Store vælgergrupper blev på sofaen ved EP-valget

Hvilket mandat er det egentlig, de danske MEP’er sidder på?

Det retoriske spørgsmål stiller valgforsker Kasper Møller Hansen med baggrund i en ny undersøgelse af valgdeltagelsen ved EP-valget i maj.

Undersøgelsen fra Center for Valg og Partier ved Københavns Universitet, som han selv er medforfatter på, viser nemlig, at de danske MEP’er i høj grad blev sendt til Bruxelles med stemmer fra veluddannede og etniske danskere i ryggen.

Den sociale uligheds betydning for stemmedeltagelse er et velkendt fænomen fra valgkampe – både i ind- og udland, men ved EP-valget var skillelinjerne mere markante end ved andre valg, vurderer forskerne i undersøgelsen.

Hvis politikernes mandat primært bygger på stemmer fra de højtuddannede, så øges det skel, som vi kender fra EU-sammenhænge. Hvilket mandat er det så egentlig, de folkevalgte har? Det er en udfordring for den demokratiske legitimitet.

Kasper Møller Hansen
Valgforsker, KU

Hvor valgdeltagelsen for folk med en lang videregående uddannelse lå på 78,7 procent ved valget i maj, stemte kun 43,8 procent af gruppen med en grunduddannelse. Det er bemærkelsesværdigt, vurderer Kasper Møller Hansen. Han mener derfor, at tallene udfordrer legitimiteten ved de nyvalgte MEP’ers mandat.

”Hvis politikernes mandat primært bygger på stemmer fra de højtuddannede, så øges det skel, som vi kender fra EU-sammenhænge. Hvilket mandat er det så egentlig, de folkevalgte har? Det er en udfordring for den demokratiske legitimitet,” siger Kasper Møller Hansen.

Han vurderer samtidig, at den markante forskel kan reflektere det forhold, at højtuddannede gennemsnitligt er mere internationalt orienterede end lavtuddannede, ligesom de højtuddannede generelt er mere EU-positive.

Indvandrere og efterkommere blev væk
Ved valget fik Kasper Møller Hansen og hans kollegaer ekstraordinært adgang til digitale valglister fra 61 af de 98 kommuner. Undersøgelsen indeholder derfor data for mere end to millioner potentielle vælgere. Foruden uddannelse udgør etnicitet også en markant faktor i den indsamlede data. Sammenholdt med kommunalvalget fra oktober 2013 blot seks måneder forinden viser tallene nemlig, at en ganske stor del af indvandrere og såkaldte efterkommere blev på sofaen under valget.

Eksempelvis stemte kun 23,0 procent af den gruppe, som i undersøgelsen betegnes som ”ikke-vestlige nydanskere”. Ved kommunalvalget lød det tal på lidt over 40 procent for samme gruppe.

Det skal i den sammenhæng bemærkes, at valgretsreglerne er mere restriktive over for gruppen i forbindelse med EP-valg. Ved kommunalvalg kan man opnå valgret efter permanent ophold i landet i mindst 3 år. Det kan man imidlertid ikke ved EP-valg, hvor man kun kan stemme med et dansk statsborgerskab, eller hvis man er EU-borger med fast bopæl i Danmark.

Undersøgelsen viser imidlertid også, valgdeltagelsen blandt gruppen af efterkommere er på niveau med indvandrernes, når der tages højde for alder. Det betyder, at efterkommere, der som regel er vokset op i Danmark og har gået i dansk skole, ikke stemmer mere end borgere, der er kommet til landet som indvandrere. Særligt lavt ligger valgdeltagelsen for de ikke-vestlige efterkommere under 30 år, hvor kun 14 procent gik i stemmeboksen. For de etnisk danske unge lød tallet på 45 procent.

Özlem: Ekskluderende dagsorden i valgkampen
Medlem af Folketinget for SF, Özlem Cekic, er selv født uden for landets grænser, og har ved tidligere valgkampe forsøgt at få flere indvandrere og efterkommere til stemmeurnerne.

