Verden har brug for en stærk europæisk udenrigspolitik

Af Jeppe Kofod (S)
Spidskandidat til Europa-Parlamentet

Vi skal påvirke den verden, vi lever i. For det europæiske samarbejde har vist sig at kunne ændre Europa fra "et krigens til et fredens kontinent", som Nobelkomitéen udtrykte det, da EU modtog fredsprisen i 2012.

Den rolle skal EU også spille fremover - både i landene i vores nærområder og i resten af verden.

EU blev født ud af troen på, at økonomisk samarbejde og demokrati kan bekæmpe despoter og krig. Det på trods af, at årene efter 2. verdenskrig var en tid, hvor det europæiske kontinent stod i den kolde krigs skygge og var præget af både usikkerhed og håb.

Brug for stærk fælles udenrigspolitik
I dag er det Ukraine, som står mellem usikkerhed og håb, mellem demokrati og politisk kaos. Og her skal EU være med til at sikre, at ukrainerne får muligheden for at træffe de rigtige valg. For EU er ikke bare et økonomisk samarbejde, men også et fredens og demokratiets projekt.

Det er derfor vigtigt, at EU tør føre en stærk fælles udenrigspolitik, der kan sætte gang i en demokratisk og fredelig udvikling mod Øst.

EU's udenrigspolitik bliver ofte kritiseret, fordi de nu 28 lande ofte har svært ved at finde enighed om én fælles linje. Henry Kissingers gamle vittighed om, at han ikke vidste, hvem han skulle ringe til for at få fat i Europa, rummer desværre stadig en sandhed.

Men EU har flere gange bevist, at når Europa står sammen, kan vi gøre en positiv forskel i verden.

EU kan spille på flere heste
Det så vi, da EU indførte sanktioner over for det iranske præstestyre, som et svar på landets atomprogram. Som Irans største handelspartner tvang Europa præstestyret til forhandlingsbordet, hvor EU's udenrigspolitiske repræsentant, Catherine Ashton, som mægler mellem USA og Iran, var med til at sikre en aftale, der forhindrer Iran i at berige uran til atomvåben. Verden blev et sikrere sted den dag.

Men det er ikke kun sanktioner, som EU kan bruge som udenrigspolitisk instrument.

For sidste år spillede EU en central rolle i skabelsen af en aftale mellem Serbien og Kosovo, der markerede enden på årtiers fjendskab mellem de to lande og sikrede begyndelsen på en positiv udvikling i landene, der begge er ansøgerlande til EU.

Det betød en sejr for befolkningerne på Balkan. Mulighederne for et EU-medlemskab er en ekstremt stærkt incitament for at fremme stabilitet, demokrati og menneskerettigheder i lande, der ellers ikke ville have det på den politiske dagsorden.

Den seneste tids begivenheder i Ukraine har blot understreget behovet for, at EU står sammen om en stærk udenrigspolitik, der fremmer demokrati, fred og menneskerettigheder.

Vi har indført sanktioner som en reaktion på besættelsen af Krim, og vi skal være parat til at følge dem op med skrappere midler, hvis ikke Putin ændrer kurs.

Jeppe Kofod (S)
Spidskandidat til EP-valget

Større pres på Rusland 
I forhold til Ukraine skal vi hjælpe landet med at opbygge deres demokratiske institutioner og hjælpe dem økonomisk på fode, så de ikke bukker under for Ruslands massive pres.

Men samtidig skal EU også være parat til at lægge et større pres på Rusland. Vi har indført sanktioner som en reaktion på besættelsen af Krim, og vi skal være parat til at følge dem op med skrappere midler, hvis ikke Putin ændrer kurs.

Desværre vægter nogle lande snævre økonomiske interesser højere end EU's mål om at fremme demokrati. Det er en skam, fordi det splitter EU og stækker en stærk europæisk udenrigspolitik.

For som nævnt kan Europa opnå meget, når vi står sammen. EU har for længst bevist sit værd, når det kommer til at sikre fred, og vi skal fortsat leve op til udfordringen om også at stabilisere og styrke verden omkring os.