S: Vi skal også kæmpe for arbejdstager-rettigheder i EU

Af Ole Christensen (S)
Medlem af Europa-Parlamentet 

Den forgangne søndag var en festdag for os socialdemokrater.

Her hyldede vi 145 års kamp for ordentlige arbejdstagerrettigheder. Den 1. maj er dog også dagen, hvor vi husker hinanden på, at der fortsat er langt endnu i kampen mod løndumping og for ordentlige vilkår for alle arbejdstagere. Hver dag udnytter griske arbejdsgivere nemlig smuthuller i lovgivningen til at skumme fløden på deres medarbejderes bekostning. 

Elendige forhold for udenlandske chauffører
Der er mange gode grunde til at kæmpe imod denne praksis, og også på europæisk plan må vi fortsat smøge ærmerne op. Meget sigende stillede Jyllands-Posten på kampdagen skarpt på en gruppe udenlandske chauffører, der holdt weekend på den gamle toldbod-plads i Padborg. Chaufførerne lever og arbejder i deres lastbiler. De sover, laver mad og ordner den personlige hygiejne i førerhuset, der blot er et par kvadratmeter stort. Ofte går der måneder mellem familiebesøgene i hjemlandet. Samtidigt arbejder de til en løn, der er under det halve af, hvad de danske chauffører tjener.

Det er muligt, fordi EU-lovgivningen lige nu giver de udenlandske chauffører lov til at køre gods mellem Danmark og udlandet på de samme vilkår, som hvis de var ansat i deres hjemland. På den måde kan vognmænd fra eksempelvis Rumænien og Bulgarien byde ind på opgaver i Danmark, men ansætte arbejdskraft i deres hjemland. Østeuropæerne er i mange tilfælde villige til at gå på kompromis. De accepterer at være væk fra familien i flere måneder i træk, for den lave løn er stadig en høj løn for dem. 

Alt imens de udenlandske chauffører lever under kummerlige vilkår, udhules de danske chaufførers arbejdsmarked. I 2005 havde danske og udenlandske chauffører lige meget kørsel med gods mellem Danmark og udlandet. I år har de udenlandske chauffører overtaget, og de står for næsten al kørslen. Det er klart, at de danske chauffører hverken kan eller skal konkurrere på de løn- og arbejdsvilkår, som de udenlandske chauffører har. På den måde får velhavende vognmænd gavn af konkurrencen, mens alle chauffører – om de hedder Søren eller Stanislav – står tilbage som tabere.

Lukker man øjnene for, at der skal være ordentlige regler for den arbejdskraft, der benytter sig af den frie bevægelighed, støtter man et ultraliberalt ræs mod bunden, hvor den laveste fællesnævner sætter standarderne. 

Ole Christensen (S)
Medlem af Europa-Parlamentet

Dansk Folkepartis hykleri
Nogle mener, at vi løser alle problemer ved at lukke vores grænser. Dansk Folkeparti råber højt for denne påståede løsning, og de forsømmer ikke en eneste lejlighed til at ønske de udenlandske chauffører hen, hvor peberet gror. Samtidig mener de, at vi skal bevare det indre marked, fordi det skaber vækst. Jeg er ked af at stikke blår i øjnene på Thulesen Dahl og hans kumpaner, men det indre marked indebærer fri bevægelighed for både varer, personer, tjenesteydelser og kapital. Hvis man siger A, må man derfor også sige B. Lukker man øjnene for, at der skal være ordentlige regler for den arbejdskraft, der benytter sig af den frie bevægelighed, støtter man et ultraliberalt ræs mod bunden, hvor den laveste fællesnævner sætter standarderne. 

Det er åbenbart i orden med Dansk Folkeparti, men jeg vil ikke være med til det. Derfor kæmper jeg og mine socialdemokratiske kolleger for et socialt Europa med ordentlige regler for alle arbejdstagere. Kun på den måde kan vi komme situationer som den i Padborg til livs. Kampen for arbejdstagerrettigheder er i høj grad et europæisk anliggende. Mens Dansk Folkeparti nøler, har jeg derfor for længst smøget ærmerne op. Jeg håber nemlig, at mine efterkommere på fremtidens kampdage vil kunne fejre, at vi langt om længe vandt kampen for ordentlige arbejdstagerrettigheder.