Debat

Ungarn må sættes på plads

DEBAT: Flere EU-lande foreslår økonomiske sanktioner over for Ungarns udemokratiske forfatningsændringer. Regeringsledere må stå frem og sikre, at Ungarn ikke modtager tomme trusler, men får direkte konsekvenser af Viktor Orbáns politik.
Jens Rohde
Jens RohdeFoto: Venstre
Anna Gurzhiy Hougaard
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Det er afgørende, at flere regeringsledere står frem og sikrer, at Ungarn ikke modtager tomme trusler, men får direkte konsekvenser af Viktor Orbáns laden hånt om demokrati og menneskerettigheder.

Jens Rohde
Gruppeformand for Venstre i Europa-Parlamentet, medlem af udvalget for civile rettigheder

Af Jens Rohde
Gruppeformand for Venstre i Europa-Parlamentet
Medlem af udvalget for civile rettigheder

Danmark har sammen med Tyskland, Finland og Holland endelig slået fast, at EU ikke længere skal se passivt til, når medlemslande ikke overholder de grundlæggende demokratiske rettigheder. Landene foreslår derfor økonomiske sanktioner over for Ungarn. 

Det er en længe ventet reaktion. Indtil videre har landene skrevet til Kommissionens formand og bedt ham tage affære. Spørgsmålet er, hvad landenes udenrigs- og statschefer selv har tænkt sig at gøre på ministerrådsmøderne. Vil de selv tage det nødvendige politiske ansvar og se Ungarns premierminister, Viktor Orbán, lige i øjnene, mens de fremfører deres kritik af Ungarn? Hvis ikke, er det politiske mod ikke meget værd. Man kan ikke føre kamp for demokrati pr. stedfortræder.

Ungarns udemokratiske forfatningsændringer
Ungarn har indført parlamentarisk diktatur. Forfatningen kan nu uden dikkedarer ændres af et flertal på 2/3 af det ungarske parlament. Siden Viktor Orbán er kommet til magten, har han ændret Ungarns grundlov fire gange.

Fakta
BLAND DIG!
Deltag i debatten - send dit indlæg til [email protected]

Ud over de stærkt betænkelige forfatningsovergreb har Ungarn indført grundlovsbestemmelser, som gør det kriminelt at sove på gaden, fordi hjemløse kan ødelægge Ungarns værdighed. Homoseksuelle, som danner par, opfattes ikke som "rigtige par". Valgkampe må kun føres igennem statsstyrede medier, og det er alene den ungarske justitsminister, som bestemmer, hvilken domstol en sag kan prøves ved, og forfatningsdomstolen må i øvrigt ikke bruge retspraksis fra før januar 2013 i sine afgørelser - hvis den da endelig skal høres overhovedet.

Kalder på handling
Den liberale gruppe i Europa-Parlamentet har efterspurgt en europæisk reaktion på hændelserne i Ungarn længe. Det er ikke nok at udtrykke "bekymring" over lande, som åbenbart handler imod demokratiets grundlæggende spilleregler og dermed hele fundamentet for det europæiske fællesskab. Derfor er det afgørende, at flere regeringsledere står frem og sikrer, at Ungarn ikke modtager tomme trusler, men får direkte konsekvenser af Viktor Orbáns laden hånt om demokrati og menneskerettigheder.

Hvis der ikke ageres kontant over for Ungarn, bringes fællesskabet og den politiske stabilitet i fare. Vi må ikke glemme, at Europas historiske blodspor ikke bare er aftryk af gale mænds værk. De er også et aftryk af alle "bekymrede", som ikke havde modet til at gøre, hvad der var rigtigt, mens tid endnu var.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Jens Rohde

Fhv. MF, formand, Danske fodbolddommere
student (Viborg Katedralskole 1989)

0:000:00