unødigt kompliceret for os selv. 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00