ArbejdsmarkedThorning giver dødsstødet til europaaftale
11. december 2014 kl. 04.00
På den baggrund tænkte vi, at der ikke var meget tilbage til en egentlig europapolitisk-aftale på nuværende tidspunkt.
Martin Lidegaard (R)
Udenrigsminister
Arbejdet for en ny stor europapoltisk aftale er efter flere dødskramper endeligt lagt til hvile.
Fakta
Danmarks europapolitik:
Efter det danske nej til Maastricht-traktaten blev syv af Folketingets partier enige om det såkaldte nationale kompromis i oktober 1992. Aftalen dannede udgangspunkt for den danske regerings drøftelser med de daværende øvrige 11 EU-lande.
Den seneste brede aftale om den danske europapolitik blev indgået mellem Venstre, Konservative, Socialdemokraterne, SF, Det Radikale Venstre og Ny Alliance i februar 2008.
Indledning til "Aftale om Danmark Europol"
Vi er enige om, at Danmarks interesser og værdier varetages bedst gennem et stærkt europæisk samarbejde. Det er gennem medlemskabet af EU, at Danmark får den indflydelse, som bringer store fordele for både danske borgere og virksomheder. Særligt et lille land med en åben økonomi som Danmark bliver dybt påvirket af udviklingen i resten af Europa og verden. Derfor skal Danmark være så tæt på kernen af EU som muligt. Og derfor skal Danmark have færre – og ikke flere – forbehold. Det er grundlaget for, at Danmark kan varetage sine interesser bedst muligt som et aktivt og stærkt medlemsland, der vil præge samarbejdet inden for rammerne af traktaten samt leve op til sine forpligtelser i EU-samarbejdet.Retsforbeholdet vil inden længe betyde, at Danmark ikke længere kan deltage i det europæiske politisamarbejde (Europol). På den baggrund indgår vi en aftale om at omdanne retsforbeholdet til en tilvalgsordning, som giver valgfrihed, så Danmark kan deltage i de dele, vi ønsker og stå uden for de dele, Danmark ikke ønsker.
Efter det danske nej til Maastricht-traktaten blev syv af Folketingets partier enige om det såkaldte nationale kompromis i oktober 1992. Aftalen dannede udgangspunkt for den danske regerings drøftelser med de daværende øvrige 11 EU-lande.
Den seneste brede aftale om den danske europapolitik blev indgået mellem Venstre, Konservative, Socialdemokraterne, SF, Det Radikale Venstre og Ny Alliance i februar 2008.
Indledning til "Aftale om Danmark Europol"
Vi er enige om, at Danmarks interesser og værdier varetages bedst gennem et stærkt europæisk samarbejde. Det er gennem medlemskabet af EU, at Danmark får den indflydelse, som bringer store fordele for både danske borgere og virksomheder. Særligt et lille land med en åben økonomi som Danmark bliver dybt påvirket af udviklingen i resten af Europa og verden. Derfor skal Danmark være så tæt på kernen af EU som muligt. Og derfor skal Danmark have færre – og ikke flere – forbehold. Det er grundlaget for, at Danmark kan varetage sine interesser bedst muligt som et aktivt og stærkt medlemsland, der vil præge samarbejdet inden for rammerne af traktaten samt leve op til sine forpligtelser i EU-samarbejdet.Retsforbeholdet vil inden længe betyde, at Danmark ikke længere kan deltage i det europæiske politisamarbejde (Europol). På den baggrund indgår vi en aftale om at omdanne retsforbeholdet til en tilvalgsordning, som giver valgfrihed, så Danmark kan deltage i de dele, vi ønsker og stå uden for de dele, Danmark ikke ønsker.
Kilde: Ft.dk og stm.dk
Det slog statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) fast, da hun sammen med partilederne fra Radikale, SF, Venstre og Konservative onsdag præsenterede ”Aftale om Danmark i Europol”, der er en aftale om, at danskerne skal til folkeafstemning om en omdannelse af retsforbeholdet inden marts 2016.
”Det, vi er enige om nu, er rammen for vores europapolitiske arbejde. Det vil sige, at det ikke længere er nødvendigt at have en decideret europapolitisk aftale,” sagde statsminister Helle Thorning-Schmidt under pressemødet i Statsministeriet.
EUVil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget EU kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
Seneste fra EU
Indsigt
Ministersvar
Sascha Faxe spørger Lars Løkke RasmussenHvordan styrker man sikkerheden i ngo'er, der arbejder i Gaza?- Sascha Faxe spørger Lars Løkke RasmussenHvordan vurderes USA's stabilitet som samarbejdspartner i relation til baseaftalen?
- Sascha Faxe spørger Lars Løkke RasmussenHvad er vurderingen af, at udtalelser fra polsk parlamentsmedlem kan udløse en diplomatisk konflikt mellem Polen og USA?
'%3e%3cpath%20fill-rule='evenodd'%20clip-rule='evenodd'%20d='M4.59974%208.70857L10.9598%2011.4343C11.6239%2011.7189%2012.3756%2011.7189%2013.0397%2011.4343L19.3998%208.70857C20.0699%208.4214%2020.8459%208.7318%2021.133%209.40187C21.2035%209.56618%2021.2398%209.74308%2021.2398%209.92184V18.0592C21.2398%2019.1153%2020.6104%2020.0697%2019.6397%2020.4857L13.0397%2023.3143C12.3756%2023.5989%2011.6239%2023.5989%2010.9598%2023.3143L4.35982%2020.4857C3.38913%2020.0697%202.75977%2019.1153%202.75977%2018.0592V9.92184C2.75977%209.19282%203.35075%208.60184%204.07977%208.60184C4.25853%208.60184%204.43543%208.63815%204.59974%208.70857Z'%20fill='%23EA1718'/%3e%3cpath%20fill-rule='evenodd'%20clip-rule='evenodd'%20d='M12%209.24001C14.1912%209.24001%2015.96%207.47121%2015.96%205.28001C15.96%203.08881%2014.1912%201.32001%2012%201.32001C9.80884%201.32001%208.04004%203.08881%208.04004%205.28001C8.04004%207.47121%209.80884%209.24001%2012%209.24001Z'%20fill='%233340B1'/%3e%3c/g%3e%3cdefs%3e%3cclipPath%20id='clip0_26833_4934'%3e%3crect%20width='24'%20height='24'%20fill='white'/%3e%3c/clipPath%3e%3c/defs%3e%3c/svg%3e)
Mest læste EU- I Bruxelles er han grøn foregangsmand. Men når han lander i København, er han landbrugets boksepude
- Massivt EU-flertal vil stille krav om ja til sex i hele Europa
- Efter 10 års kamp taber Danmark dagpengeslag i EU
- Velfærdsturismens spøgelse er genopstået trods et årti med modstand fra Danmark
- To år efter valget hemmeligholder partier stadig aftaler bag valgforbund
