Tænketank: Forsvarsforbeholdet er udansk

Af Bjarke Møller
Direktør i Tænketanken Europa

Det står ikke i regeringsgrundlaget, men forsvarsminister Carl Holst (V) har for nylig sagt, at han også gerne vil have en folkeafstemning om forsvarsforbeholdet.

Den skal komme efter folkeafstemningen om retsforbeholdet, lod han forstå i Dagbladet Information. Man kan sige, at sagen derfor er skudt til hjørne. Som den er blevet før. Debatten om forsvarsforbeholdet har i mange år ligget i en syltekrukke, men der er ellers en række gode grunde til, at Danmark bør overveje deltagelse i EU's forsvarssamarbejde.

Danmark kan aktuelt ikke gå med i den militære EU-aktion, der planlægges imod menneskesmuglernes både i Middelhavet, selv om det også er i dansk interesse at stoppe den illegale og kyniske smuglervirksomhed. Vi har heller ikke deltaget i en stribe EU-operationer i Afrika, der er med til at stabilisere vores nærområde. Det gælder også dem med humanitære formål og med FN-mandat. Og betegnende er det, at neutrale Sverige og ikke-EU-landet Norge har sat tropper og ressourcer af til den nordiske kampgruppe i EU's forsvarssamarbejde, mens Danmark kører på frihjul.

Udansk adfærd
Danmark har siden 1993 aktiveret forbeholdet 24 gange, og vi er stået uden for EU's militære og sikkerhedspolitiske aktioner imod pirater, der har angrebet danske handelsskibe ud for Somalias kyst. I lyset af Danmarks stærke internationale engagement i de senere år kunne det måske ligefrem betegnes som udansk adfærd.

EU-modstandere vil måske hævde, at Danmark trods alt har været med i NATO's tilsvarende aktion imod piraterne. Ja, det er korrekt, men så ligner det dobbeltmoral, hvis de selvsamme personer klamrer sig til et forsvarsforbehold, der hindrer os i at deltage i den brede og sammenhængende EU-indsats imod pirateriet. 

Vi opnår større sikkerhed og kan bedre varetage danske interesser ved at deltage i EU-samarbejdet på pragmatisk og udogmatisk vis.

Bjarke Møller
Direktør i Tænketanken Europa

Spørger man danskerne, er der flertal for dansk deltagelse i EU's militære operationer mod piraterne og imod menneskesmuglernes både. Det bekræfter meningsmålinger foretaget af YouGov for Tænketanken Europa. Når EU-debatten bliver konkret, og folk bliver bevidste om konsekvenserne, er flere tilbøjelige til at sige ja, end når debatten handler om suverænitet.

Handler om mere end suverænitet
Debatten om EU's forsvarssamarbejde kan ikke reduceres til et snævert suverænitetsspørgsmål. EU's fælles forsvars- og sikkerhedspolitik har udviklet sig siden 1992 og er et vigtigt supplement til NATO og FN. Men forsvarspolitiske beslutninger i EU-samarbejdet kræver enstemmighed. EU kan ikke tvinge noget land til at deltage i en militær operation, og økonomiske og militære bidrag sker på frivillig basis, så danskerne har intet at frygte.

Vi opnår større sikkerhed og kan bedre varetage danske interesser ved at deltage i EU-samarbejdet på pragmatisk og udogmatisk vis. En netop offentliggjort meningsmåling fra Eurobarometer viser, at 70 procent af danskerne er tilhængere af den fælles forsvars- og sikkerhedspolitik i EU. Og opsigtsvækkende siger 50 procent af danskerne ja til en EU-hær, mens 46 procent siger nej. I foråret 2014 var der en lille overvægt af nej-sigere til EU-hæren.

Adskil rets- og forsvarsforbeholdet
Der er faktisk bevægelse i danskernes holdninger. Vi står over for et ændret trusselsbillede. Ruslands aggressive adfærd i Ukraine og geostrategisk ustabilitet i Europas nærområder - fra Mellemøsten til Afrika - tæller med. NATO vil fremover stadig spille en central rolle for Europas forsvar, men amerikanerne ønsker, at europæerne tager større ansvar.

Det er her i dansk interesse at være med i EU's forsvarssamarbejde. Debatten bør dog ikke blandes sammen med efterårets folkeafstemning om retsforbeholdet. Disse to debatter bør holdes adskilt, for der er tale om forskellige spørgsmål. Danskerne bør tage stilling til disse forbehold hver for sig. Men som demokrat bør man hilse det velkomment, at Carl Holst åbnede for debatten om forsvarsforbeholdet. Det har andre forsvarsministre gjort før ham. Debatten bør føres åbent uden at blive lagt i den europapolitiske syltekrukke.