Regeringen tøver med at gå med i EU's bankunion

Selvom en ny regeringsrapport peger på, at det ville være en fordel for Danmark at gå med i EU's bankunion, så tøver regeringen med at tage stilling.

I februar 2014 nedsatte regeringen en arbejdsgruppe, der skulle se på, om det samlet set er gavnligt for Danmark at deltage i det styrkede banksamarbejde i Europa.

Torsdag kom arbejdsgruppen med sin rapport, og her er konklusionen, at det vil være en styrkelse af de danske interesser i EU, særlig på det finansielle område, at Danmark tilslutter sig bankunionen. Samtidig vil danske kreditinstitutter kunne drage fordel af en større fælles forsikringsordning, hvis der sker store tab i banksektoren, vurderer rapporten.

Ikke endnu
Men Danmark bør vente og se, hvordan bankunionen kommer til at fungere i praksis, lyder det fra erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen (S) og økonomi- og indenrigsminister Morten Østergaard (R).

"På den baggrund mener vi i udgangspunktet, at det vil være en fordel for Danmark at deltage i det styrkede banksamarbejde. Vi vil tage endelig stilling til dansk deltagelse, når vi har set, hvordan samarbejdet fungerer i praksis, og når der er sket de nødvendige afklaringer," siger de i en pressemeddelelse.

Regeringens afventende position skyldes, at der ifølge rapporten stadig er områder, der skal afklares nærmere. Her vil man kigge på de erfaringer, der kommer ind, efter bankunionen er trådt og på en række særlige danske knaster, som for eksempel status for det specielle danske realkreditsystem.

Folkeafstemning ikke nødvendig
Samtidig med, at Erhvervs- og Vækstministeriet har vurderet fordelene og ulemper ved Danmarks eventuelle deltagelse i bankunionen, har Justitsministeriet foretaget en vurdering af, om Danmark i forhold til Grundloven kan tilslutte sig bankunionen uden en folkeafstemning.

Justsministeriet kommer frem til, at der en folkeafstemning ikke er nødvendig. Dermed kan beslutningen træffes af et almindeligt flertal i Folketinget.

Den vurdering tager regeringen til efterretning, siger Mette Frederiksen (S):

"Det er Justitsministeriets statsretlige vurdering, at grundloven ikke kræver, at der bliver afholdt en folkeafstemning om dansk deltagelse i det styrkede banksamarbejde. Det skyldes navnlig, at det fortsat vil være de danske myndigheder, der handler i forhold til kreditinstitutter i Danmark," siger hun i en pressemeddelelse.

Vejen mod en bankunion
EU's arbejde mod en fælles bankunion blev født ud af finanskrisen. Målet er at sikre, at syge banker ikke for fremtiden skal kunne true de europæiske økonomier på livet. Et af hovedelementerne er, at det er bankerne selv, der skal hæfte for udgifterne, hvis en bank krakker. Derfor skal bankerne betale ind til et fælles forsikringssystem.

De tre værktøjer til at sikre den ambition er fælles regler for bankerne, et fælles banktilsyn og en fælles ordning for afvikling af nødlidende banker.

Mens arbejdet med at udmønte bankunionen har stået på i Bruxelles i flere år, har den danske regeringen forholdt sig positiv til det fælles banksamarbejde. Men beslutningen om hvorvidt Danmark selv skulle deltage i projektet har ladet vente på sig.

Da Danmark ikke er med i euroen, er deltagelse i bankunionen frivillig. Regeringen har i over et år barslet med en analyse af konsekvenserne af dansk deltagelse. Samtidig har regeringens jurister analyseret, om dansk deltagelse efter Grundloven vil kræve en folkeafstemning.