EU-sager bliver udskudt på grund af valg

EP-ANALYSE: I EU-land bliver en række sager lagt på køl til efter EP-valget af frygt for borgerne. GMO’er, klimaforhandlinger, nationale budgetanvisninger og retten til sociale ydelser på tværs af grænserne er bare et par af de områder, hvor Bruxelles venter, til vælgerne har talt.
En række sager kommer ikke videre i EU-systemet, før der er et nyt EU-Parlament på plads efter d. 25. maj.
En række sager kommer ikke videre i EU-systemet, før der er et nyt EU-Parlament på plads efter d. 25. maj.Foto: Colourbox
Rikke Albrechtsen

BRUXELLES: Der er nogle ting, som de europæiske politikere bare ikke har lyst til at diskutere med deres vælgere.

Tag den altid penible sag om genmodificerede afgrøder, for eksempel.

I februar mislykkedes det EU's ministre at finde nok opbakning til enten at vedtage eller forkaste godkendelsen af det amerikanske firma DuPont Pioneers majs med nummeret 1507. Når det sker, overgår beslutningen til EU-Kommissionen, der skal træffe beslutningen "uden unødig forsinkelse".

I dette tilfælde vil det sige ethvert givent tidspunkt efter d. 25. maj, hvor de sidste EU-borgere har sat deres kryds til europaparlamentetsvalget. På den måde håber EU-Kommissionen at undgå, at det kommer til at spille ind i valgkampe i GMO-kritiske lande som Frankrig, Østrig, Grækenland eller Luxembourg.

Fakta

Sådan ser EU-året ud

14.-17. april: Europa-Parlamentet har sidste plenarsamling inden valget

22.-25. maj: Valg til Europa-Parlamentet i de 28 EU-lande

Juni: Dannelse af politiske grupper 

1.-3. juli: Konstituering af det nye Parlament

September: Parlamentet holder høringer af de nye EU-kommissærer

Efterår: Afstemning om den nye EU-Kommission.


Kilde: Europa-Parlamentet

Det er i øvrigt også grunden til, at en større reform af hele måden, som GMO'er til dyrkning godkendes på i EU, ikke kan komme på tale før til juni.

Klimapolitik - nej tak
For den polske regering er det klimaet, som de ikke gider at diskutere med deres vælgere.

Klimakommissær Connie Hedegaard havde udtrykt sit lønlige håb om, at EU-cheferne ville sende et signal til resten af verden om, at europæerne havde tænkt sig at indføre et mål om 40 procents CO2-reduktion i 2030. Men det resultat skulle polakkerne ikke have med hjem lige før en valgkamp.

Derfor blev det også umuligt for EU's stats- og regeringschefer til et topmøde i marts at give opbakning til konkrete mål i den nye klimaplan, der er på tegnebrættet i EU-systemet.

Ubekvemme anmærkninger
Hedegaards kolleger andetsteds i Kommissionen arbejder lige nu på de såkaldte landespecifikke anbefalinger, som hvert år uddeles i slutningen af maj med løftede pegefingre og anvisninger til, hvor der skal strammes op på de europæiske husholdningsbudgetter.

EU-regeringerne har ellers skubbet på for, at de årlige økonomiske karakterbøger bliver uddelt i bedre tid, så regeringerne kan nå at reagere på dem, inden de skal blåstemple dem. Det gælder bare ikke i år, hvor hverken landene selv eller Kommissionen har lyst til at få en rask diskussion med borgerne midt i en valgkamp om, hvorvidt Bruxelles blander sig for meget i de europæiske økonomier. Så de er udskudt til juni.

På listen over ting, som der heller ikke længere er stor travlhed omkring, kan nævnes sådan noget som den store frihandelsaftale med USA, som har ledt til meget mere polemik end forventet om alt fra hormonbøffer til godkendelse af medicinske produkter.

Det er valgår på begge sider af Atlanten, så også her bliver der nu trykket på bremsen frem for speederen, fordi borgerne ikke virker totalt overbevist om, at denne "alle frihandelsaftalers moder" er noget for dem.

Mere union
Blandt de større projekter, der er lagt politisk døde på grund af valget, er også hele fremtiden for det økonomiske samarbejde.

Efter lang tid med hektisk kriseoprydning og store planer for et snævrere samarbejde ikke mindst blandt eurolandene blev ideen om en snævrere økonomisk og monetær union sat på stand by for et år siden, da Frankrig og Tyskland sammen meldte ud, at de ikke så nogen grund til at snakke om den slags, før der var et nyt Parlament og en ny Kommission på plads.

Det passer mange regeringer ret godt ikke at skulle tage en opslidende diskussion om rettigheder versus pligter og solidaritet versus økonomisk disciplin i eurozonen - vel vidende, at der ikke findes nogen model, der umiddelbart tilfredsstiller alle.

For ikke-eurolandene betyder det, at de kan slippe for at diskutere udsigten til, at eurolandene stikker af i et forstærket samarbejde, eller om det bliver pinedød nødvendigt med traktatændringer til at gennemføre de opstramninger, der er på tegnebrættet.

Nye tider på tinge
Til Bruxelles' forsvar skal det siges, at den modsatte trend også gælder. Nogle ting er bevidst blevet skubbet igennem i absolut toptempo for at sikre sig, at det kom på plads, inden Parlamentet lukker og slukker for lovgivningsarbejdet d. 17. april.

Det gælder færdiggørelsen af bankunionen, der skal gøre ansvaret for opløsning af fallerede banker til et fælles anliggende. Det sker for at kunne sende et signal til markederne om, at der er styr på den europæiske økonomi.

Men det er også, fordi det slet ikke er sikkert, at der vil kunne findes opbakning til en sådan bankunion i et nyt Parlament, som alle prognoser forudser vil blive befolket af flere populistiske og EU-kritiske kræfter både til højre og venstre, som ikke synes, at en bankunion er nogen god idé.

Pres fra Danmark og co. 
Netop udsigten til flere EU-kritiske kræfter i Bruxelles og Strasbourg stiller også EU-systemet i et svært dilemma, når det kommer til den stadig tiltagende diskussion om vandrende EU-borgeres adgang til velfærdsydelser.

Kommissionen er lige nu i gang med at finde ud af, præcis hvordan man skal håndtere en opdatering af det eksisterende direktiv om koordination af sociale sikkerhedssystemer, der fastslår reglerne for de vandrende EU-borgere. Også her er hastværket ekstremt begrænset, og det står fuldstændig klart, at der ikke kommer noget konkret på bordet, før vi når over på den anden side af et valg og får en ny EU-Kommission på plads.

Til gengæld er det tydeligt, at en ny EU-Kommission kommer under stadig større pres fra en række lande med Danmark, Storbritannien, Tyskland, Holland og Finland i spidsen for at gøre reglerne om adgang til velfærdsydelser mere fleksible.

Ifølge professor i europapolitik på London School of Economics, Simon Hix, bliver det det helt store valgtema i flere lande, hvilket i stadig højere grad vil presse regeringspartierne til at presse Kommissionen, som også vil skulle svare for sig over for et nyt og mere EU-skeptisk Parlament.

Dermed bliver det op til en ny EU-Kommission at finde en løsning, som tager landenes bekymring alvorlig, men ikke går på kompromis med hele grundprincippet om fri bevægelighed.

Og så kan en enkelt GMO-godkendelse pludselig se ud som en smal sag.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00