Tænketank: Drop myten om rumænske tilstande

Af Sarah Vormsby
Researcher i Tænketanken Europa

Den europæiske efterforskningskendelse er blevet et varmt emne i debatten op til folkeafstemningen 3. december. Flere nej-sigere har forsøgt at tegne et billede af, at et ja vil medføre rumænske tilstande i det danske retssystem.

Skaarup skræmmer
18. november skrev DF’s retsordfører Peter Skaarup i et debatindlæg til Jyllands-Posten: "Jeg mener, at det er dybt problematisk, hvis kendelser og lignende fra lande som eksempelvis Rumænien og Bulgarien, der har en helt anden retskultur og anderledes store problemer med korruption, skal vinde indpas i det danske retssystem."

Det er sandelig et skræmmende billede, Peter Skaarup tegner, men helt så skræmmende er den europæiske efterforskningskendelse altså ikke. Den indebærer ganske enkelt, at et medlemsland kan anmode et andet medlemsland om at fremskaffe og overføre bevismateriale i en straffesag.

Danmark har en interesse i, at sager om grænseoverskridende kriminalitet efterforskes så hurtigt og effektivt som muligt. Det er den europæiske efterforskningskendelse med til at sikre.

Sarah Vormsby
Researcher i Tænketanken Europa

Hvis danskerne stemmer ja 3. december, vil eksempelvis tysk politi fremadrettet kunne anmode dansk politi om at foretage vidneafhøringer i Danmark. Det danske politi skal efterkomme anmodningen hurtigt og uden yderligere formaliteter. Det sikrer en hurtig efterforskning i grænseoverskridende sager om for eksempel terrorisme og organiseret kriminalitet.

Enkelte jurister har også udtrykt bekymring for, hvilke konsekvenser ordningen kan få for dansk retssikkerhed. Både Thomas Elhom, institutleder på Juridisk Institut på Syddansk Universitet, og Birgit Feldtmann, lektor på Syddansk Universitet, har kaldt det et retssikkerhedsmæssigt problem, når Danmark skal gennemføre en efterforskning af handlinger, der ikke er ulovlige i Danmark.

Intet nyt under solen
I Jyllands-Posten 10. november problematiserer de efterforskningskendelsens regler om racisme og fremmedfjendske ytringer. Fordi racisme anses for én ud af 32 særligt grove handlinger skal vi gennemføre en efterforskningskendelse, selv hvis ytringen, såsom Holocaustfornægtelse, ikke er ulovlig i Danmark.

Justitsminister Søren Pind (V) har dog over for Europaudvalget påpeget, at den procedure har været gældende siden 2004.

Her er altså ikke noget nyt under solen i forhold til den aktuelle folkeafstemning.

Justitsministeren understregede, at proceduren ikke har medført nogen skræmmende eksempler på, at ytringsfriheden er kommet i klemme. Samtidig kan det undre, at kritikerne ikke har været ude før, når nu proceduren, som ligner den i efterforskningskendelsen, har været gældende i flere år. Endelig skal man heller ikke glemme, at den europæiske efterforskningskendelse faktisk indeholder en række kontrolmekanismer.

Konkrete kontrolmekanismer
Der er eksempelvis en række forbehold i reglerne for efterforskningskendelsen, når der er tale om gerninger, som ikke er ulovlige i det medlemsland, som modtager efterforskningskendelsen. Gerningen skal have en strafferamme på mindst tre år i det medlemsland, som udsteder efterforskningskendelsen, før kendelsen må gennemføres. Er gerningen ikke blandt de 32 særligt grove gerninger, kan kendelsen uden videre afvises.

Samtidig kan medlemslandet, som gennemfører efterforskningskendelsen, vurdere, om det anmodede efterforskningsskridt ville være tilladt i en lignende national sag. Er det ikke det, afvises efterforskningskendelsen.

