S til DF: Ligestilling er også et europæisk projekt

Ole Christensen (S)
Medlem af Europa-Parlamentet 

Mener Rikke Karlsson helt alvorligt, at vi bare skal vende ryggen til det faktum, at flere mænd er i beskæftigelse?

Ole Christensen (S)
Medlem af Europa-Parlamentet

I et indlæg her på Altinget fremlægger Rikke Karlsson (DF) det synspunkt, at EU ikke skal bruge kræfter på ligestilling inden for EU’s grænser.

Det er hyklerisk, at Rikke Karlsson på den ene side mener, at EU ikke skal kæmpe for ligestilling inden for EU’s grænser, mens hun på den anden side mener, at EU skal kæmpe for ligestilling i resten af verden. Hvad er logikken præcis i det? Hvorfor skal vi ikke også kæmpe for ligestilling inden for EU’s grænser?

I mine øjne er idealet, at mænd og kvinder skal være lige uanset, om der er tale om Zimbabwe eller Sverige, og jeg mener, at EU skal arbejde for ligestilling både i og uden for EU’s grænser.

Grundlæggende ret i EU
Jeg vil gerne minde Rikke Karlsson om, at retten til ligebehandling er grundlæggende i det europæiske samarbejde. Faktisk har den været forankret i EU-lovgivningen siden underskrivelsen af Rom-traktaten. Ligebehandling er en helt grundlæggende rettighed, og EU både kan og skal sikre, at folk ikke diskrimineres på baggrund af deres køn. Jeg mener eksempelvis, at lige løn for lige arbejde er et ideal, som vi skal arbejde frem imod inden for EU, og at vi i EU skal gøre, hvad vi kan for at fremme den dagsorden.

Jeg er enig med Rikke Karlsson i, at det står værre til i andre dele af verdenen. Eksempelvis i lande, hvor kvinder omskæres, ikke har ret til uddannelse og generelt lever en hverdag fjernt fra den verden, vestlige kvinder befinder sig i. Selvfølgelig skal kvinder ikke mishandles, selvfølgelig skal kvinder have ret til uddannelse, og selvfølgelig skal vi i EU gøre, hvad vi kan for, at kvinder får bedre forhold i de dele af verden, der hænger fast i et middelalderligt syn på kvinder.

Stadig brug for ligestillingspolitik 
Selvom problemerne med ligestilling ikke er lige så grelle inden for EU’s grænser, og selvom det som helhed går fremad med at sikre kvinder samme rettigheder som mænd inden for EU’s grænser, er der altså stadig alt mulig grund til at gøde ligestillingsdagsordenen.

Eksempelvis er beskæftigelsesgraden blandt kvinder i EU kun 63 procent mod 75 procent blandt mænd. Lønforskellen mellem mænd og kvinder er på 16,4 procent og hele 73 procent af de europæiske parlamentsmedlemmer er mænd. EU har en opgave, når det kommer til at sikre ligestilling - også i Europa. Mener Rikke Karlsson helt alvorligt, at vi bare skal vende ryggen til det faktum, at flere mænd er i beskæftigelse?

Derfor synes jeg, at vi fortsat skal fremme ligestilling inden for EU’s grænser, og for mig at se er Rikke Karlssons kritik hyklerisk, usaglig og blot udtryk for, at hun generelt mener, at EU ikke skal have nogen form for indflydelse uanset, hvilken dagsorden EU vil fremme.