Venstrefløj splittet om retsforbehold
Altinget.dks chefredaktør, Rasmus Nielsen, er vært på programmet.
Med statsminister Helle Thorning-Schmidts udmelding tirsdag er en afstemning om de danske EU-forbehold atter sat på pause.
”Retsforbeholdet har enorm betydning for Danmark. Den diskussion skal vi have på et tidspunkt, men først er vi nødt til at have en vis ro om det europæiske projekt,” siger statsministeren i et interview med Politiken.
Regeringen har ellers lagt op til, at danskerne skal til stemmeurnerne i denne valgperiode for blandt andet at stemme om, hvorvidt Danmark skal ændre sit retsforbehold til en tilvalgsordning.
Og det er en ordning, som størstedelen af partierne i Folketinget støtter, men til gengæld er venstrefløjen splittet.
Se med, når EuropaMagasinet har inviteret to unge politikere fra venstrefløjen i studiet for at debattere retsforbeholdet. Europaparlamentariker Emilie Turunen (SF) siger "ja tak" til at afskaffe forbeholdet. Hvorimod retsordfører Pernille Skipper (EL) siger "nej", fordi det vil true danskernes retssikkerhed.
I programmet får vært Rasmus Nielsen også besøg af MEP Morten Messerschmidt (DF) og MEP Britta Thomsen (S), der tager debatten om EU’s grænseoverskridende samarbejde.
|
|
Danskerne vil af med retsforbeholdet |
|
|
Astrid Krag afviser snus-kritik |
|
|
Dyhr: EU spænder ben for vores GMO-politik |
|
|
Dansk oprør: EU-ombudsmand skal være uafhængig |
|
|
Venstre tvivler på Krag i snus-sag |
Retsforbeholdet rammer Danmark igenAf Margrete Auken (SF), medlem af Europa-Parlamentet
DEBAT: Skal Danmark ikke ende i kulden og uden for Europol, er der brug for at få gang i debatten om, hvor meget indflydelse vi ønsker. Husk, at der findes ikke anden indflydelse end medindflydelse!
BESØG EUdebatten