Den europæiske efterforskningskendelse tager også højde for de forskellige medlemslandes retstraditioner og grænser for, hvor langt politiet må gå. Og endelig tager den hensyn til både menneskerettighederne og ytringsfriheden.

De forbehold er en form for garanti for, at anerkendelsen af andre landes kendelser kun bliver brugt i passende mængder. Medlemslandene har altså trukket i nødbremsen og sikret, at efterforskningskendelsen ikke går for vidt.

Efterforskningskendelsen er god for Danmark
Både Rigspolitiet og Rigsadvokaten er positive over for den europæiske efterforskningskendelse, fordi den vil forenkle reglerne for bevisoptagelse i andre EU-lande. Danmarks repræsentant i Eurojust, Jesper Hjortenberg, har også udtalt, at den øgede standardisering i efterforskningskendelsen vil være til stor hjælp i politiets og anklagemyndighedernes daglige samarbejde.

Danmark har en interesse i, at sager om grænseoverskridende kriminalitet efterforskes så hurtigt og effektivt som muligt.

Det er den europæiske efterforskningskendelse med til at sikre. Selvom efterforskningskendelsen kan lyde vidtgående, så opvejer fordelene klart bekymringerne.

Modsat af hvad kritikerne hævder, indebærer efterforskningskendelsen ikke, at Danmark blindt skal anerkende andre medlemslandes afgørelser. Den kommer altså aldrig til at betyde, at vi tager bind for øjnene og blindt stoler på andre medlemslandes kendelser.

Danmark er ikke i fare for rumænske tilstande.

Gensidig anerkendelse er ikke nyt for Danmark
Spørger man danskerne, tilkendegiver 41 procent, at Danmark bør tilslutte sig fælles EU-regler, som betyder, at dansk politi skal anerkende udenlandske domme om ransagning i Danmark. Til sammenligning er 29 procent imod og 30 procent i tvivl. Det viser en YouGov meningsmåling foretaget for Tænketanken Europa i november 2015 blandt 1.016 repræsentativt udvalgte danskere.

Selvom danskerne ikke er synderligt bekymrede, fortsætter kritikerne med at problematisere efterforskningskendelsen. Specielt princippet om gensidig anerkendelse, som efterforskningskendelsen bygger på, udlægges som noget særligt farligt. Kigger man tilbage i historien, ser man dog hurtigt, at gensidig anerkendelse ikke er noget nyt for Danmark.

Princippet om gensidig anerkendelse inden for strafferetten blev juridisk rodfæstet i 2009 og forpligter medlemslandene til at anerkende hinandens retsafgørelser. Men i realiteten går et samarbejde som dette længere tilbage end blot seks år.

Adskillelige konventioner om gensidig retshjælp er blevet indgået gennem tiden, for eksempel konventionen om udlevering til retsforfølgning eller fuldbyrdelse af straf fra 1957, konventionen om overførsel af retsforfølgning fra 1972 samt konventionen om overførsel af straffuldbyrdelse fra 1983.

Danmark deltager i alle tre konventioner, og princippet er derfor ikke nyt i hverken EU eller Danmark.

Et indre marked for retslige kendelser og afgørelser
Formålet med den gensidige anerkendelse er at sikre, at de nationale grænser ikke forhindrer staten, borgere og virksomheder i at afslutte en straffesag eller indbringe sager for domstolene, når sagen er grænseoverskridende. Gensidig anerkendelse gælder derfor kun i sager, der involverer to eller flere medlemslande. Rumænien, Bulgarien eller et hvilket som helst andet EU-land vil ikke kunne blande sig i en straffesag, som kun vedrører Danmark.

Princippet om gensidig anerkendelse har siden begyndelsen fungeret som et alternativ til at harmonisere de europæiske retssystemer. Det har i stedet skabt et indre marked for retslige kendelser og afgørelser. Ved at sikre gensidig anerkendelse af medlemslandenes retsafgørelser har nationalstaten beholdt kompetencerne på retsområdet.

Danmark har også beholdt sin.