Social retfærdighed, gode arbejdsvilkår, ordentlig løn, lighed og ligestilling. Inklusion, uddannelse og livslang læring, en tryg og værdig alderdom, bekæmpelse af hjemløshed og fattigdom.

Disse ambitioner er kernen i EU’s sociale søjle. Og det lyder jo alt sammen meget godt, ikke mindst i vores socialdemokratiske ører. Så hvorfor er vi socialdemokrater alligevel bekymrede for udmøntningen af den sociale søjle? 

Smutvejen fra hensigtserklæringer til lovgivning 
Vi deler selvfølgelig ønsket om at fremme den sociale retfærdighed i Europa. Når vi alligevel rynker brynene, skyldes det en velbegrundet, reel bekymring for, at den sociale søjle bliver misbrugt til at gøre vigtige, nationale anliggender såsom arbejdsmarkeds-, bolig- og uddannelsespolitik til EU-politik.

For hvis alle målsætningerne i den sociale søjle skal gennemføres ved fælles EU-lov, så vil det have voldsomme konsekvenser for den danske velfærdsmodel. Det kan vi ikke kan leve med. 

Den europæiske søjle for sociale rettigheder blev vedtaget som et sæt af hensigtserklæringer 17. november 2017 i Göteborg. Søjlen skulle fungere som et pejlemærke for politiske områder med betydning for arbejdsmarkedet og velfærdssystemerne i medlemslandene. 

Visionen om at fremme den sociale retfærdighed i Europa er naturligvis prisværdig. Men de sociale rettigheder hverken kan eller skal dikteres fra Bruxelles.

Marianne Vind (S) og Jens Joel (S)
Hhv. medlem, Europa-Parlmentet og EU-ordfører

Fra blandt andet dansk side har det fra begyndelsen været et indiskutabelt krav, at den sociale søjle ikke måtte udvide EU’s kompetencer via ny lovgivning og nye beføjelser på områder, der i dag er nationale anliggender. Derfor er det skrevet ind i selve aftalen, at søjlen skal udmøntes i medlemslandene inden for rammerne af det nuværende EU-samarbejde med respekt for nærhedsprincippet.

Alligevel har vi nu flere gange oplevet, at den sociale søjle misbruges som afsæt og argument i forsøget på at indføre ny EU-lovgivning, hvor det ikke hører hjemme. 

Skrækeksemplet
Det velkendte skrækeksempel, der for alvor har fået de røde alarmer til at blinke, er EU-Kommissionens forslag om et mindstelønsdirektiv.

Forslaget om en lovbestemt EU-mindsteløn risikerer at underminere den danske model, som vi kan takke for de gode lønninger, vi har i Danmark. Løndannelse er en national kompetence, som EU ikke skal blande sig i.

Alligevel har Kommissionen blandt andet forsøgt at forsvare forslaget med henvisning til den sociale søjle. 
Torsdag 4. marts præsenterede Kommissionen sin handlingsplan for, hvordan den sociale søjle skal implementeres i praksis, forud for det sociale topmøde i Porto i maj.

Planen rummer sådan set mange gode målsætninger og initiativer. Eksempelvis øremærkningen af EU-midler til bekæmpelse af børnefattigdom i Europa samt et fokus på bedre inddragelse af arbejdsmarkedets parter.

Samtidig anerkender handlingsplanen, at social- og arbejdsmarkedspolitik først og fremmest er en national kompetence. Men selvom der primært er tale om henstillinger og anbefalinger, er det desværre ikke ensbetydende med, at vi kan ånde lettet op.

For vi har tidligere set, at hvad der starter som gode hensigter og rådsanbefalinger på sigt udvikler sig til hård lovgivning, som det skete med netop mindstelønsdirektivet. 

Velfærdssamfund skal ikke påduttes ovenfra 
Socialdemokratiet bakker op om et stærkt europæisk samarbejde, hvor vi i fællesskab løser fælles, grænseoverskridende udfordringer. Samtidig står vi fast på, at EU ikke skal blande sig i forhold, som håndteres bedst på nationalt niveau. 

Visionen om at fremme den sociale retfærdighed i Europa er naturligvis prisværdig. Men de sociale rettigheder hverken kan eller skal dikteres fra Bruxelles. Somme tider får man desværre indtryk af, at nogle af de progressive kræfter i Europa har opgivet kampen for sociale rettigheder i deres egne medlemslande, og nu forsøger at vinde den i regi af EU. 

Vores arbejdsmarkeder og velfærdsmodeller er vidt forskellige på tværs af Europa. Derfor kan den sociale søjle ikke implementeres gennem lovgivning og ensretning fra EU.

Marianne Vind (S) og Jens Joel (S)
Hhv. medlem, Europa-Parlmentet og EU-ordfører

Rom blev ikke bygget på én dag. Den velfærdsmodel, som vi har i Danmark, har taget os lang tid at opbygge, styrke og udvikle – ja, vi er faktisk stadig i fuld sving.

Og vi skal for alt i verden værne om vores samfundsmodel, som har sikret os et af de tryggeste samfund i verden. 
Stærke velfærdssamfund skal opbygges fra bunden på lokalt og nationalt plan for at blive solide og demokratisk forankrede.

Derfor nytter det ikke noget, at EU dikterer regler fra toppen og forsøger at presse ensartede standarder ned over hovedet på medlemslandene – uanset hvor gode intentionerne måtte være. 

Vores arbejdsmarkeder og velfærdsmodeller er vidt forskellige på tværs af Europa. Derfor kan den sociale søjle ikke implementeres gennem lovgivning og ensretning fra EU. Men søjlen kan fungere som en ramme eller en række af overordnede målsætninger, der kan understøtte udviklingen i medlemslandene.