S: Lappeløsninger stopper ikke flygtningekrise

Af Christel Schaldemose (S)
Medlem af Europa-Parlamentet 

EU's stats- og regeringsledere mødtes i sidste uge for at løse flygtningekrisen.

Efter mødet var der en slags lettelse. Nu er vi på vej, var budskabet, ikke mindst fordi et flertal i Rådet havde stemt en omfordeling af flygtninge igennem. Og Lars Løkke sagde, at nu kan vi komme i gang med at løse problemerne.

Jeg ønsker ikke at sprede en dårlig stemning, men jeg tror simpelthen ikke, vi er hverken helt eller halvt i nærheden af, at krisen er løst. Og det skyldes, at de løsninger, der er fundet, hverken helt eller halvt kan løse krisen. Tvært imod er der måske skabt grobund for nye kriser, ikke mindst i EU-samarbejdet.

Paletten af løsninger, EU tog fat på i sidste uge, var ellers bred. Flygtninge skulle omfordeles fra de hårdest belastede lande til lande med mere rum til at håndtere flygtningepresset. En milliard euro blev fundet til at sende til FN til håndtering af flygtningelejrene i nærområderne til Syrien. Grænsekontrollen skal genetableres på de ydre grænser, og vi skal nærme os en tilstand, hvor Dublin-systemet igen virker, blev der sagt af EU-spidserne.

Ikke tættere på løsning 
Det er da mit håb, at vi er på vej fremad, men for at være helt ærlig, så tror jeg reelt ikke, vi er tættere på at have løst krisen, end vi var før sidste uges to møder.

På den ene side siger stats-og regeringslederne, at dette er en historisk krise, der ikke stopper lige med det samme. På den anden side er de løsninger, de har fundet frem, slet ikke egnet til at håndtere den historisk store udfordring.

Christel Schaldemose (S)
Medlem af Europa-Parlamentet

Først og fremmest fortsætter tilstrømningen af flygtninge til EU. Og intet tyder på, at den vil stoppe. I hvert fald ikke på basis af de tiltag, som EU netop har vedtaget. Prisen på at blive smuglet hen mod EU's grænse er faldet drastisk de senere måneder. Håbløsheden er stigende blandt ikke mindst syrerne. Efter fem års borgerkrig er der intet, der tyder på, at den er ved at slutte. Folk vil ikke sætte livet på hold i elendige flygtningelejre længere. Donald Tusk besøgte flygtningelejre i Tyrkiet og blev efter sigende dybt rystet over, at alle i lejrene stort set havde det mål, at de ville til EU.

Der blev givet penge, men slet, slet ikke nok. De midler, der er fundet til FN, er hverken helt eller halvt nok til at få flygtningene til at tilvælge at blive der i stedet for at søge mod EU.

For at sætte det hele lidt i perspektiv, så giver Danmark alene 750 millioner kroner ekstra til hjælp i nærområderne. EU vil samlet give ca. en milliard euro. Altså giver Danmark langt mere, hvis man tænker på vores lille lands størrelse. Alle lande er nødt til at skrue ambitionsniveauet op, hvis vi virkelig skal kunne gøre en forskel i nærområderne.

Problemer med at følge med
Læg hertil, at en række lande allerede oplever problemer med at kunne følge med. Tyske kommuner og delstater sender råb om hjælp. Mange kan ikke følge med. Kroatien siger, de ikke kan tage flere. Og andre lande siger det indirekte ved at lukke grænserne for en stund, for eksempel Finland.

Eller se på Italien og Grækenland. Det er her, der skal oprettes EU-hotspots for at klare en bedre registrering, som er forudsætningen for, at flygtninge kan omfordeles. Men EU har ikke aftalt, hvordan fordelingen reelt skal fungere.

Der er både forskelle i, hvordan flygtningene bliver modtaget, og hvordan deres daglige underhold håndteres mellem EU's medlemslande. Og der er forskel på, hvordan en asylbehandling håndteres, hvad der skal til for at få asyl, og hvor længe man får opholdstilladelse osv. Aftaler om, hvordan disse forhold skal håndteres, skal på plads, inden omfordelingen kan gennemføres.

Uklarhed om grænsekontrol 
Der blev af stats- og regeringslederne fundet penge og personel til blandt andet Frontex, men der blev ikke aftalt, hvordan den ydre grænsekontrol skal sikres. Alle undtagen Ungarn afviser (heldigvis), at der skal bygges hegn af pigtråd, men ingen giver svar på, hvordan grænsekontrollen så skal fungere. Der blev ikke fundet løsninger på, hvordan vi håndterer at registrere folk, der ikke vil registreres ved første EU-land. Reelt vælger flygtningene stadig selv, hvor de vil søge asyl i Europa.

På den ene side siger stats-og regeringslederne, at dette er en historisk krise, der ikke stopper lige med det samme. På den anden side er de løsninger, de har fundet frem, slet ikke egnet til at håndtere den historisk store udfordring. Det er i bedste fald lappeløsninger, der slet ikke afspejler krisens omfang. 

Det er ærgerligt, at vi ikke har lært mere af Grækenlandskrisen. Hvis ikke vi tager fat mere grundlæggende, så vil der være behov for mange krisetopmøder i de kommende måneder eller år. Det kommer til at skygge for de mange andre udfordringer, vi skal have løst i EU. Hvis ikke vi finder flere penge og bliver mere konkrete i forhold til grænsekontrol, registrering af flygtningene osv. er det ikke bare EU's anseelse, der lider et knæk, men det bringer også EU's kronjuvel, den frie bevægelighed, i fare.