Stop EU's våbenhandel med Rusland og Ukraine

Den ukrainske befolkning har brug for fred, demokrati og sikkerhed. Desværre ser det ud til, at dette lader vente på sig.

Ukraine befinder sig i et stort kaos. Landets befolkning er delt i dem, der vil, at landet skal orientere sig mod vest, og dem, der støtter en orientering mod Rusland. Derudover er der etniske mindretal, der er i klemme. Dette gælder ikke mindst tatarerne.

Hvad vi i resten af Europa og omverdenen gør, har stor betydning for udviklingen i Ukraine. Det er derfor helt afgørende, at verdenssamfundet forsøger at forhindre en mulig eskalering af konflikten samtidig med, at der skabes et fundament for forsoning og sikkerhed for alle Ukraines borgere.

Den russiske militære besættelse af Krim skal fordømmes, og det er helt uacceptabelt, at russiske styrker overtager ukrainske militærbaser på Krim og opstiller en stor militær styrke ved Ukraines østlige grænse. Men det er på ingen måde de eneste problemstillinger i denne konflikt. En konflikt, der på ingen måde er sort-hvid.

Højreradikale i halvdelen af regeringen 
For det første er det yderst problematisk, at højreradikale partier sidder på halvdelen af Ukraines regering (DR.dk den 12. marts 2014). Ti ministre i Ukraines regering kommer fra partier, der er nært beslægtede med fascistisk og nazistisk ideologi. Udlændingehad, jødehad og anden intolerance er blandt det, som tre partier i Ukraines nye regering står for. Seks ministre tilhører partiet Svoboda ("Frihed"), to tilhører partiet Højre Sektor, og to kommer fra partiet Ukrainsk National Samling.

Lederen af partiet Svoboda, Oleh Tyahnybok, var tidligere medlem af partiet Vores Ukraine, men blev smidt ud af partiet, efter at han i 2004 holdt en tale, hvor han hyldede ukrainere, som kæmpede imod "moskovitter, tyskere, jøder og andet udskud" under Anden Verdenskrig. De højreekstreme partier havde en central rolle i demonstrationerne mod præsident Viktor Janukovitj på Uafhængighedspladsen i Kijev. Lederen for Højre Sektor, Dmytro Yarosh, talte før den russiske besættelse af Krim for en væbnet konflikt med Rusland.

En våbenembargo over for såvel Rusland som Ukraine vil kunne sende et klokkeklart signal om, at man fra EU-landenes side tager denne konflikt alvorligt og mener, at såvel den ukrainske som den russiske regering har et ansvar for, at konflikten ikke eskalerer yderligere.

Lave K. Broch
Kandidat til Europa-Parlamentet, Folkebevægelsen mod EU

Hvor blev nyvalget af? 
For det andet er der ikke efter afsættelsen af præsident Viktor Janukovitj afholdt et nyvalg. Hvad der egentlig skete i forbindelse med regimeskiftet i Ukraine, er der nok ikke mange, der ved. Men Danmark og lande, der støtter demokrati, burde i denne situation have meddelt Ukraine, at den rigtige fremgangsmåde ville være at indsætte et forretningsministerium, der alene ville foretage løbende embedsmandsforretninger, indtil der blev afholdt nyvalg. Det skete ikke.

I stedet blev som bekendt den nuværende regering indsat, og den vedtager bl.a. en samarbejdsaftale med EU. Uafhængigt af, hvad man må mene om EU, burde en sådan aftale demokratisk set være udskudt til efter et nyvalg.

Våbenhandel er en skandale 
For det tredje har EU under hele dette forløb fortsat våbenhandlen med såvel Ukraine som Rusland.

Det er, som jeg ser det, en skandale. Det sidste, ukrainere og russere har brug for, er flere våben. Der er til gengæld brug for at gøre alt for at inddæmme konflikten. En våbenembargo over for såvel Rusland som Ukraine vil kunne sende et klokkeklart signal om, at man fra EU-landenes side tager denne konflikt alvorligt og mener, at såvel den ukrainske som den russiske regering har et ansvar for, at konflikten ikke eskalerer yderligere. Det er derfor på tide, at Danmarks regering utvetydigt bakker op om en våbenembargo over for begge lande.

EU er part i konflikten, og det er derfor helt afgørende, at det er Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa (OSCE) og FN, der bruges som rammer for de forhandlinger og aftaler, der skal sikre fred, demokrati og sikkerhed i Ukraine.

Et lys i det ukrainske mørke er, at mindst hundrede observatører fra OSCE nu sendes til Ukraine. Det blev de 57 medlemslande i OSCE enige om den 21. marts om aftenen. Det vil sige også med russisk støtte.

Observatørerne skal på upartisk vis indsamle informationer om sikkerhedssituationen og beskyttelsen af mindretal i Ukraine. Men desværre er der en væsentlig undtagelse i den nye missions arbejde, og det er Krim. Det er derfor afgørende, at omverdenen gør alt for at overtale Rusland til at tillade, at OSCE-observatørerne også får mulighed for at besøge Krim.

Ja, til fred, demokrati og sikkerhed i Ukraine! Nej, til EU's våbenhandel med Rusland og Ukraine samt andre handlinger, der svækker mulighederne for forsoning.