Lave Broch

Skal Nordisk Råd nedlægges?

11. december 2013 kl. 4:00
DEBAT: I stedet for at overveje at svække det nordiske samarbejde bør vi i stedet se på, hvordan samarbejdet kan styrkes. Mere Norden vil være til gavn for os selv og resten af verden, skriver Lave K. Broch fra Folkebevægelsen mod EU.
| Flere

EUdebatten

Af Lave K. Broch
Kandidat til Europa-Parlamentet for Folkebevægelsen mod EU

"Den samlede pris for de to nordiske kaffeklubber er på lige knap 1 milliard kroner. Det er rigtig mange skattekroner, så derfor er det vigtigt, at vi tager et politisk ansvar for, at investeringen rent faktisk kommer medlemslandene til gavn. Det synes jeg ikke, at den gør, som det ser ud i dag." - Karen Ellemann (V), formand for Foreningen Norden.

Karen Ellemann affyrede en bredside mod det nordiske samarbejde i Berlingske den 25. oktober. Ellemann ønsker en reform, der betyder en nedlæggelse af såvel Nordisk Råd som Nordisk Ministerråd. Det er lidt ubegribeligt, at en formand for Foreningen Norden leverer en så useriøs kritik af det nordiske samarbejde.

Styrket nordisk samarbejde har flere fordele
Ellemann har selvfølgelig ret i, at en del ting kan gøres bedre i det nordiske samarbejde. Men faktisk er en milliard kroner ikke dyrt for, hvad de nordiske folk får ud af det nordiske samarbejde. I stedet for at svække samarbejdet bør det nordiske samarbejde styrkes.

Det nordiske samarbejde med Nordisk Ministerråd og Nordisk Råd og alle underliggende institutioner koster i alt 1 milliard kroner for de fem nordiske stater og tre selvstyrende områder. Det er altså ikke Danmark alene, der hvert år bruger en milliard på Norden, og pengene er på ingen måde gået til to kaffeklubber.

For det første består det nordiske samarbejde af konkrete projekter, der fører til, at penge sendes retur til den danske statskasse. Det gælder f.eks. det nordiske samarbejde om at indgå aftaler med skatteparadiser, eller hvad der kommer retur på grund af arbejdet i Den Nordiske Investeringsbank.

For det andet fører nordisk samarbejde til konkret samarbejde f.eks. om det nordiske Svanemærke, der er til gavn for miljøet, og en række nordiske institutioner, der forsker i alt fra medicin til jordskælv. Det betyder, at vi sparer penge, fordi det ville være dyrere, hvis hvert enkelt land selv skulle stå for de konkrete opgaver. Nordisk samarbejde styrker også mulighederne for, at nordiske film og nordisk litteratur kan konkurrere globalt, og gennem Norden er der samarbejde (Nordjob og Nordplus), der sikrer, at unge nordboer kan arbejde eller studere i et andet nordisk land.

For det tredje er det nordiske samarbejde på flere områder dybere end EU-samarbejdet. Vi behøver ikke at søge om opholds- og arbejdstilladelse for at bo i det øvrige Norden. Vi har en socialunion, der betyder, at vi grundlæggende har de samme sociale rettigheder, og vi kan bruge det danske sprog over for nordiske myndigheder, hvor vi end bor i Norden.

Peanuts i forhold til EU 
Til sammenligning er EU's samlede budget på over 1.000 milliarder kroner om året, og EU-medlemskabet koster Danmark netto ca. 9-10 milliarder kroner om året. Det betyder, at Danmark kunne finansiere hele det nordiske samarbejde ni til ti gange, hvis vi ikke var med i EU, og så ville nordisk samarbejde være helt gratis for alle de andre nordiske folk.

Det er også vigtigt at huske, at Norden har stor betydning for dansk økonomi. Faktisk eksporterer Danmark mere til de 15 millioner nordmænd og svenskere, end vi gør til de 80 millioner tyskere.

