Søren Søndergaard takker af

Af Søren Søndergaard (Folkebevægelsen mod EU)
Afgående MEP

Efter 7 år som medlem af EU-parlamentet stopper jeg i denne uge og overlader hvervet til min suppleant, Rina Ronja Kari, som i øvrigt også er Folkebevægelsens spidskandidat til det kommende EP-valg. Nye opgaver i Danmark venter!

Der er sket meget, siden den daværende formand for EU-parlamentet mandag den 15. januar 2007 i den store plenarsal i Strasbourg bød velkommen til til Rumænien, Bulgarien og ... Søren Søndergaard. Lad mig nævne et par stykker af dem eller tre:

Lissabon var tyveri ved højlys dag 
For det første er Lissabon-traktaten trådt i kraft (2009). Den betyder, at meget mere magt er blevet overført fra de nationale parlamenter til EU-parlamentet. Det mærker vi i det daglige, og det kan man mene om, hvad man vil. Men det er fantastisk, at det kunne ske, uden at den danske befolkning fik mulighed for at tage stilling til det ved en folkeafstemning. Tyveri af selvbestemmelse ved højlys dag!

Euroens konsekvenser
For det andet har vi oplevet konsekvenserne af euroen. Da vi i sin tid skulle stemme om Danmarks tilslutning, var vores argument fra modstanderne, at en fælles mønt krævede en fælles økonomisk politik. Det blev kaldt skræmmekampagne. Men det har jo vist sig at være rigtigt.

Kendsgerningen er, at skal euro-zonen (og dermed EU) bringes til at fungere, så kræver det etablering af en egentlig eurostat. Eller "en rigtig økonomisk og monetær Union", som Barroso og Rompuy kalder det. Den skal ifølge den tyske finansminister Schäuble udstyres med en "budgetzar", som skal underskrive de enkelte landes finanslove, før de kan træde i kraft. Hvis vi havde påstået det i sin tid, var vi blevet dømt for injurier. Virkeligheden overgår igen fantasien.

I EU er det en del af løsningen på krisen at lade millioner og atter millioner af raske mennesker gå rundt med hænderne i lommen uden at lave noget. Undskyld mig, det er et sygt system, som trænger til en grundlæggende ændring.

Søren Søndergaard
MEP, Folkebevægelsen mod EU

Et sygt system skal ændres
Og for det tredje har vi oplevet en dybtgående økonomisk krise. Men i stedet for at arbejde og investere os ud af krisen, så har EU ensidigt satset på en benhård nedskæringspolitik. Resultaterne har været katastrofale. Selvom EU-lederne hævder, at krisen er overstået, så er der over 25 millioner arbejdsløse og over 120 millioner (næsten en fjerdedel af EU's borgere), som lever på eller under fattigdomsgrænsen.

Måske skyldes det min dårlige opdragelse. Men i mit barndomshjem lærte jeg, at hvis der var smalhals, så måtte vi gi' den en ekstra skalle, f.eks. tage en ekstra avisrute. I EU er det en del af løsningen på krisen at lade millioner og atter millioner af raske mennesker gå rundt med hænderne i lommen uden at lave noget. Undskyld mig, det er et sygt system, som trænger til en grundlæggende ændring.

Mine 7 år i EU-parlamentet har været spændende og begivenhedsrige. Nu går turen så mod Danmark. Så vidt jeg forstår, bliver det ikke mindre spændende her!