Tænketank: Danmark er udsat uden for EU's fælles asylsystem

DEBAT: Danmark står i en stadig mere udsat position uden for EU’s fælles asylsystem. Nye forslag på migrations- og flygtningeområdet kan gøre Danmark til asylmagnet, skriver Sarah Vormsby fra Tænketanken Europa.

Af Sarah Vormsby
Analytiker ved Tænketanken Europa

I sidste uge var integrations- og udlændingeminister Inger Støjberg (V) på rundtur i Europa for at tage pulsen på migrations- og flygtningekrisen.

Hun startede hos den tyske indenrigsminister for at diskutere et nyt tysk-fransk forslag om at rykke asylbehandlingen ud af EU til modtagecentre i nabolandene. Den danske minister er fortaler for forslaget, selvom Danmark ikke vil kunne deltage i ordningen på grund af retsforbeholdet.

Det gælder generelt for EU’s fælles asylsystem. Men Danmark står i en stadig mere udsat position uden for EU’s fælles asylsystem. Nye forslag på migrations- og flygtningeområdet kan gøre Danmark til asylmagnet.

Sårbar position uden Dublin-systemet
Det nye udspil fra Tyskland og Frankrig er kun ét ud af flere initiativer på asylområdet i EU, som Danmark ikke vil kunne deltage i, men som vil påvirke Danmark. Hvis EU opretter permanente modtagecentre for asylansøgere uden for Europa, kan det i teorien gøre Dublin-systemet overflødigt.

Dublin-systemet regulerer fordelingen af asylansøgere i EU ved at fastslå, hvilket land der er ansvarlig for at behandle asylansøgningerne. Her er hovedreglen, at det EU-land, som en asylansøger først ankommer til, har ansvaret for asylansøgeren. Selvom Danmark står uden for EU’s asylsystem, deltager Danmark i Dublin-systemet gennem en parallelaftale. Danmark nyder godt af aftalen, da det gør det muligt at sende asylansøgere tilbage til det første EU-land, som de ankom til.

Står Danmark fortsat uden for EU’s asyl- og indvandringspolitik i en situation, hvor Dublin-systemet erstattes med modtagecentre i EU’s nabolande, kan det sætte Danmark i en udsat position. For det første vil Danmark, alt andet lige, ikke kunne sende asylansøgere tilbage til andre EU-lande. Og for det andet vil asylansøgere, som får deres ansøgning afvist i EU’s modtagecentre, kunne få en ”ekstra chance” for at få asyl i Europa ved at ansøge i Danmark. Eller i første omgang forsøge at komme illegalt til Danmark i stedet for at ende i et modtagecenter. Ender man med sådan en model, kan det efterlade Danmark i en sårbar position.

Hjemsendelse til Afrika
Et andet eksempel er EU’s arbejde for at få effektive hjemsendelsesaftaler med de store afsenderlande i Afrika. EU har igangsat en ny partnerskabsramme, hvor det er muligt at øge presset på de afrikanske lande for at tilbagetage deres egne borgere, som befinder sig illegalt i EU. I bytte for hjemsendelser tilbyder EU handel, bistand og flere legale migrationskanaler til Europa.

Danmark bliver med al sandsynlighed ikke omfattet af de nye aftaler på grund af retsforbeholdet. Men Danmark har ligesom de andre EU-lande problemer med at hjemsende illegale afrikanske migranter. Ifølge Rigspolitiet tager sagsbehandlingen i forhold til hjemsendelse af afrikanske migranter generelt lang tid og besværliggøres ofte af manglende eller forfalskede dokumenter.

En del af EU's asylsystem
Igen er det slående, at Danmark har interesse i et EU-samarbejde på migrationsområdet, som vi på grund af retsforbeholdet ikke kan deltage i. Havde Danmark haft en tilvalgsordning i stedet, ville man have kunnet sikre sin deltagelse i de dele af EU-politikken, som var i dansk interesse, og fravalgt de øvrige dele.

Når det gælder en mulig ordning med modtagecentre, ville en tilvalgsordning have betydet, at Danmark havde indflydelse på ordningens udformning. I stedet skal vi nu håbe på, at forslaget ikke bringer Danmark i en udsat position.

Det bør derfor nøje overvejes, hvordan Danmarks interesser bedst sikres sideløbende med, at man støtter arbejdet om at finde fælles europæiske løsninger på migrations- og flygtningekrisen. Her ser det ud til, at det er i dansk interesse at blive en del af de nye ordninger og en del af EU’s fælles asylsystem. Står vi udenfor, vil Danmark skulle tackle situationen alene.

Forrige artikel Lilleholt: Danmark har afgørende indflydelse på nyt CO2-kvotesystem Lilleholt: Danmark har afgørende indflydelse på nyt CO2-kvotesystem Næste artikel Klimarådet: Kan EU's oppustede CO2-kvotesystem reddes? Klimarådet: Kan EU's oppustede CO2-kvotesystem reddes?
  • Anmeld

    Regula Maltry · pens. lærer

    Flygtningekrisen

    Hvis Danmark står udenfor EUs flygtninge-aftale og EU beslutter sig for at behandle flygtninge-strømmen i nabolandene, så kan DK jo ikke sige nej til at modtage de nød-stedte fra mellemøsten og Afrika (mestendels muslimer). Med den diplomatiske krise mellem Tyrkiet og EU-landene bryder Erdogan sikkert også snart sin aftale om flygninge-standsning, trods EUs høje betaling til ham. Men ingen tænker på følgerne, eller husker historien knapt et par hundrede år tilbage: Det Osmanniske Rige er snart tilbage i Europa, uden brug af våben !!!

  • Anmeld

    Jacob Schønberg

    EU skal ikke lave særaftaler

    Danmarks nej til retsforbeholdet var en stor fejl. Samarbejde imellem 27 lande vil altid være et kompromis og Danmark vil også forpligte sig til ting vi måske ikke er enige i - MEN det er en meget stor fordel for Danmark at have et mere intensivt retssamarbejde. Vi skal derfor hurtigs muligt have fjernet det retsforbehold med en ny afstemning hvor debatten ikke kan handle om at Danmark altid kan få en særaftale - for det kan vi ikke