Uddannelse er vejen til unge i job

Af Bent Greve,
Professor, Institut for Samfund og Globalisering, RUC

Mere end hver femte unge under 25 år er ledig i EU - og i Spanien er det op mod hver anden ung, der er ledig. Det store antal ledige unge, som risikerer aldrig eller kun mere sporadisk at komme ind på arbejdsmarkedet, udgør ud fra såvel økonomiske som sociale perspektiver en stor udfordring for EU som helhed, men også for de enkelte lande.

Et centralt problem er, at der mangler jobs og øget økonomisk aktivitet i Europa. Det betyder også, at der er brug for større og mere aktivitet for at sikre at flere unge kommer i job - og helst i varige jobs. Derudover er det afgørende, at der for mange unge sikres en bedre overgang fra uddannelse til arbejdsmarked og generelt, at unge får de nødvendige kompetencer til at kunne klare sig på fremtidens arbejdsmarked.

Kvalitetskrav skaber ikke jobs
Derimod giver det næppe de unge job at eksempelvis stille krav om et særligt kvalitetscharter ved praktikantophold, at forsøge at anvende mikro-lån til unge eller at pege på iværksætteruddannelse og støtte til iværksætter som veje til at reducere ledigheden blandt unge - i hvert fald ikke på kort sigt.

Det er naturligvis godt nok at stille krav om kvalitet ved praktikophold, men det skaber ingen job bagefter. Tilsvarende har det i årevis været et krav, at landene skulle godkende hinandens uddannelser, uden det dog i sig selv har skabt større mobilitet eller væsentligt lettere for personer med uddannelser fra andre lande at få dem fuldtud godkendt.

Mikrolån gavner kun udlåneren
Mikro-lån lyder umiddelbart positivt, men her er problemet, at for mange vil der være en risiko for, at de i stedet ender med gæld og aldrig får igangsat gode og bæredygtige aktiviteter. Det at have en ide er ikke det samme, som at den er bæredygtig, eller at der er skabt de nødvendige administrative og styringsmæssige strukturer til, at ideen overlever. Risikoen er derfor også, at mikro-lån alene bliver til gavn for dem, der foretager udlånene.

Det er afgørende, at der for mange unge sikres en bedre overgang fra uddannelse til arbejdsmarked og generelt, at unge får de nødvendige kompetencer til at kunne klare sig på fremtidens arbejdsmarked.

Bent Greve
Professor

Det er derfor vigtigt at have fokus på, at nogen ting virker på lang sigt og andre på kort sigt. Derfor kan det godt være fornuftigt af hensyn til det lange perspektiv at stille krav, eksempelvis til praktikophold, men det skaber ikke jobs til de unge her og nu. Ledigheden i Europa er i højere grad påvirket af den samlede efterspørgsel efter arbejdskraft, og den er i de fleste lande meget beskeden.

Uddannelse er vejen
Investeringer i uddannelse vil også på længere sigt være en fornuftig investering ud fra kendskabet til de demografiske forandringer, men det er ikke givet, at det skaber væsentligt flere jobs til unge her og nu. Herved ændres ikke, at en aktiv arbejdsmarkedspolitik i perioder med lavkonjunktur også kan have til formål at sikre, at lønmodtagernes kompetencer fortsat er på et højt niveau, som gør det muligt at tage et job, når det er der.

Det vil også være fornuftigt at sikre en bedre overgang mellem uddannelsessystemer og arbejdsmarkedet og dermed sikre, at unge kommer i gang. 

Skal ungdomsledigheden ned, kræver det samlet større økonomisk aktivitet, og det kan i den nuværende økonomiske situation i mange lande være meget vanskeligt at skabe.