Regeringen bøjer sig for blå EU-krav

Fremover skal Folketinget nemmere kunne følge med i, hvordan EU-regler indarbejdes i dansk lovgivning. Der skal være mere åbenhed om, hvornår Danmark går længere, end EU kræver det, og hvilke konsekvenser det har for eksempelvis danske virksomheder.

Sådan lyder det fra justitsminister Mette Frederiksen (S).

Hun gjorde torsdag klart, at regeringen er villig til at imødekomme de krav, der er blevet rejst af et flertal i Folketinget.

Ifølge Venstre, Dansk Folkeparti, Konservative, Liberal Alliance, er det i dag for svært at gennemskue, hvordan Danmark implementerer nye EU-regler. De kræver, at det i nye lovforslag altid klart anføres, hvilke dele der stammer direkte fra EU-krav, og hvilke dele der udspringer af regeringens egne ønsker om for eksempel strengengere miljøregler.

Den manglende gennemsigtighed i EU-spørgsmål er med til at øge mistilliden og manglende tiltro til, at det der kommer fra EU i de fleste tilfælde er noget godt.

Mette Bock (LA)
EU-ordfører

Konkret har de fire oppositionspartier fremlagt et forslag, der skal ændre i vejledningen om lovarbejdet i Folketinget.

Forslaget får støtte af Enhedslisten, og dermed er regeringen i mindretal.

I dag siger den gældende vejledning for lovarbejdet, at ministerierne ”bør” anføre, hvis en dansk regel går længere end EU's minimumskrav. Ordet ”bør” kræver blå blok, med støtte fra Enhedslisten, ændret til et ”skal”.

Ifølge justitsminister Mette Frederiksen skal formuleringen ”bør” dog allerede i dag i praksis forståes som et ”skal”.

”Det er noget ministerierne er forpligtet til at efterleve i forbindelse med udarbejdelse af lovforslag. Der er tale om mere end en hensigtserklæring,” lød det fra Mette Frederiksen da hun talte i Folketingssalen torsdag.

Derfor er det ikke nødvendigt at ændre i vejledningen, mener ministeren, der dog er klar til at indskærpe over for ministerierne, hvordan vejledningen skal fortolkes. Dermed mener hun, at flertallets krav vil blive imødekommet.

For at skabe yderligere åbenhed om implementeringen af EU-regler i dansk lov, foreslår regeringen desuden, at Folketinget fremover informeres, når en ny rammelov fra EU indarbejdes i dansk ret. Det skal også gælde ved bekendtgørelser, der ikke behandles i Folketinget, men udelukkende på embedsmandsplan.

Partier: Hvordan skal vi tjekke det?
Ministerens melding får pæne ord med på vejen fra blandt andet Venstres Eva Kjer Hansen, der er formand for Europaudvalget.

Hun vil dog gerne vide, hvordan Folketinget kan være sikker på, at regeringens foreslåede indskærpelse over for ministerierne vil blive efterlevet.

”Det er helt afgørende for folketingsmedlemmernes mulighed for at følge med i, hvordan vi implementerer EU-retten, at vi får kendskab til det - og kan stole på, at ministerierne levere informationerne,” sagde Eva Kjer Hansen.

Mette Frederiksen er klar på at drøfte, hvordan det kan sikres, at reglerne efterleves, men hun understreger samtidig, at kontrollen ikke må blive for stor en administrativ byrde.

”Vi kan sagtens snakke om, hvordan vi kan lave en form for monitorering, men jeg vil nødig ind i et nyt bureaukratisk system,” sagde hun i Folketinget torsdag.

Umuligt at få svar
Blå bloks krav om mere åbenhed i EU-sager kommer efter, at partierne i en længere periode har stillet spørgsmål til forskellige ministre om, hvor ofte den danske implementering af EU-lovgivning går længere, end Bruxelles kræver det.

Det har dog været småt med konkrete svar, og det er ikke godt nok, mener Dansk Folkepartis EU-ordfører, Pia Adelsteen.

”Svarene har været en smule beskæmmende. Vi har ikke kunne få oplyst, hvad der foregår,” lød hendes kritik.

Mette Frederiksen forsvarer dog sine ministerkolleger. Hun mener det ville være for tungt et arbejde, hvis regeringens embedsmænd skal gennemgå den eksisterende lovgivning bagud i tid for at redegøre for den præcise opdeling mellem EU-lov og eventuelle danske særregler.

"Det vil være ganske ressourcekrævende, hvis vi på alle områder skal bede embedsmænd om at læse alle love og bekendtgørelser igennem for at klarlægge, hvad der er EU-stof, og hvad der ikke er. Der mange andre arbejdsopgaver, som jeg mener bør prioriteres. Men jeg er enig i, at vi bør sikre det fremadrettet, og det giver vi tilsagn til skal ske,” sagde ministeren i Folketingssalen.

Nyt fokus på bekendtgørelser
Udover de initiativer, som Mette Frederiksen foreslog i Folketingssalen, har regeringen også for nylig ændret praksis, når det kommer til bekendtgørelser. Bekendtgørelser er oftest tekniske bestemmelser i lovgivningen, der ikke bliver behandlet i Folketinget.

Ændringen betyder, at væsentlige økonomiske konsekvenser af nye EU-regler, der indføres gennem bekendtgørelser, fremover ”bør” anføres" og i ”fornødent omfang” beskrives.

Også her gælder det, ifølge regeringen, at ”bør”, skal forståes som et ”skal.”

Forhandlingerne om ændringer af den danske implementering af EU-sager fortsætter nu i Europaudvalget.