Splittede EU-ledere lover fordeling af flygtninge

BRUXELLES: EU-Kommissionens formand Jean-Claude Juncker måtte torsdag aften stå skoleret over for EU’s regeringschefer til en regulær skideballe for et forslag om obligatorisk fordeling af 40.000 flygtninge, der er kommet over Middelhavet til Italien og Grækenland.

Ifølge kilder i Bruxelles ansås det af flere EU-ledere som en unødig provokation, at EU-Kommissionen som svar på flygtningekrisen ved Europas grænser egenhændigt besluttede at konstruere et kvotesystem og en landebaseret fordelingsnøgle for Unionen.

Det har skabt hidsige reaktioner fra en række medlemslande, der ikke vil acceptere et diktat fra Bruxelles om, hvem de skal lukke ind i deres lande.

Tager dem alligevel
De 28 EU-chefer gjorde dog klart, at de vil honorere Kommissionens målsætning om en omfordeling af de 40.000 primært eritreere og syrere i løbet af de næste to år.

De binder sig også til at hente 20.000 mennesker med international flygtningestatus ind fra FN-lejre uden for EU, hvilket også ligger i tråd med Kommissionens plan.

Til gengæld kommer det til at ske på frivillig basis, hvor landene inden udgangen af juli skal have fundet ud af, hvem der tager hvor mange.

Missionen lykkedes
Kommissionsformanden medgav efter mødet, at han var kommet i modvind og måtte se sin plan fejet af bordet. Men han understregede, at resultatet var det samme.

”Jeg bryder mig om de 60.000, ikke de 28,” sagde Jean-Claude Juncker.

Han gjorde også klart, at det ikke vil afholde ham fra senere på året at fremlægge et lignende forslag om en permanent mekanisme, der skal fordele flygtninge mellem lande, hvis der opstår et lignende pres på Europas grænser.

Juncker blev støttet af sin udenrigschef, Federica Mogherini, samt særligt Italiens Matteo Renzi, der var lodret imod at gøre fordelingen frivillig.

Helle for lav profil
Danmark står uden for omfordelingen på grund af retsforbeholdet. Men flere EU-diplomater har peget på, at der ”ingen juridiske hindringer er mod solidaritet”.  Det er dog et spørgsmål, der overlades til en kommende regering, da fungerende statsminister Helle Thorning-Schmidt kun tog ordet for at minde om Danmarks særlige retsstilling.

Ungarn og Bulgarien, der har oplevet et migrationspres, der er sammenligneligt med det, som Grækenland og Italien har været udsat for – bare over landjorden – kæmpede for at få anerkendt, at flygtningekrisen ikke kun er noget, der gælder Middelhavslandene. Det tyder det på, at der var lydhørhed over for i kredsen, som formodentlig kommer til at undtage dem fra fordelingen af de 60.000.

”Jeg tror, de vil blive behandlet som et særtilfælde, når tiden kommer,” sagde formanden for EU-chefernes klub Det Europæiske Råd, Donald Tusk.

Hurtigere ekspedition
Samtidig enedes landene om en mere effektiv kurs mod dem, der kommer til Europa uden at have krav om international beskyttelse. Udsatte lande skal have hjælp fra EU til hurtigere at identificere dem og hjemsende dem, ligesom der skal gøres mere for at lave tilbagetagelsesaftaler med tredjelande. Det kan for eksempel ske ved at gøre adgangen til udviklingsbistand fra EU-kasserne afhængig af, at de samarbejder på området.

I dag er det kun anslået 39 procent af dem, der får afslag på asyl, der forlader Unionen.

“Migranter uden juridisk ret til at komme ind i EU må udsendes,” sagde Tusk.

Han understregede også, at landene ved EU’s ydre grænser skal gøre mere for, at migranter ikke kommer uregistrerede ind for derefter at forsvinde videre ud i Europa.

“Der bliver ikke nogen solidaritet, så længe alle migranter ikke bliver registreret. Hvis reglerne ikke bliver overholdt af alle, sætter man Schengen-samarbejdet på spil,” sagde Donald Tusk.

Græsk tragedie lurer over topmøde
Topmødet gik i gang samme dag, som det for fjerde gang på en uge mislykkedes Grækenland at få eurolandenes accept af en reformaftale, der skal gøre det muligt at frigive midler, som grækerne har desperat brug for, hvis de skal undgå en statsbankerot ved udgangen af måneden.

Det betød, at EU-lederne måtte bruge et par timer på at diskutere rammerne for en ny aftale, hvilket dog kun ledte til en konstatering af, at den højst tekniske aftale skal forhandles på plads blandt eurozonens finansministre. De bliver kaldt tilbage til Bruxelles lørdag i håbet om, at der kan findes enighed, inden de internationale finansmarkeder åbner mandag morgen.

Ude eller inde
Ved mødet fremlagde den britiske premierminister David Cameron også sine tanker om en genforhandling af det britiske EU-medlemskab i lyset af den folkeafstemning, som han har lovet sin befolkning om tilhørsforholdet til Unionen senest i 2017.

Cameron kaldte topmødet for “en milepæl” i kampen for en genforhandling af det britiske EU-medlemskab. Da det kom til stykket, talte den britiske premierminister dog kun i omkring ti minutter om sine planer, før cheferne vendte tilbage til de andre mere presserende emner på mødet, der varede helt til kort før kl. tre om natten.

EU-cheferne lover dog hinanden at vende tilbage til det kildne britiske spørgsmål til december.

Formand for Det Europæiske Råd, Donald Tusk, der skal være tovholder på diskussionerne med briterne, påpegede, at man gerne lytter til Cameron, men at han ikke bare kan vælge og vrage, hvilke dele af medlemskabet de vil være med til.

”En ting må være hel klar fra starten. De grundlæggende værdier i EU er ikke til salg og er derfor ikke til forhandling,” understregede Tusk.

 Topmødet fortsætter fredag.