S: Afstemning om Danexit giver ingen mening

Af Peter Hummelgaard Thomsen
Folketingsmedlem, Socialdemokraterne

Når briterne torsdag går til stemmeurnerne, vil det formentlig være en af de vigtigste og mest skelsættende beslutninger, der skal træffes i mere end en generation.

Uanset hvad udfaldet bliver, så vil det få store konsekvenser i Storbritannien og i resten af EU.

Målingerne i Storbritannien er begyndt at pege i retning af, at de britiske øer ikke længere skal være medlem af EU. Hvad der venter på den anden side af et muligt ”brexit” er tvivlsomt, men én ting er ret sikkert: kaos.

Brexit åbner for nyvalg
Allerede nu er det britiske pund begyndt at falde i værdi, alene ved udsigten til et exit. Ingen ved, hvad der træder i stedet, hvis Storbritannien træder ud. Vil man formelt træde ud dagen efter? Træder man ud af alle samarbejdspunkter? Hvad vil der ske med briternes tilknytning til det indre marked, hvor de sælger og køber varer uden hindringer? Hvor mange år vil det tage at forhandle en aftale med EU, som minder om den Norge har? Og hvad skal der ske i mellemtiden?

Ingen har svarene på de spørgsmål.

De samme spørgsmål, som ingen i Storbritannien kan svare på, vil der heller ikke være nogen i Danmark, der kan svare på. Så hvad skal vi stemme vi om? Ingen ved det.

Peter Hummelgaard Thomsen
Folketingsmedlem, Socialdemokraterne

Til gengæld lader der til at være en ret stor enighed om, at hvis brexit bliver en realitet, så kan den konservative premierminister David Cameron blive nødt til at gå af, og et nyvalg vil blive afholdt inden længe efter.

Usikker fremtid for unionen
Derudover er fremtiden for Storbritannien som union lige så usikker. For Skotland insisterer på fortsat at være medlem af EU og vil genrejse ønsket om at blive selvstændige, hvis det samlede britiske flertal ønsker exit fra EU.

Derudover kan brexit genoplive spændinger i Nordirland, da store dele af den konflikt har handlet om grænsedragningen mellem Nordirland og Irland. Konflikten mellem de grønne og de orange i Belfast vil blive aktuel igen, når Irland lukker grænsen til Nordirland som følge af et brexit.

Ingen aner, hvad der kommer til at ske med økonomien, arbejdspladserne, de frihedsrettigheder, som briterne nyder som en del af deres EU-medlemskab. Ingen har svar på noget af det. Ingen aner i virkeligheden, hvad man stemmer om.

Hvad skulle Danexit handle om?
Den britiske afstemning har fået mange i Danmark til ønske sig det samme. Enhedslisten, Dansk Folkeparti, Ekstra Bladet og en række andre ønsker sig en Danexit afstemning. Logikken er, at Danmark trådte ind i EU sammen med briterne, og vi derfor nu bør overveje at træde ud igen sammen med dem.

Sagen er bare den, at ligesom i Storbritannien så kan ingen forklare, hvad en Danexit-afstemning egentlig skulle handle om.

De samme spørgsmål, som ingen i Storbritannien kan svare på, vil der heller ikke være nogen i Danmark, der kan svare på. Så hvad skal vi stemme vi om? Ingen ved det. Og er det reelt i Danmarks interesse? Nej.

Løsningen er ikke at forlade EU
Jeg forstår godt, hvorfor der i disse år er stor vrede mod EU og EU-landenes evne til at løse de store problemer. Flygtningekrise, manglende vilje til at handle mod skattely, omfattende social dumping i hele Europa og en krise, der bider på ottende år.

Jeg forstår det alt for godt. Men løsningen er ikke at forlade EU.

Danmarks handelsinteresser, økonomiske interesser og vores interesse i at have store politiske ambitioner i forhold til miljø, forbrugerrettigheder, arbejdspladser og fair skattebetaling kan alt sammen kun løses inden for fællesskabet. Ikke udenfor.

Derfor er Danexit en rigtig dårlig idé.

Reformer er bunden opgave
I hele Europa er det utrygheden og frygten for dårligere levevilkår, lavere lønninger, ringere arbejdsvilkår og den stigende ulighed, som driver modstanden mod det fælles EU-projekt.

Derfor bør det for alle Europas ledere være en absolut bunden opgave at tage opgaven på sig med at reformere EU.

Det handler først og fremmest, og sågar mest, om at sikre balancen mellem indre markedsprincipper og beskyttelsen af lønmodtagernes rettigheder.

En balance som konsekvent med lønmodtager-øjne tipper i den forkerte retning.