S: Mindre, men mere effektivt EU

Af Christel Schaldemose (S)
Medlem af Europa-Parlamentet

EU-Kommissionens formand, Jean Claude Juncker, fremsatte i marts sit bud på 5 scenarier for EU's fremtid. Det første var at fortsætte som hidtil – altså ikke at gøre noget andet end det, vi plejer. Det er de fleste enige om ikke er en reel mulighed. Også Juncker selv. EU-samarbejdet trænger til at blive reformeret. Spørgsmålet er hvordan og til hvad?

Jeg er umiddelbart mest tilhænger af scenarie 4: Et mindre, men mere effektivt EU.

Mere effektivitet er simpelthen nødvendigt, hvis den tillidskrise, EU står i, skal overvindes.

Et ineffektivt EU
På Europa-Parlaments aprilsession i Strasbourg stemte vi om tre lovgivninger, der på hver sin måde viser, hvor ineffektivt EU kan være. I øvrigt på tre områder, hvor der efter min mening ikke er tvivl om, at der er brug for fælles europæiske regler.

Vi vedtog de nye lavere lofter på engrospriser på telemarkedet. De nye lofter var afgørende for, at vi kunne levere på løftet om at ”roame like at home”. Altså at roaming-afgiften for forbrugerne skulle bortfalde. Det er selvfølgelig super fint, at vi langt om længe er nået hertil. Men det har altså taget mere end 10 år at fjerne den barriere. Alt for lang tid efter min mening. Borgerne er forståeligt nok glade for det, men ofte har folk spurgt mig, hvorfor det skal tage så lang tid. For det er for lang tid. Vi er simpelthen ikke effektive nok.

Det giver mening, at vi har EU-lovgivning. Det er en helt nødvendig regulering af det indre marked. Men det er bare ikke effektivt nok, at det skal tage mellem 5-10 år at vedtage nye regler.

Christel Schaldemose (S)
Medlem af Europa-Parlamentet

Vi vedtog også den endelige lovgivning om medicinsk udstyr. Nye regler, der både stiller større sikkerhedskrav til pacemakere, brystimplantater og kunstige hofter, inden de bruges på patienter, og som betyder større kontrol med produkterne, når de først er på markedet. De nye regler er et resultat af de mange skandaler, vi så i Europa for 5 til 6 år siden. Reglerne er først vedtaget nu og træder først i kraft om yderligere 3 år.  

Det er nærmest en skandale i sig selv, at vi ikke har formået at lukke hullerne i lovgivningen og sikre patienterne hurtigere, end tilfældet er. Det er simpelthen ikke effektivt nok.

Og så stemte vi om Europa-Parlamentets forhandlingsposition på den lovgivning, der skal reparere på systemfejlene, der førte til dieselgate-skandalen. Den blev ”opdaget” i september 2015. Vi forventer tidligst og kun med meget god vilje at have vedtaget den nye lovgivning med udgangen af 2017 med ikrafttrædelse i bedste fald i slutningen af 2019. Imens kører hundredetusindvis af dieselbiler stadig rundt på de europæiske veje, uden at deres NOx-forurening er blevet reduceret.

Hurtig krisehåndtering eller problemløsning kan det næppe kaldes. Og forureningen fortsætter og koster menneskeliv.

EU giver mening
På alle disse områder, jeg har nævnt, mener jeg, det giver mening, at vi har EU-lovgivning. Det er en helt nødvendig regulering af det indre marked. Men det er bare ikke effektivt nok, at det skal tage mellem 5-10 år at vedtage nye regler. Måske skyldes det, at vi har så mange love og regler, der løbende revideres, at det tager så lang tid at beslutte nye?

Jeg tror, der er behov for, at vi både forbedrer beslutningsprocessen, så vi hurtigere kan reagere på problemer, der opstår, og sikrer, at de regler, vi laver, bliver mere enkle og håndhævet bedre. Og at vi bliver skarpere på, hvad vi egentlig skal samarbejde om. Et større fokus på kun at tage fat i de grænseoverskridende problemer, ville være nyttigt for EU-samarbejdets effektivitet.

Det er i hvert fald pinligt, at det skal tage så lang tid at løse konkrete sikkerheds- og sundhedsproblemer eller at nedbryde helt urimelige barrierer for forbrugerne.

Hvis samarbejdet virker effektivt og beskytter borgerne, så vil det uden tvivl give større opbakning til EU. Så mere effektivitet, tak.