Debat

S: EU skal i den digitale superliga

DEBAT: Det kommer til at kræve meget af medlemslandene, hvis EU skal have et digitalt indre marked. Infrastrukturen er langtfra i orden, den offentlige sektor skal bedre med, og der skal lovgives om datasikkerhed for borgerne, skriver Christel Schaldemose (S).

Det kommer til at kræve meget af medlemslandene, hvis EU skal have et digitalt indre marked, skriver Christel Schaldemose (S).
Det kommer til at kræve meget af medlemslandene, hvis EU skal have et digitalt indre marked, skriver Christel Schaldemose (S).Foto: www.christels.dk
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Christel Schaldemose (S)
Medlem af Europa-Parlamentet

EU's digitale indre marked er om muligt endnu mere fragmenteret, end det vi ser i det mere end 20 år gamle klassiske indre marked.

Christel Schaldemose (S)
Medlem af Europa-Parlamentet

EU-kommissionen sætter mange flueben for tiden.

Fakta
Deltag i debatten!
Send dit indlæg til [email protected]

Juncker-vækstplan; check. Energiunion; check. Næste store indsatsområde bliver det digitale indre marked.

Kommissionen forventes inden for den næste måned at præsentere deres bud på, hvad der skal til for, at EU's indre marked bliver digitalt. Forventningen til effekterne af et reelt digitalt indre marked er stor. Der tales om langt større jobpotentiale ved et reelt digitalt indre marked, end en ambitiøs handelsaftale med USA forventes at give.

Men udfordringerne er til gengæld også store. Graden af digitalisering i EU varierer voldsomt. Danmark topper listen, Rumænien er bundskraber.

Men hvad er et digitalt indre marked egentlig? Ja, det er vel, at det er lige så let at være borger, virksomhed og forbruger, uanset om det foregår analogt eller digitalt. Men det er også at have rammer for, at digitaliseringen kan skabe nye services, nye job, nye valgmuligheder.

Infrastruktur og offentlig sektor halter
EU's digitale indre marked er om muligt endnu mere fragmenteret, end det vi ser i det mere end 20 år gamle klassiske indre marked. Først er der infrastrukturen: den er langt fra i orden. Adgangen til internet halter mange steder i EU, og findes der adgang, er den langt fra hurtig og stabil nok. EU og medlemslandene bør investere massivt i digital infrastruktur, og det lægges der heldigvis også op til i Juncker-planen. Infrastrukturen er helt afgørende. Det hjælper ikke at have hurtige tog, hvis ikke skinnerne kan klare farten.

Så skal den offentlige sektor også i langt større grad være digital. Vi er godt med i Danmark på dette område, det chokerede kollegaer i Europa-Parlamentet, at man i Danmark kan blive skilt online. Men langt fra alle medlemslande er med her. Digitaliseringen vil være til kæmpe gavn for både borgere og virksomheder i kontakt med det offentlige, og der ligger formodentlig både store besparelsespotentialer og væsentlig mindre bureaukrati, hvis vi kan komme i kontakt med det offentlige 24/7.

I det hele taget kræver det ganske meget af EU og medlemslandene, hvis vi skal med i den digitale superliga. Al EU-lovgivning bør testes for, om den er digitaliseringsvenlig. Lovgivningen skal ikke skabe barrierer for digitaliseringen, den skal understøtte digitaliseringen.

Telekommunikation og databeskyttelse
Vi skal have sat priserne ned på brugen af telekommunikation, både for forbrugerne og for virksomhederne. Det kræver, at vi får færdiggjort og gennemført telekom-pakken hurtigst muligt, herunder at vi vedtager ”roam like at home”-princippet.  Der er stadig rum for forbedringer i konkurrencesituationen på telemarkedet, ikke mindst i det sydlige Europa.

Vi skal også have vedtaget og gennemført en ambitiøs databeskyttelseslovgivning.

Den, vi regulerer beskyttelsen af i dag, er 20 år gammel. Den er forældet og decideret skadelig. Beskyttelsen af borgere og forbrugere er simpelthen ikke god nok. Vi er i gang, men det går langsomt med den nye lovgivning. Jeg håber, vi i 2015 kan få lukket den sag.

Opgør med digital diskrimination
Og så er det på tide, at vi får gjort op med de regler, der diskriminerer EU-borgere digitalt. Hvorfor kan forbrugerne ikke få lov at se Netflix, når de er på ferie i udlandet? Der er jo betalt for servicen. Hvorfor er det ikke lovligt for DR at vise alt TV til licensbetalere, også selvom de er på forretningsrejse i EU? Hvorfor er det lovligt for en online-butik kun at sælge til udvalgte borgere i EU og ikke til alle? Der er en række diskriminationselementer, der skal fjernes og justeres, før borgerne vil kunne opleve et digitalt indre marked. Heldigvis har både Kommissionen og Europa-Parlamentet givet tilsagn om at gå til kamp mod diskriminationen.

Vi skal have styr på infrastrukturen, vi skal have det offentlige godt med, og vi skal skabe sikkerhed for borgerne. Det er grundforudsætningerne for, at det digitale indre marked kan blive en realitet. Jeg glæder mig til Kommissionen præsenterer sine forslag, så vi kan komme i gang med digitaliseringen.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Christel Schaldemose

Spidskandidat til Europa-Parlamentet (S), MEP (S)
cand.mag. i historie (SDU 2002)

0:000:00