Tænk: Fælles spilleregler for EU-lobbyisme

Af Benedicte Federspiel
Chefkonsulent i Forbrugerrådet Tænk

Lobbyisme har eksisteret til alle tider, og man diskuterer med jævne mellemrum, om og hvor meget det skal reguleres.

Holdningerne er mange, og ofte har både politikere og embedsmænd sagt, at de har da helt styr på, hvem der lobbyer dem og for hvad.

Men det er ikke det, som det handler om. Især i EU er diskussionen blevet skærpet, fordi det er vigtigt for alle at kunne se, hvem der påvirker den lovgivning, som kommer til at gælde for alle.

Ens regler for alle
Gennemsigtighed i processen er "key", men ikke nok. Kommissionen og Parlamentet har nu i flere år haft et lobbyregister, reglerne er ikke ens, og Kommissionens register dækker kun påvirkning af de øverste lag og ikke alle embedsmænd.

Ligeledes er for eksempel tredje-landes regeringer og politiske partier undtaget, så der er god grund til at undersøge, om der er brug for en revision.

Forbrugerorganisationerne er også lobbyister og arbejder også på at revidere systemet, for at reglerne om lobbyisme bliver mere tidssvarende, og at gennemsigtigheden fremmes.

Benedicte Federspiel
Chefkonsulent i Forbrugerrådet Tænk

Helt godt er det ikke, når Transparency International har anslået, at over halvdelen af registreringerne indeholder faktuelle fejl og fejlagtige økonomiske oplysninger.

Selv om nogen mener, at det er ligegyldigt, hvor mange ressourcer lobbyister har - det er kun argumenterne der tæller - så er der til gengæld mange tal, der viser, at erhvervsliv i bred forstand udgør over 80 procent af lobbyismen, hvilket dog ikke er nyt. Som forskerne påpeger, kan det være et ”fairness” problem, at ikke alle kommer til orde.

(Men det gælder ikke altid: På en liste over lobbyister kom vores europæiske forbrugerorganisation, BEUC op som nummer tre efter Business Europe og Google).

Kontrol og håndhævelse 
Det påpeges også, at der ikke er kontrol med eller håndhævelse af, om reglerne overholdes. På det, der kaldes et ”sårbart” emne, kan nævnes, at også den europæiske ombudsmand har kritiseret Kommissionen for ikke at implementere WHO’s rammekonvention om tobakskontrol og derfor krævet klare oplysninger om tobakslobbyisme.

Nu har Kommissionen så startet en offentlig undersøgelse på nettet for at undersøge, om systemet fungerer eller bør forbedres. Både god/dårlig lobbyisme, spilleregler og eventuelt sanktioner nævnes i spørgeskemaet.

I denne proces er det allerede foreslået, at alle institutioner skal være proaktive og selv offentliggøre på nettet, hvem der besøger dem, ligesom det er foreslået, at det også kan siges enkelt: Ingen må mødes med en uregistreret lobbyist .  

At det er vigtigt at have stramme, tidssvarende regler, kan jeg belyse med en historie, fra før reglerne eksisterede. Kommissionen var ved at udarbejde regler for den finansielle verden, men et stykke ind i processen blev reglerne afgørende ændret, og flere organisationer spurgte ind til årsagen til det. En embedsmand, der imidlertid hurtigt endte på et sidespor, ”lækkede”, at der havde været besøg fra bankverdenen hos den daværende kommissær. Det var legitimt nok, men ikke at det var hemmeligt, og at den pågældende whistleblower blev straffet.

Forbrugerorganisationerne er også lobbyister og arbejder også på at revidere systemet, for at reglerne om lobbyisme bliver mere tidssvarende, og at gennemsigtigheden fremmes.

Vi vil alle gerne være succesfulde, men der skal være præcise, fælles spilleregler, der overholdes og håndhæves.