Tænketank: Lande skal tage politisk ejerskab over euroen

Af Jan Høst Schmidt
Seniorrådgiver, Tænketanken Europa

Blandt de mange emner for det kommende EU-topmøde er forslag til at gøre euroen mere robust. Under krisen fokuserede markeder og medier på fejl i eurokonstruktionen og den manglende evne til at skabe politisk enighed om at sikre finansiel stabilitet i euroområdet.

De pauvre økonomiske resultater og de langvarige politiske konflikter medvirkede uden tvivl til, at mistilliden til både EU-institutioner og nationale politikere steg markant under krisen, ifølge meningsmålinger fra bl.a. Eurobarometer.

Betydningen af en velfungerende euro kan ikke undervurderes. På et tidspunkt under de hektiske kriseforhandlinger udtalte Merkel ifølge Financial Times, at falder euroen, så falder EU. Et notat fra Tænketanken EUROPA viser, at dansk økonomi for 85 pct. svinger op og ned med økonomien i euroområdet.

Ifølge meningsmålinger fra Eurobarometer har der trods den massive kritik været en markant tilslutning til euroen under hele krisen i alle eurolande (med undtagelse af Cypern i 2012), og kriseforhandlingerne førte da også til forbedringer i eurokonstruktionen. ECB’s politik med massive opkøb af statspapirer har skabt større finansiel stabilitet og medvirket til at øge vækst og beskæftigelse i euro-zonen.

Der mangler politisk ejerskab
Den finansielle støttemekanisme, ESM, og bankunionen vil bidrage til at gøre euroen mere robust over for fremtidige økonomiske kriser. Den styrkede økonomiske overvågning fokuserer på at sikre holdbarheden i de offentlige finanser, en bedre konkurrenceevne og mere velfungerende arbejds- og produktmarkeder, som den bør. Det viser et nyt notat fra Tænketanken EUROPA.

Betydningen af en velfungerende euro kan ikke undervurderes.

Jan Høst Schmidt
Seniorrådgiver, Tænketanken Europa

Men der mangler politisk ejerskab bag den økonomiske politik i de enkelte eurolande. Kun 8 pct. af anbefalingerne for 2014 er gennemført trods opbakning til anbefalingerne fra Det Europæiske Råd.

I de forslag, som præsenteres for stats- og regeringscheferne fra formændene for Kommission, ECB, Eurogruppen, Det Europæiske Råd og Europa-Parlamentet, lægges der op til endnu en forbedring af den økonomiske styring for at sikre større politisk ejerskab og bedre implementering af regler og anbefalinger i en fase frem til medio 2017. Samtidigt udskydes mere vidtgående ideer som etablering af en stabiliseringsmekanisme til at udjævne virkninger af økonomiske udsving i eurolandene til 2017 og fremefter.

Kommissionen skal fremlægge vurderinger af fremskridt og nærmere udformning af en stabiliseringsmekanisme i begyndelsen af 2017. Det vil i givet fald betyde, at udkast til nødvendige euro-traktatændringer først kommer på banen i løbet af 2017, hvilket gør det vanskeligt for Cameron at hægte sine ønsker om reformer af EU op på en ny EU-traktat inden den bebudede EU-folkeafstemning i Storbritannien i 2017.

Indrag nationale parlamenter
En strømlining af den økonomiske styring må hilses velkommen, men kan ikke bedømmes at skabe den nødvendige nationale politiske opbakning bag økonomiske reformer som pensions- og arbejdsmarkedsreformer. Sådanne reformer er sjældent populære, og beslutninger om at gennemføre sådanne reformer er i centrum for den demokratiske proces.

Tænketanken EUROPA anbefaler derfor, at større politisk ejerskab skabes ved øget inddragelse af nationale parlamenter i beslutningerne om økonomiske reformer. Inddragelsen af de nationale parlamenter bør ske ved en politisk aftale mellem landene og EU’s institutioner.

Herudover mangler euroen en fælles fiskal stabiliseringsmekanisme, som kan dæmpe virkningerne af chok, således som det sker i de enkelte medlemslande og i føderationer som USA og Tyskland. I USA og Tyskland udjævnes op til 80 pct. af de økonomiske udsving eller chok via stabiliseringsmekanismer i de føderale budgetter og via integrerede kapitalmarkeder. Mere integrerede kapitalmarkeder er på dagsordenen i EU, men tager lang tid at skabe.

En stabiliseringsmekanisme for euroen kan medvirke til at afværge en række af de negative konsekvenser, som vi har set under krisen. En sådan mekanisme er ikke en udligningsordning og kan konstrueres, så hovedansvaret for den økonomiske politik stadig ligger hos medlemslandene. Desuden kan den gennemføres ved en mellemstatslig aftale.

Der er ikke appetit hos de politiske ledere for på nuværende tidspunkt at bevæge sig ind i forslag som disse, som begge kan gennemføres uden ændringer af EU-traktaterne. Men der er som nævnt en markant folkelig opbakning til euroen i eurolandene. Også kritiske politiske bevægelser som Podemos i Spanien bakker op.

Der kan derfor tænkes at opstå pres på politikerne i euro-området for at sikre, at konstruktionen bliver mere robust uden alene at fokusere på, hvordan der sikres balance i de offentlige finanser.