Tænketank: Forsvarsforbeholdet bør også sendes til folkeafstemning

Af Stanislav Stanchev
Projektmedarbejder, Tænketanken Europa

Danmarks forbehold over for forsvarssamarbejdet i EU hindrer os i at deltage i en række humanitære og fredsbevarende aktioner, selvom indsatsen sker på FN-mandat. Når FN beder EU træde til i aktioner med fredsbevarende og humanitære formål, må Danmark melde fra, mens vi kan deltage i samme aktioner, hvis det sker i NATO-regi.

Et nyt notat fra Tænketanken Europa viser, at EU's forsvarssamarbejde har udviklet sig helt anderledes, end EU-modstanderne frygtede i 1992, da forbeholdet blev forhandlet. Derfor bør forsvarsforbeholdet afskaffes, og helt oplagt kunne en folkeafstemning om forsvarsforbeholdet ske samtidig med afstemningen om retsforbeholdet, som et flertal på Christiansborg har lovet danskerne senest til marts 2016.

Ingen Europa-hær
Hovedargumentet for forsvarsforbeholdet var, at EU (dengang EF) ville udvikle en egentlig Europa-hær, og hvis vi deltog, kunne vi risikere, at danske soldater blev sendt i krig, uden at Folketinget havde besluttet det.

Virkeligheden blev en helt anden. EU's fælles sikkerheds- og forsvarspolitik er forankret i det mellemstatslige samarbejde i EU, og det betyder, at forsvarspolitiske beslutninger kræver enstemmighed. Alle medlemsstater har dermed vetoret, og alle økonomiske og militære bidrag sker ved frivillighed. Enhver medlemsstats parlament bestemmer derfor fortsat, om det pågældende land skal sende soldater af sted eller ej.

Danmark har aktiveret forsvarsforbeholdet 24 gange siden 1993, hvoraf 10 har handlet om militære operationer. De militære operationer har fundet sted på Balkan og i Afrika og har haft humanitær karakter med et afgrænset formål og med tydeligt folkeretligt mandat. De fleste operationer har haft et eksplicit FN-mandat og er blevet igangsat efter specifikt ønske fra Sikkerhedsrådet.

Der er intet, der tyder på, at en deltagelse i EU's forsvarssamarbejde vil få negativ indflydelse på Danmarks deltagelse i NATO, således som argumenterne lød i 1992.

EU vidt forskellig fra NATO
Udviklingen viser, at de to organisationer har vidt forskellige formål. NATO er fortsat garanten for det territoriale forsvar af Europa, og alliancen er bedst gearet til ”hårde” sikkerhedsopgaver, hvor USA har afgørende betydning. EU har derimod stor erfaring med ”bløde” humanitære opgaver. Til forskel fra NATO har EU mulighed for at kombinere økonomiske, civile og militære instrumenter, hvilket er centralt i EU's indsatser som f.eks. i Somalia. Denne tilgang gør EU til en velegnet partner for FN og regionale organisationer som den Afrikanske Union.

Situationen i Somalia er et godt eksempel på, hvordan EU-forsvarsforbeholdet holder Danmark ude af humanitært arbejde, vi ellers gerne deltager i. Under EU's forsvarsprogram uddannes somaliske soldater, så centralregeringen i Mogadishu på sigt er bedre rustet til sikre hele landets territorium mod lokale krigsherrer og pirater. Man er i gang med en civil operation, som skal styrke retsstatsinstitutioner og kystvagter i landet, og de civile og militære tiltag er ledsaget af direkte humanitær assistance fra EU på over 240 mio. euro i årene 2011-14.

Derudover opererer EU-skibe i havet ud for Somalia, dels for at hindre pirateri, dels for at sikre forsyningerne til landet. Her kan danske skibe ikke deltage. Men de kan godt deltage i NATO’s operation ”Ocean Shield” i samme område med samme formål, men under amerikansk ledelse. Og det gør vi så.

Alt dette viser, at det danske forsvarsforbehold ikke tjener danske interesser, og at det derfor bør afskaffes.

Det er derfor nærliggende at sætte forsvarsforbeholdet til folkeafstemning samtidig med afstemningen om afskaffelsen af retsforbeholdet – altså inden for det næste års tid.