Tidligere rådgiver i EU: I Bruxelles kan ingen høre dig skrige – for moderpartiet har revet mikrofonen fra dig

Forordningen trådte i kraft i Danmark i november 2022 og medfører en markant stramning i ansvaret hos tech-giganter, sociale medier og andre online platforme på linje med, hvad vi kender det fra GDPR-forordningen, som i danskernes bevidsthed formentlig er et af de mest kendte gennemførte forordninger i nyere tid.

Alligevel svarer 57 procent af de adspurgte, at de ikke kender godt nok til hende til at svare på, om de har et overordnet positivt eller negativt indtryk, og blandt de 43 procent, der faktisk kender til hende, svarer 20 procent “hverken eller”.

Anonym trods grønt mesterstykke 

Den førstegangsvalgte socialdemokrat Niels Fuglsang har fået vedtaget det såkaldte energieffektiviseringsdirektiv (som i øvrigt også Pernille Weiss (K) har arbejdet på*).

Der er ikke en direkte sammenhæng mellem reel indflydelse og politisk anerkendelse

Emilie Bruun Sandbye
Konsulent, Rud Pedersen

Det indfører ret striks, direkte lovgivning i alle medlemslandene om blandt andet bindende mål for energibesparelser i alle europæiske lande og faste krav til energirenovering af alle offentlige bygninger og er et af de mest ambitiøse stykker grøn lovgivning, der er lavet i EU.

Selv med en regering og et politisk klima, der gerne vil være de grønneste, har det medført, at kun 31 procent af danskerne svarer, at de kender til Fuglsang, og i øvrigt svarer 18 procent, at de hverken har en positiv eller negativ holdning.

Da Politiken skrev om direktivet efter vedtagelse, lød overskriften meget sigende: “Ingen kender Niels, men fredag morgen forhandlede Fuglsang en gigantisk aftale på plads for hele Europa.”

SF-mærkesag gør ikke berømt

Det yngste medlem af Europa-Parlamentet, Kira Marie Peter-Hansen, har i EU-sammenhæng gjort sig bemærket ved at stå i spidsen for Løngennemsigtighedsdirektivet, der ved lov skal bekæmpe lønulighed ved at skifte bevisbyrden og tvinge arbejdsgivere til transparens i lønniveauer.

Et direktiv, der har potentiale til at ændre markant på gennemsigtighed og lønfordeling på danske arbejdspladser i fremtiden, på samme måde som det mere kendte barselsdirektiv blev et stort indgreb i danskernes arbejdsliv, og derudover en klar SF-mærkesag.

Ifølge Rud Pedersens måling svarer bare 27 procent dog, at de kender til Peter-Hansen. 13 procent af dem, der gør, svarer “hverken eller” til, hvorvidt deres indtryk er positivt eller negativt.

Auken topper trods få resultater

Anderledes står det til med topscorerne i undersøgelsen, Margrete Auken og Morten Løkkegaard.

Auken, som danskerne trods alt også har haft mange år til at lære at kende, siden hun for 45 år siden sad i Folketinget for første gang, er topscorer med 72 procent af de adspurgte, der kender til hende.

Hvis ingen kan høre politikerne skrige i Bruxelles, er det fordi, nogen har glemt at sætte forstærkeren til

Emilie Bruun Sandbye
Konsulent, Rud Pedersen

I forhold til popularitet, svarer kun 20 procent “hverken eller”, mens 28 procent har et overordnet godt indtryk.

Det er betydeligt mange flere procent, end der er SF-vælgere, hvilket gør hende til den suverænt mest populære europapolitiker ifølge Rud Pedersens tal.

Auken har imidlertid ikke været ophavskvinde til større juridiske ændringer, i al fald gennem det seneste mandat. En af de mest markante mærkesager været Israel-Palæstina-konflikten, hvor Europa-Parlamentet imidlertid ingen lovgivningsmæssige eller udenrigspolitiske kompetencer har.

Tv-stjernen skinner

Ligeledes er det heller ikke pladsen for bordenden af forhandlingerne om indgribende direktiver, der har fyldt i Morten Løkkegaards europapolitiske virke.

Imens lander han på andenpladsen i popularitet, hvor 62 procent af de adspurgte kender til ham, og 23 procent siger, at de har et overordnet positivt indtryk.

Her er det også værd at bemærke, at Løkkegaard har haft 15 år på landsdækkende aften-tv inden sin politiske karriere, hvilket er mere eksponering end en europaparlamentariker nogensinde kan drømme om. Sideløbende har han også klaret sig godt i kommunalpolitik i Gentofte gennem flere år.

Men hvorfor er det så svært at slå igennem på europapolitik på en ellers vigtig og populær politisk agenda? 

Partierne tager ikke EU til sig

En stor del af forklaringen ligger i partiernes manglende forsøg på at tage medejerskab over deres fagfællers resultater i europæisk sammenhæng. 

Det er ikke fordi, at for eksempel den lovgivning Schaldemose har stået i spidsen for, er upopulær: Sideløbende med DSA-forhandlingerne spillede den daværende regering ud med et bredt medieforlig og annoncerede, at man nu ville kigge tech-giganterne efter i sømmene på lignende vis, og sådan så det pludselig ud som om, at arbejdet startede på regeringsniveau.

Christel Schaldemose har stået i spidsen for et af dette mandats måske allerstørste stykker lovgivning

Emilie Bruun Sandbye
Konsulent, Rud Pedersen

Samtidig er den politiske idé om, at EU er nogen, man giver skylden, et forældet paradigme. Nok har vi i mange år talt om EU-skepsis, men ifølge Eurobarometer har EU for 50 procent af danskerne et ”meget positivt” eller ”ret positivt” image, mens kun 16 procent svarer ”ret negativt” eller ”meget negativt”.

Det er en signifikant bedre måling end gennemsnittet i EU. Også forslaget om afskaffelsen af forsvarsforbeholdet sidste år bør ses som en tryktest og fik et overvældende flertal på knap 70 procent.

Vil man gerne sikre sit parti tilsvarende succes i EU som i Folketinget, kan de danske partier med fordel begynde at tage æren for deres politiske sejre i stedet for at holde dem ud i strakt arm.

Der er politisk kapital at hente – også landspolitisk – på at profilere sig på de vigtige sager, man hiver hjem i Bruxelles. Hvis ingen kan høre politikerne skrige i Bruxelles, er det ikke fordi, man ikke har noget at sige. Det er fordi, nogen har glemt at sætte forstærkeren til.

Det kunne alle de kommende kandidater og deres partier med fordel huske på, når deres kandidater er på valg igen om lidt.

* Rettelse fredag kl. 12.07: I en tidligere version af indlægget fremgik det, at også Morten Helveg havde arbejdet på det ergieffektiviseringsdirektiv, der er nævnt i indlægget. Det er imidlertid ikke tilfældet. Der er tale om to andre direktiver. Altinget beklager fejlen.