Debat

Tænketanken Europa: Søren Espersens mærkelige myter

REPLIK: DF's Søren Espersen skaber selv nye myter med sit indlæg om myter og arbejdskraftens fri bevægelighed, skriver Nadja Schou Lauridsen fra Tænketanken Europa.

Søren Espersens britiske kone kan efter Brexit være en af dem, der bliver ramt af Danmarks hårde regler for familiesammenføring, skriver Nadja Schou Lauridsen.
Søren Espersens britiske kone kan efter Brexit være en af dem, der bliver ramt af Danmarks hårde regler for familiesammenføring, skriver Nadja Schou Lauridsen.Foto: Ólafur Steinar Gestsson/Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Nadja Schou Lauridsen
Jurist i Tænketanken EUROPA

I en klumme i Altinget 23. januar 2017 skriver Søren Espersen (DF) om ”en mærkelig myte om arbejdskraftens fri bevægelighed”. Til det bruger han en række eksempler fra 1980 til at forklare, hvordan der dengang var ”orden i sagerne – og ikke det totale virvar”, som arbejdskraftens fri bevægelighed ifølge ham har medført.

Han peger på, at hans britiske kone kom til Danmark i 1980 og hurtigt fik opholds- og arbejdstilladelse – også selvom de ikke var gift dengang. Han bruger eksemplet til at illustrere, at der ifølge ham har indsneget sig en ”mærkelig myte” om, at det først er efter indførelsen af arbejdskraftens fri bevægelighed, at det blev nemt at arbejde på tværs af grænserne.

Paradoksalt nok er det Espersen selv, der med sit indlæg bliver mytebærer.

For i 1980 havde der været fri bevægelighed for arbejdskraft i EU i 23 år. Og Søren og hans kommende kone kunne således nyde godt af denne, da de flyttede til Danmark for at arbejde.

Søren Espersen er selv fra 1953, så han skal ønske sig tilbage til dengang, han var fire år, hvis han vil tilbage til tiden ”før arbejdskraftens frie bevægelighed”.

Nadja Schou Lauridsen
Tænketanken Europa

Faktisk blev den fri bevægelighed for varer, tjenesteydelser, kapital og arbejdskraft indført allerede med Rom-traktaten fra 1957. Det er 60 år siden i år - og i øvrigt mange år før Danmark meldte sig ind i EU. Søren Espersen er selv fra 1953, så han skal ønske sig tilbage til dengang, han var fire år, hvis han vil tilbage til tiden ”før arbejdskraftens frie bevægelighed”.

De regler, som ifølge Espersen fører til, at rumænere og bulgarere kan ”snuse sig frem til alt forefaldende arbejde eller lukrere på vore velfærdsydelser”, er fra 1964 og 1971.

Jovist var Bulgarien og Rumænien ikke medlem af EU dengang, men arbejdskraftens fri bevægelighed var en stor del af EU-samarbejdet. Og med hensyn til vældfærdsydelserne, så gør Espersen sig jo her for anden gang i indlægget til mytebærer. Forskning viser, at østeuropæere kommer til Danmark for at arbejde, og at de samlet set udgør et samfundsøkonomisk overskud.

Det er selvfølgelig godt, at Søren Espersens kone og hundredetusindevis af andre EU-borgere har haft glæde af den fri bevægelighed. Og det er da glædeligt, at Søren Espersen synes, det hele var så let den gang.

Desværre er det jo en stakket frist, for Søren Espersens kone er brite, og briterne er på vej ud af EU. Hvis Espersen (eller andre) skal have deres ægtefælle med fra Storbritannien til Danmark efter Brexit, ja, så vil der skulle søges familiesammenføring efter de danske regler. Og Espersen må om nogen vide, hvor stramme de er.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Søren Espersen

MF (DD), formand for Kirkeudvalget, kulturordfører
journalist (DJH 1980)

0:000:00