S genopliver støtte til europæisk finansskat

INTERVIEW: Socialdemokratiet er positive over for en europæisk skat på finansielle transaktioner. Det handler om at stå på den rigtige side af historien, siger EU-ordfører. Aftale mellem ti EU-lande kan være på vej i Bruxelles.

Socialdemokratiet ser positivt på en EU-finansskat. Ti EU-lande arbejder på at gennemføre skatten, og EU-ordfører Peter Hummelgaard ønsker, at Danmark går med.
Socialdemokratiet ser positivt på en EU-finansskat. Ti EU-lande arbejder på at gennemføre skatten, og EU-ordfører Peter Hummelgaard ønsker, at Danmark går med.Foto: Ólafur Steinar Gestsson/Scanpix
Michael Hjøllund

Det handler også om at stå på den rigtige side af historien. For jeg er overbevist om, at en europæisk og global skat er på vej, og Danmark kan lige så godt være i førertrøjen frem for at sidde på perronen.

Peter Hummelgaard (S)
EU-ordfører
Fakta
Spørgsmålet om en europæisk finansskat har været genstand for megen diskussion i Socialdemokratiet. 

Mens partiets kongres i både 2012 og 2013 vedtog, at man skulle arbejde for en europæisk finansskat, så var det den S-ledede regerings politik fra 2011 til 2015, man skatten skulle indføres globalt.

"Nogle synes, at man skal starte med en europæisk. Det diskuterer vi. En ting er sikker: Det skal ikke gå ud over vækst og beskæftigelse. Jeg har ingen ideologiske vanskeligheder med det overhovedet,"

Kilde: Ifølge Fyens.dk

Mens en række EU-lande arbejder på at indføre en fælles europæisk finansskat, tager Socialdemokratiet et skridt mod, at en fremtidig S-ledet regering kan støtte projektet.

I denne uge blev ti EU-lande – heriblandt Tyskland og Frankrig – enige om at fortsætte arbejdet mod en europæisk finansskat. Ifølge den tyske finansminister Wolfgang Schaueble er målet at nå til enighed inden årets udgang.

Hos Socialdemokratiet ser man positivt på en fælles europæisk finansskat

Dokumentation

EU's finansskat kort
Efter en årrække i finanskrisens tegn fremsatte EU-Kommissionen i 2011 et forslag om en afgift på finansielle transaktioner i alle EU-lande. Aktie- og obligationshandler ville blive beskattet med 0,1 % og derivatkontrakter med 0,01 %. De årlige indtægter blev den gang vurderet til ca. 57 mia. euro.

Forslaget – der krævede enstemmighed blandt alle EU-landes regeringer – kørte fast i unionens ministerråd, og derfor besluttede 11 lande at arbejde videre med forslaget inden for rammerne af et såkaldt ”forstærket samarbejde”.

De 11 lande var Tyskland, Frankrig, Italien, Østrig, Belgien, Estland, Grækenland, Portugal, Slovakiet, Slovenien og Spanien. Siden har Estland trukket sig fra selskabet.

I september sidste år lød det, at de 10 EU-lande ville nå til enighed inden nytår, men det lykkedes ikke. En af forhindringerne er, hvordan man gør skatten omkostningseffektiv, når den kun dækker en mindre del af EU-landene og dermed ikke genererer lige så mange penge, som det oprindelige forslag ville have gjort.

I august sagde den østrigske finansminister, Hans Joerg Schelling, der ledede landenes samarbejde, at der måtte nås enighed om sagen i oktober, ellers ville han træde tilbage som gruppens førstemand.

I oktober blev de 10 lande enige om at fortsætte samarbejdet med Østrigs finansminister ved roret. Næste skridt er, at EU-Kommissionen skal fremlægge en juridisk tekst, som landene skal forsøge at blive enige om. 


0:000:00