Schaldemose: Junckers fejlskud holder EU i en tillidskrise

DEBAT: Der var flere positive elementer i Jean-Claude Junckers 'State of the Union'-tale. Men kommissionensformanden afslører også, at han ikke har forstået den tillidskrise, som EU befinder sig i, mener Christel Schaldemose (S). 

Af Christel Schaldemose (S)
Medlem af Europa-Parlamentet

Jeg havde ikke de store forventninger til kommissionsformand Jean-Claude Junckers ”State of The European Union”.  Men i hans tredje forsøg synes jeg faktisk, at han leverede en tale med gode linjer og en indholdsmæssigt spændende tale, der var tætpakket med konkrete initiativer og politiske budskaber. Jeg blev reelt positivt overrasket.

På positivlisten er, at Juncker vil have mere international handel. Men handlen skal gå begge veje. Hvis andre lande skal have adgang til EU’s marked, skal vi også have adgang til deres. Mexico, Sydamerika, Australien, New Zealand står for tur, og frihandelsaftalen med Japan forventes afsluttet meget snart. Og endda med et erklæret mål om at håndtere den stærkt omdiskuterede investorbeskyttelse bedre og alt sammen i fuld åbenhed.

Det er godt, at han vil mere og bedre håndhævelse af fælles regler på arbejdsmarkedet, så social dumping kan stoppes. Måden at gøre det på, kommer vi nok til at diskutere.

Det er også godt, at Juncker vil styrke indsatsen mod klimaforandringerne, og det er fremragende, at EU’s industripolitik skal styrkes. Det er også skønt, at han er klar i mælet om en fælles bund for selskabsskat og en finansiel transaktionsskat. Også selvom meget med skat klinger lettere hult, når det kommer fra Luxembourgs tidligere premierminister.

Det hører også til på positivsiden, at han insisterer på, at ingen skal være andenrangsborgere i EU. Hverken arbejdstagere, børn eller forbrugere.

Juncker forstår ikke tillidskrisen
Men - for der er jo altid et stort MEN, når det handler om Junckers ideer om EU. Det virker stadig, som om Juncker ikke har forstået, hvorfra tillidskrisen, som EU befinder sig i, kommer.

Når han taler om en stadig dybere og tættere union, så taler han mest om Syd- og Midteuropas interesser. Ikke om Nord- eller Østeuropas interesser.

Når han taler om demokratiforbedringer, så tror han, at EU opnår mere demokrati ved at lave en transnational valgliste til Europa-Parlamentet. Selvom den slags liste lige præcist fører til mindre borgerindflydelse, mindre demokrati og mindre tillid.

Når han taler om lovlige migrationsveje ind i EU uden at have håndteret fødekæden til den ulovlige migration, så vinder han nok nogle EU-borgeres hjerter, men slet ikke dem, der er bekymret for den folkevandring, der finder sted. Sandheden er jo, at migrationsudfordringen skal løses i Afrika - ikke i Europa.

Og når han taler om EU’s fremtid ved at tage udgangspunkt i sine egne erfaringer fra et langt liv i europæisk politik på eliteniveau, så har han slet ikke fattet, at hovedparten af EU’s borgere lever et liv milevidt fra hans privilegerede tilværelse. Og disse borgeres syn på EU’s fremtid afgøres ikke af en hvidbog med 5-6 scenarier baseret på et liv blandt eliten. Disse borgeres syn på EU’s fremtid afgøres af, om EU leverer beskyttelse mod globaliseringens negative sider, eller om EU reelt påfører folk et øget pres i arbejdslivet.

Juncker kunne starte med at sikre, at EU bidrager til, at medlemslandene kan indkræve de anslåede 1.000 milliarder euro (cirka 7.500 milliarder danske kroner), som de hvert år går glip af på grund af skattely, skatteunddragelse og unfair skattekonkurrence. Foreløbig er det blevet til for meget snak og alt for lidt handling på dette område.

Forrige artikel Læger uden Grænser: Europæiske regeringer understøtter lidelserne i Libyen Læger uden Grænser: Europæiske regeringer understøtter lidelserne i Libyen Næste artikel Steen Gade: Civilsamfundet spiller en rolle i et bæredygtigt Europa Steen Gade: Civilsamfundet spiller en rolle i et bæredygtigt Europa