Valgklare polakker overtager EU-formandskabet

FORMANDSKAB: Polen vil bruge deres kommende EU-formandskab til at opnå international anerkendelse. Et valg i oktober kan dog ryste det ellers velforberedte formandskabsland, lyder vurdering fra Polens-eksperter.
Polens EU-formanskabslogo
Polens EU-formanskabslogoFoto: EU
Morten Øyen

Der er en meget bitter politisk kamp i Polen mellem Borgerplatformen og Ret og Retfærdighedspartiet i opposition. Og de vil gøre, hvad de kan for at bringe den siddende regering i dårligt lys. Det forstår EU-landene jo for det meste.

Svend Gottschalk Rasmussen
Lektor, Syddansk Universitet
Fakta

I juli 2011 indledes den næste trio for EU-formandskabet. Trioen består af:

Polen (efterår 2011)
Danmark (forår 2012)
Cypern (efterår 2012)

1. juli overtager Polen for første gang i landets historie formandskabet for EU. Og det er et velforberedt Polen, som hungrer efter international anerkendelse, der det næste halve år skal sidde for bordenden, når der forhandles i EU.

"Formandskabet tages meget seriøst, fordi Polen har lidt under manglende international anerkendelse i mange år," siger Jens Mørch, chefredaktør på netavisen Polen.nu.

Polen startede forberedelserne allerede i 2007, og ifølge Jens Mørch kan man godt pakke eventuelle fordomme sammen og forvente et professionelt håndteret formandskab.

"Polen er et driftsikkert land, og man er meget opsatte på, det skal blive en succes. De lægger rigtig mange ressourcer i formandskabet, og hvis man er ramt af fordomme og tror, polakkerne ikke vil kunne håndtere det, så skal man bare tænke på, at en virksomhed som Carlsberg kører deres regnskaber fra hele verden i Polen," siger Jens Mørch.

Effektivt formandskabsland
Udenrigskorrespondent og forfatter til flere bøger om Polen Peter Johnsson peger på, at Polens historie gør, at det betyder noget helt særligt for landet at kunne sidde for bordenden som formand i EU.

"Det betyder definitivt, at man nu er ordentlig medlem af den Europæiske Union. Og så er det Polens chance for at vise, at man ikke bare vil sætte en polsk eller østeuropæisk dagsorden," siger Peter Johnsson.

Han bakkes op af lektor ved Syddansk Universitet Svend Gottschalk Rasmussen, der ikke forventer, at Polen vil være anmassende på nogen måde.

"Den nuværende regering ved godt, at de ikke kan sætte en polsk dagsorden uden at miste troværdigheden. Sådan som det er nu med den siddende regering, så tror jeg, de vil fokusere på at gennemføre et så effektivt formandskab som muligt uden at mele sin egen kage," siger Svend Gottschalk Rasmussen.

Stadig usikker formandsrolle
Selvom formandskabsrollen blev ændret med Lissabon-traktaten - der kom blandt andet en permanent formand for Rådet og en udenrigsminister for EU - så har de foregående lande ikke just fundet en fast formandskabsmodel. Spanien var tynget af en meget trængt økonomi, Belgien havde slet ingen regering, og Ungarn har senest haft det noget vanskeligt i EU, efter landet vedtog en kontroversiel medielov.

Derfor vil der blive lagt mærke til Polen, og hvordan landet håndterer formandsrollen.

Valgkamp kan ændre billede
Det betyder også, at der vil blive lagt mærke til den valgkamp, som kommer til at præge Polen indtil valget i oktober. Og det er ikke en nem opgave at føre valgkamp og besidde formandskabet samtidig, fortæller Svend Gottschalk Rasmussen.

"Der er en meget bitter politisk kamp i Polen mellem Borgerplatformen og Ret og Retfærdighedspartiet i opposition. Og de vil gøre, hvad de kan for at bringe den siddende regering i dårligt lys. Det forstår EU-landene jo for det meste," siger han.

Også Jens Mørch vurderer, at valgkampen kan gå ud over det ellers velforberedte formandskab.

"Ligesom det også sker herhjemme, så er der partier, der vil bruge EU negativt til deres fordel. Og i øjeblikket er der en ret hidsig opposition, som er meget presset," påpeger Jens Mørch.

Peter Johnsson mener dog, at formandskabet er en fordel for den siddende regering.

"Regeringen vil selvfølgelig forsøge at udnytte det her i forbindelse med valget. Automatisk bliver det jo sådan, at regeringen og premiereministeren, Donald Tusk, vil være at finde i rampelyset blandt de ledende europæiske politikere. Formodentlig vil dette have en positiv effekt på regeringens position," siger Peter Johnnson og peger på, at man i Polen havde en stor diskussion om at afholde parlamentsvalget, inden Polen blev formand.

"Men regeringen bestemte, at man ville have valget midt under formandskabet - og det var naturligvis, fordi man bedømte, at det ville have en positiv effekt i forbindelse med valgkampagnen," siger Peter Johnsson.

Altinget logoEU
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget eu kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00