Rohde: Akut behov for EU-traktatændringer

Af Jens Rohde (V)
Medlem af Europa-Parlamentet 

At EU har et demokratisk underskud, er en velkendt udfordring. Den økonomiske krise og migrationsstrømmen til Europa har medført en voksende tillidskrise, og der er bred enighed om, at vi skal styrke EU's folkelige forankring. Løsningerne lader dog vente på sig.

At EU lider af manglende demokratiske legitimitet, er heller ikke noget nyt. Det har været et gentaget emne i både Maastricht-, Amsterdam-, Nice- og Lissabontraktaterne. Her blev Europa-Parlamentets beføjelser styrket - og dermed fik det direkte folkevalgte organ i EU mere indflydelse.

Tilsidesat befolkning 
Sideløbende med disse positive takter har EU desværre udviklet en trang til at stikke næsen i emner, der udelukkende burde være nationale kompetenceområder. Dermed har nærhedsprincippet reelt været fraværende på en lang række områder. Love vil altid kræve et medejerskab blandt befolkningen, og når folket føler sig tilsidesat i beslutningsprocessen, så vokser tillidskrisen - naturligvis. Et liberalt Europa forudsætter netop individers ret og mulighed for at påvirke de beslutningsprocesser, som påvirker ham eller hende.

Lad mig for en god ordens skyld indskyde, at EU aldrig kan være andet, end det medlemslandene gør det til. Når en minister siger, at det kommer fra "dem dernede i Bruxelles", er det misvisende. EU kan ikke træffe beslutninger uden om Ministerrådet, hvor Danmark altid er repræsenteret - selvfølgelig med undtagelse af de steder, hvor vi selv har valgt at træde udenfor.

EU er endt i et paradoks, da man ikke besidder de nødvendige beslutningskompetencer til at håndtere store grænseoverskridende udfordringer, hvor befolkningen netop ser mod EU-samarbejdet for løsninger - og alligevel er der en udbredt holdning om, at EU bestemmer for meget.

Behovet for traktat- og strukturændringer er så akut og markant, at de lande, som har taget debatten og taget stilling, vil være to skridt foran, når EU's struktur skal efterses. Det bør vi være i Danmark.

Jens Rohde (V)
Medlem af Europa-Parlamentet

Fjern et par af taburetterne 
Hvis vi skal styrke EU's demokratiske legitimitet, går det derfor hånd i hånd med en gennemskuelig lovgivningsprocedure, en slankere administration og et EU, som koncentrerer sig om de emner, der indeholder grænseoverskridende problematikker. Sidstnævnte skal EU til gengæld have beføjelserne til at håndtere effektivt.

Der er behov for en saglig debat om EU's struktur.

Lad os først og fremmest fjerne et par af taburetterne. Ved at skære de overflødige kommissærposter væk, vil EU automatisk komme til at koncentrere sig om de væsentligste udfordringer. Kort sagt har hver enkelt taburet ofte travlt med at forsvare eksistensgrundladet for netop deres taburet, hvorfor EU bruger tid på alt for mange unødige tiltag midt i en migrationskrise og en landbrugskrise

For at sikre en stor geografisk repræsentation i Kommissionen kan Kommissionsformanden udpege sit kollegium, som består af højst 15 kommissærer fra mindst 10 forskellige lande. Differencen mellem antallet af perioder, medlemsstaterne sidder repræsenteret, må så ikke overstige én. Heraf skal der som minimum være en kommissær for udenrigspolitik, en for økonomiske anliggender, en for grundlæggende rettigheder og en for politisamarbejdet.

To skridt foran 
Dertil bør vi bl.a. 1) skærpe kontrollen med den enkelte kommissærs forvaltning, 2) give Europa-Parlamentet ret til at pålægge Kommissionen at udarbejde forslag på overstatslige områder, 3) gøre EU's beslutningsprocesser mere enkle og dermed øge gennemskueligheden, 4) give Europa-Parlamentets medlemmer adgang til møderne i Det Europæiske Råd på lige fod med Kommissionen, 5) stoppe rejsecirkusset til Strasbourg, 6) sikre en mere effektiv administration i EU, 7) fasteholde den nationale kontrol med finansieringen af EU og 8) holde fast i, at EU ikke må blive skatteopkræver.

På trods af den store enighed om at styrke EU's demokratiske legitimitet hersker en stor uenighed om, hvordan vi gør i praksis, når vi dykker ned under de tomme floskler. Men behovet for traktat- og strukturændringer er så akut og markant, at de lande, som har taget debatten og taget stilling, vil være to skridt foran, når EU's struktur skal efterses. Det bør vi være i Danmark.