Senest ved kommunalvalget i 2013 rejste hun under navnet Nydanske Stemmer landet rundt med Venstres Fatma Øktem i et forsøg på at øge stemmeprocenten blandt indvandrere og efterkommere.

Hun mener generelt, at det er svært gøre EU-spørgsmål nærværende, men hun oplevede samtidig særligt i maj en valgkamp, der virkede afskrækkende for mange indvandrere og efterkommere.  

”Det var bemærkelsesværdigt, hvor få emner i valgkampen, som appellerede til gruppen af nydanskere. Det eneste, vi talte om, var, hvordan man kunne holde folk ude. Der blev brugt et meget ekskluderende sprog. Det var med til at fremmedgøre mange nydanskere og gøre dem til et problem,” siger Özlem Cekic.

Hun anerkender samtidig, at det begrænsede felt af kandidater med en anden etnisk baggrund end dansk kan have haft betydning for stemmedeltagelsen.

”Ved kommunalvalgkampen var det fantastisk at se, hvordan stort set alle partier havde en mangfoldig skare af kandidater. Det betyder, at man appellerer til nogle grupper, som man måske ikke normalvis har fat i,” siger hun.

Kampagneleder: Skal ned på jorden
Hos Socialdemokraterne fungerede kampagnekonsulent Niels Fuglsang som kampagneleder for partiet under valgkampen. Han erkender, at det er en udfordring at gøre EU-stoffet tilgængeligt for de fleste vælgere.

Han forklarer samtidig, at den lave deltagelse blandt de lavtuddannede var og er et fokuspunkt for partiet.   

”Vi forsøger generelt at vælge emner og bruge et sprog, som ikke kun henvender sig til akademikere. Når vi eksempelvis taler om løndumping, så forsøger vi at gøre det klart, hvorfor det er vigtigt for mange danskere. EU er et kompliceret område, og det er formentlig også forklaringen på de her tal. Derfor handler det netop om at få det ned på jorden og ikke tale om direktiver og forordninger, men i stedet at fokusere på de problemer, som folk kan forholde sig til i hverdagen,” siger han.

I forbindelse med valgkampen i maj var det også et vigtigt tema for partiet at målrette kampagneindsatser mod særligt de unge vælgere.

”Vi havde en DSU-kandidat (Lasse Quvang), som sammen med DSU spillede en stor rolle i valgkampen. De fik stillet en række busser til rådighed og kørte rundt i hele landet og lavede kampagneaktiviteter. Det gjorde de samtidig med vægt på nogle ’unge emner’, som eksempelvis ungdomsarbejdsløshed, som er relevant for hele EU,” fortæller Niels Fuglsang.

Huske-sms’er skaber ringe i vandet
En af de redskaber, som ifølge Kasper Møller Hansen kan bidrage til at nå flere af de borgere, som ikke normalvis ikke stemmer, er noget så gammeldags, som sms’er.

I forbindelse med EP-valget lavede han sammen med sine kollegaer forsøg med påmindelses-sms’er, som blev sendt til 100.000 unge mellem 18 og 29 år. Analyserne fra det forsøg har vist, at valgdeltagelsen samlet steg med 0,65 procentpoint på grund af sms’en.

Kasper Møller Hansen kalder det for ”det mest præcise forsøg af sin slags i verdenshistorien”, og resultatet er markant, tilføjer han.

”Det påvirker rent faktisk den gruppe, som ellers ville blive hjemme. Omkostninger ved at sende en sms er meget lille. Der er også forsøgt med breve, men de koster 20 kroner per stk. og effekten ved en sms samtidig større, så man skal sende sms’er og ikke breve, kan vi konkludere,” siger han.

Samtidig kan sms-forsøget også vise sig at blive relevant i forhold til den lave stemmedeltagelse blandt indvandrere og efterkommere.

”Vi kan se, at når vi sender sms’er til unge nydanskere, så begynder forældrene også at stemme mere. Med en enkelt sms begynder der lige pludselig at sprede sig ringe i vandet,” siger han.