Retssager truer: Regeringen frygter TV 2-konkurs
STATSSTØTTE: Nyt notat afslører regeringens frygt for, at retssager om ulovlig statsstøtte ved EU-domstolen kan medføre en TV 2-konkurs. ”De er bange,” konstaterer medieprofessor – og det forstår han godt.
Erik Bjørn Møller
JournalistOmvendt kan TV 2 også vinde det hele. Men det er efter min mening nok den mindst sandsynlige mulighed.
Frands Mortensen
Professor i medievidenskab ved Aarhus Universitet
Mens debattører og politikere jævnligt strides om Danmarks Radios rolle i mediebilledet, viser det sig nu, at regeringen i kulissen er langt mere bekymret for fremtiden for den anden statsejede tv-station, TV 2.
Her drejer det sig dog ikke om røde lejesvende eller belærende dramaserier.
Det handler dybest set om TV 2's eksistens, om milliarder af kroner – og en truende konkurs, som kan blive konsekvensen af verserende sager ved EU-Domstolen om ulovlig statstøtte til den danske tv-station.