Samuelsen efterlyser mere udenrigspolitisk handlekraft i EU

BRUXELLES: Når EU’s udenrigsministre en gang om måneden mødes i enten Luxembourg eller Bruxelles, skal der være mere fokus på at få truffet beslutninger og mere rum til at få vendt nye kriser i verden.

Sådan lyder opfordringen fra udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) og fem af hans EU-kolleger i et brev til EU’s udenrigschef, Federica Mogherini.

”Det er vigtigt, at vi har en god struktur på de møder, vi har, for på den måde opnår vi bedre resultater,” siger Anders Samuelsen.

”Vi skal hele tiden spørge os selv, om der er noget, vi kan gøre lidt bedre. Er der noget, vi kan gøre for at få en mere beslutningsorienteret proces i gang. Og er der noget, vi kan gøre i forhold til for eksempel af få placeret de mere aktuelle sager på dagsordenen.”

Ærlig dialog
Indsparket kommer forud for det halvårlige uformelle møde i ministerkredsen – i EU-slang kaldet Gymnich – der finder sted i Tallinn senere på ugen. Her har Mogherini selv taget initiativ til at diskutere arbejdsgangene omkring udenrigsministrenes månedlige møder, der lægger linjen for den europæiske udenrigspolitik.

I brevet peger ministrene fra Danmark, Tyskland, Tjekkiet, Finland, Holland og Spanien også på, at der skal være mere plads til ”en ærlig dialog blandt venner” - også om emner, der splitter kredsen. Derudover foreslår de, at EU’s udenrigschef uddelegerer nogle opgaver til enkelte ministre, så de kan repræsentere hende i særlige politiske eller regionale spørgsmål inden for den fælles udenrigspolitik.

Det udenrigspolitiske område er notorisk svært at blive enig om for landene. De færreste lande ønsker at deponere deres udenrigspolitik i Bruxelles, beslutninger skal som oftest træffes med enstemmighed, og forskellige interesser og loyaliteter står tit i vejen for de fælles ambitioner.

Anders Samuelsen gør opmærksom på, at det alligevel er lykkedes EU-kredsen at blive enige om kontroversielle emner som sanktioner mod Rusland og forhandling af en atomaftale med Iran.

”Det er bevis på, at EU kan levere. Vi skal bare have mere af det,” siger udenrigsministeren.

Udenrigstjeneste under forandring
Senioranalytiker i EU’s udenrigspolitik hos tænketanken European Policy Centre i Bruxelles, Paul Ivan, medgiver, at der er behov for at styrke handlekraften i udenrigspolitikken, hvis EU ikke bare skal være en tilskuer til verdensbegivenhederne.

”Ministrene vil ofte udtrykke deres uro over en udvikling, men de følger ikke altid op med beslutninger, der går ud over at udtrykke bekymring. Der er et behov for, at de bliver mere beslutningsdygtige. Det er en kritik, som EU mødes med, og som det her er en reaktion på,” siger Paul Ivan.

Han påpeger, at forslaget om at lade enkelte medlemslande yde en hjælpende hånd er en metode, som EU-kredsen benyttede sig af, før stillingen som EU’s udenrigspolitiske chef eller højtstående repræsentant, som titlen egentlig lyder, blev forstærket i forbindelse med Lissabon-traktaten, der trådte i kraft i december 2009.

Tidligere var det naturligt, at for eksempel et siddende formandskab ville tage nogle af de diplomatiske opgaver på sig. Senioranalytikeren ser det derfor både som en måde for ministrene at udtrykke et ønske om igen at spille en mere aktiv rolle og en udstrakt hånd til udenrigschefen, som har svært ved at være i alverdens brændpunkter samtidig.

”Det er en måde at sige ’Lad os hjælpe. Du kan alligevel ikke være i Kina og Brasilien på samme tid’,” siger Paul Ivan.

Godt udgangspunkt
Leder af enheden for EU’s udenrigspolitik hos Centre for European Policy Studies i Bruxelles, Steven Blockmans, mener, at brevet fra de seks ministre er et konstruktivt indspark til en udenrigstjeneste, der stadig er under opbygning.

Men han advarer om, at det ikke bare handler om, at der skal være bedre forberedte og mere strukturerede møder. Der skal også være politisk vilje fra landene til at lade udenrigschefen være ambitiøs omkring emner, der splitter kredsen.

”Der er en fin balance for Mogherini mellem ikke at stikke sin hals for langt frem i frygt for at få hugget hovedet af og at få udstillet de lande, som stiller sig i vejen for en fælles beslutning. Det er et delikat politisk spil,” siger Blockmans.

Han opfordrer også til at være realistisk, når det kommer til håbet om at få mere åbenhjertige drøftelser af kontroversielle emner.

”Det her er diplomatiets verden. Ja – det burde være muligt at have en åben diskussion i de intime rammer af et udenrigsministerrådsmøde. Men når alt kommer til alt, bliver beslutningerne dér stadig truffet med konsensus, hvor der er brug for, at alle er med ombord. Så dine venner i dag kan være morgendagens modstandere,” siger Steven Blockmans.