Schulz bliver en fremragende formand for EP

Af Dan Jørgensen,
Medlem af Europa-Parlamentet (S) 

Anna Rosbach og Bendt Bendtsen har her på Altinget diskuteret den nye formand for EU-Parlamentet, Martin Schulz. Ingen af dem er store fans af den tyske socialdemokrat. Men jeg tror nu mest, deres kritik skal ses som partipolitiske markeringer. Med Schulz har Parlamentet nemlig fået sin måske mest ambitiøse formand nogensinde. Og det er i alles interesse.

Mere parlamentarisk indflydelse
Schulz er indædt demokrat. Han kæmper allerede nu med næb og klør for, at den eneste direkte valgte institution i EU, nemlig EU-Parlamentet, ikke bare skal høres, men også gives indflydelse på en række af de beslutninger, EU skal træffe i den kommende tid. Og han gør det godt.

Lad mig give et eksempel. Når statslederne mødes, er formanden også inviteret til at give en briefing om Parlamentets holdning og rejse bekymringer eller spørgsmål, som et flertal af de folkevalgte har pålagt ham at tage op. Normalt er det rent proforma, hvor han inden statslederne kommer med en kommentar. Ved sidste møde var det dog anderledes. Her fik Schulz faktisk startet en dialog, hvor flere statsledere aktivt deltog, herunder både vores egen samt Merkel og Sarkozy.

Det er vigtigt. For hvad hjælper det, at vi parlamentarikere har stor indflydelse i det daglige på de direktiver og forordninger, der laves i EU, hvis ikke vi også er med, når de store beslutninger om samarbejdets fremtid skal tages?

Repræsenterer hele parlamentet
Det er muligt, at mine gode kollegaer Rosbach og Bendtsen - som jeg begge sætter højt - ikke kan lide Schulz, fordi han var lidt for dygtig til at få socialdemokratiske mærkesager igennem, da han var formand for den socialdemokratiske gruppe i EU-Parlamentet. Men helt ærligt - hvis vi lægger partidrillerier til side - så tror jeg faktisk, at de inderst inde er glade for, at det er Schulz, der nu kæmper for dem bag de lukkede døre i det Europæiske Råd.

Mht. om Martin Schulz formår at repræsentere hele Parlamentet og ikke bare sig selv og sin egen politiske gruppe, som både Bendtsen og Rosbach frygter, kan jeg kun sige: Helt ærligt, venner! Tror I, at Martin kommer så langt, som han er kommet, hvis ikke han kender forskel på, hvad hans rolle er i forskellige job?

Bak op om formanden
Som borgmester i Tyskland forsvarede han sin bys interesser, som formand for den tyske delegation i den socialdemokratiske gruppe i Parlamentet var det tyske mærkesager, han kæmpede for. Senere blev det hele den socialdemokratiske gruppe, han repræsenterede, og her har jeg set ham gå stik imod tyske interesser. Så derfor kan han selvsagt også indfinde sig i sin nye rolle.

Derfor skal min opfordring lyde til Rosbach og Bendtsen. Lad nu være med at være så sure. Bak i stedet hellere op om jeres nye formand - ganske som vi socialdemokrater har bakket op om den konservative Buzek, der har siddet i stolen i de sidste 2,5 år