Tænketank: Giv vælgerne klar besked om retsforbeholdet

Af Bjarke Møller
Direktør i Tænketanken Europa

Folkeafstemningen kommer til at handle om meget mere end Europol og vetoret. Det er derfor klogt, at der er iværksat et større analysearbejde, der kan kaste lys på alle dele af EU-retssamarbejdet og konsekvenserne for Danmark. 

Bjarke Møller
Direktør i Tænketanken Europa

Det er en fantastisk nyhed, at et bredt flertal i Folketinget bestående af regeringen, Venstre, Konservative og SF har besluttet at afholde en folkeafstemning om at erstatte retsforbeholdet med en tilvalgsordning i EU.

De sender dermed et klart signal om, at Danmark skal være så tæt på kernen af EU som muligt, og at de vil sikre fortsat dansk deltagelse i det europæiske politisamarbejde, Europol.

Et massivt flertal af vælgerne ønsker dansk deltagelse i Europol, fordi de vil have gjort op med den organiserede kriminalitet. Det er ukontroversielt, og ifølge meningsmålingerne, ser det ud til at være en klar vindersag.

Vetoret er vælgernes sikkerhedsgaranti
EU-reglerne for udlændinge, for familiesammenføringer og asylområdet er derimod politisk kontroversielle. Vælgerne er skeptiske over for at afgive suverænitet på området. Og derfor er forligsaftalen meget klogt skruet sammen, så forligspartierne får en vetoret over for EU-tilvalg på udlændingeområdet. Allerede i juni anbefalede Tænketanken Europa i et notat, at Danmark skulle vælge en tilvalgsordning, hvor de kontroversielle dele om udlændingepolitikken - herunder familiesammenføringsreglerne, som der er bredt flertal for i Folketinget og i befolkningen - holdes udenfor.

Den endelige forligstekst, der blev indgået onsdag, giver en præcis, pragmatisk og realistisk opskrift på, hvor man imødekommer de bekymringer, der eksisterer i befolkningen på udlændingeområdet. Vælgerne får dermed en stor sikkerhedsgaranti før en folkeafstemning: De stramme danske familiesammenføringsregler kan fastholdes.

Klogt med analysearbejde
Folkeafstemningen kommer dog til at handle om meget mere end Europol og vetoret. Det er derfor klogt, at der er iværksat et større analysearbejde, der kan kaste lys på alle dele af EU-retssamarbejdet og konsekvenserne for Danmark. Det er der i høj grad brug for.

Det er for eksempel ikke alle dele af udlændingepolitikken, som Danmark har interesse i at holde sig udenfor. Forligsparterne ønsker blandt andet at fastholde parallelaftalen i forhold til Dublin-forordningen på asylområdet. Ligeledes vil de med i Eurodac-forordningen, der danner grundlag for EU’s database med asylansøgeres fingeraftryk. Og det vil sikkert også være meget fornuftigt at give danske virksomheder adgang til EU's blue card-ordning om at tiltrække højt kvalificeret arbejdskraft. Det bør man melde klart ud før folkeafstemningen.

Hvad sker der efter afstemningen?
Det næste spørgsmål er fremadrettet med hensyn til ny EU-lovgivning. Hvordan skal Danmark forholde sig til den kommende afløser for Dublin III-forordningen, og her vil forligspartierne så få en vetoret. Verden går ikke i stå efter, at danskerne har stemt ved en folkeafstemning.

EU-området for retlige og indre anliggender er det område i EU, hvor lovgivningen er gået hurtigst i de seneste år. Efter Lissabon-traktaten er den accelereret under det såkaldte Stockholm-program, hvor der siden 2009 er taget over 170 initiativer med love, rammeaftaler og hensigtserklæringer. På det straffe-og civilretlige område er situationen i dag, at EU-reglerne udvider retssikkerheden for borgerne, mens Danmark på flere områder halter bagefter.

Det gælder for eksempel ved skilsmisse-tvister, børns retssikkerhed, databeskyttelse og forbrugersikkerhed. Videreføres retsforbeholdet vil virksomheder også gå glip af fælles regler for konkurser, inkasso og en småkravsprocedure, der gør det nemmere at inddrive ubetalte regninger og retsforfølge konkursryttere.

Alt skal frem i lyset
Alt må frem i lyset, både positive og negative sider i den kommende udredning, så vælgerne får mulighed for at tage stilling på et klart og ærligt grundlag ved folkeafstemningen. Samlet set er der langt flere plusser end minusser på retsområdet.

Vælgerne bør præcist vide, at der er grænser for, hvor meget Danmark kan vælge til og fra. Udlændingeområdet kan man sikkert godt holde udenfor, men alle andre områder vil Danmark have stor fordel af at gå med i. Det kan have negative politiske konsekvenser i EU med mindre indflydelse og marginalisering, hvis vi kopierer briterne, der i deres tilvalgsordning har lavet massiv cherry picking med en opt-out på 98 dele af EU's retssamarbejde. Det er ikke i dansk interesse at blive sat i bås med briterne i denne sag.

Hvis vi vil være tæt på kernen i EU, bør antallet af danske fravalg minimeres. Også på det retlige område.