Storkoalition kan redde udsatte kommissærkandidater

BRUXELLES: Skal der menneskeofringer til, før Parlamentet vil godkende den næste EU-Kommission?

Eller betyder den herskende storkoalition mellem kristendemokrater, socialdemokrater og liberale blandt de folkevalgte, at der er udbrudt så stærk en borgfred, at kommende EU-kommissionsformand Jean-Claude Junckers 27 kommissærkandidater kan sejle gennem de høringer, som begynder mandag i Bruxelles?

Det er de store spørgsmål i EU-land, mens alle gearer op til lidt over en uges eksamensfeber for de kommende EU-kommissærer, når de hver især skal til tre timers overhøring hos de folkevalgte.

Det er en ommer
Det er efterhånden blevet tradition, at Parlamentet benytter chancen til at tvinge udskiftninger igennem på kommissærholdet. Det er sket både i 2009 og i 2004, hvor de først begyndte at lade kandidater til Kommissionen stå skoleret hos dem, inden de skal vende tommelen op eller ned til det samlede kommissærkollegium.

Flere af Junckers hold bliver da også beskrevet som værende i farezonen (se boks).

Efter parlamentsvalget i maj har fremgang på yderfløjene dog fået de to største grupper i Parlamentet, det kristendemokratiske EPP og det socialdemokratiske S&D, til at indgå et samarbejde over midten støttet af den liberale ALDE-gruppe.

Det gør det sværere for de politiske grupper at slagte hinandens kandidater, lyder det fra Sonia Piedrafita, der er research fellow hos Centre for European Policy Studies i Bruxelles.

”Før handlede det meget om, at Parlamentet ville vise muskler, og der var altid nogle stærke kritikere af mindst én kommissær. Men selv om der denne gang også florerer rygter om visse kandidater, der står til at få en hård medfart, så ved vi ikke, hvad effekten af den eksisterende storkoalition bliver,” siger hun.

Selv godkendt det politiske program
Hun peger på, at Parlamentet har været meget mere involveret i udvælgelsen af Kommissionens kommende formand end nogensinde før, og at de allerede har stemt for det politiske program, som han forelagde for dem i juli måned.

”Faktum er, at de har støttet Juncker og været med til at etablere de politiske retningslinjer for de næste fem år, og at han har hørt alle de politiske partier undervejs i processen, og det kan have indflydelse på den endelige vurdering, som ligger til grund for, om de kan godkende dem eller ej,” siger Piedrafita.

Senioranalytiker ved tænketanken Europa i København, Maja Kluger Rasmussen, er enig.

”Juncker og Parlamentet har haft meget tættere bånd, og de har sagt god for hans prioriteter. Derfor så kommer de til at have mere øje for, hvordan de enkelte kommissærer har tænkt sig at arbejde inden for de udstukne rammer, og hvordan de har tænkt sig at stå til ansvar over for Parlamentet i det daglige,” siger hun.

Ikke så fri debat
Christel Schaldemose fra Socialdemokraterne, der i 2009 var med til at overhøre det sidste kommissærkuld, peger på, at de nye politiske vinde har gjort hele processen meget mere topstyret.

”Fordelingen af taletid er stramt styret, der er strategiplaner om, hvad der skal spørges til, hvor det før var lidt mere frit. Der virker det, som om høringerne bliver mindre spontane, og folk bliver holdt i lidt kortere snor,” siger Schaldemose, der understreger, at ”det bliver sværere at vippe nogen af pinden”.

”Når det så er sagt, så får det helt sikkert konsekvenser, hvis der er nogle af kandidaterne, der ikke kan deres portefølje eller ikke opfører sig ordentlig. Men lige nu er jeg bestemt ikke sikker på, at det ender med, at man skifter nogen ud,” siger hun.

Venstres Jens Rohde, der sidder i den liberale ALDE-gruppe, vil heller ikke dømme nogen ude på forhånd.

”Jeg appellerer i min gruppe til at udvise ansvarlighed. Man skal ikke kaste sig ud i en eller anden institutionel magtkamp bare for at spille med musklerne. Det er klart, at hvis nogen falder igennem, så skal man tage sig af det, men vi kan ikke sige på forhånd, at der er nogen, der skal ryge,” siger Rohde.

Kan få andre indrømmelser
En del spekulerer også i, om den nye magtfordeling i Parlamentet kan betyde, at de folkevalgte vil forsøge at gøre sig gældende på anden vis, ved for eksempel at tvinge Juncker til at foretage ændringer på de indre linjer i Kommissionen i stedet for at tage skalpe.

Europa-Parlamentets formand Martin Schulz har i et brev til den kommende kommissionsformand i fredags udpeget en række områder, hvor parlamentarikerne ikke er tilhængere af de ombygninger, han har tænkt sig at foretage i Kommissionen.

Det gælder ikke mindst på det grønne område, hvor bekymrede medlemmer af Parlamentets miljøudvalg har gjort klart, at de ikke er tilfredse med, hvor lidt bæredygtighed figurerer i de enkelte kommissærers jobbeskrivelser.

I brevet opponerer Schulz også på Parlamentets vegne imod flytningen af farmaceutiske produktioner og medicinsk udstyr væk fra sundhedskommissæren og over til industrigeneraldirektoratet.

Schulz har udbedt sig Junckers svar på kritikken, inden høringerne går i gang mandag klokken 14.30.