Nordisk stemme gavner verden 
I stedet for at overveje at svække det nordiske samarbejde bør vi i stedet se på, hvordan samarbejdet kan styrkes. Mere nordisk samarbejde vil ikke alene være til gavn for de nordiske folk, en stærk nordisk stemme i verden vil også være til gavn for udviklingen i verden. Et styrket Norden vil kunne tage internationale initiativer til gavn for freden, miljøet og udviklingen.

Den svenske historiker Gunnar Wetterberg har foreslået, at der etableres en nordisk forbundsstat. Der er god grund til at se nærmere på hans forslag. Men snarere end at skabe en nordisk stat vil det være fornuftigt at sigte efter et tæt nordisk samarbejde af selvstændige stater - et nordisk statsforbund.

Et nordisk forbund udelukker ikke, at nogle lande er med i EU, og at andre står udenfor. Jeg ser dog helst, at alle nordiske lande samles uden for EU. Men en styrkelse af det nordiske samarbejde burde ikke splitte folk, der har forskellige holdninger til EU. For en styrkelse af det nordiske samarbejde kan være til gavn for Danmark i forhold til EU og i mange andre internationale sammenhænge.

For nogle år siden foreslog den norske regering, at Norden skulle blive medlem af G20 i fællesskab. Det er uforståeligt, at de andre nordiske lande ikke har grebet denne bold. For et samlet Norden kan gøre en positiv forskel globalt, og det vil være naturligt med et tættere udenrigspolitisk samarbejde, for de nordiske lande har i lang tid samarbejdet internationalt.

Sammen i FN 
Ikke mindst i FN. Det gælder f.eks., når der skal vælges medlemmer af FN's sikkerhedsråd. Vi kan således takke Norden for, at Danmark fik en plads i Sikkerhedsrådet i 2005-2006.

"Vi sidder i Sikkerhedsrådet, fordi de nordiske lande var enige om én kandidat. Island er den næste kandidat. Danmark er udpeget til at være den nordiske kandidat til Menneskerettighedsrådet til foråret. Det nordiske samarbejde implementeres (gennemføres, red.) ved at have en spidskandidat, som de andre bakker op," sagde daværende udenrigsminister Per Stig Møller (Berlingske.dk den 1. november 2006).

I Norden har der på tværs af partipolitik i lang tid været støtte til en styrkelse af folkeretten og FN. Bl.a. fordi vi som småstater har en egeninteresse i, at der udvikles et globalt og velfungerende retssamfund. Danmark og Norge var blandt de første lande, der løste en konflikt gennem en international domstolsafgørelse (Østgrønlandssagen 1931-1933). De nordiske lande bakkede også op om Folkeforbundet før Anden Verdenskrig, og vi har været ihærdige støtter af FN.

Det er derfor ikke underligt, at de to første FN-generalsekretærer kom fra Norden, og at det netop var en dansk regering (efter folkedrabene i Rwanda og Srebrenica), der tog initiativ til en permanent FN-styrke, der endte med at have hovedkvarter i Høvelte (se www.shirbrig.dk), men som desværre blev nedlagt på initiativ af den tidligere danske regering.

Mere Norden kan give os en styrket position i verden. På samme måde som Canada er en god ven af USA, men også en enhed, der kan inspirere amerikanerne og resten af verden, kan Norden blive et Canada i Europa.

Et samlet Norden kan stadig have et godt samarbejde med andre europæiske lande, herunder EU-landene, og vi kan, når det er nødvendigt, gå egne veje. I en tid med stigende globalisering og forandringer internationalt er det nødvendigt at finde en god og solid grund at stå på. Norden kan sikre den solide grund. Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd skal ikke lukkes. Vi skal i stedet styrke det nordiske samarbejde. Det vil være til gavn for os selv og resten af verden.

EUdebatten

MODTAG ET DAGLIGT NYHEDSBREV FRA ALTINGET.DK