Vestager afviste handler for danske EU-topembedsmænd

Siden september har korridorerne lydt af utilfreds mumlen i krogene - både hos embedsmænd i Bruxelles og i nogle af Slotsholmens EU-kontorer. For på trods af et øget fokus på vigtigheden af at have danske embedsmænd repræsenteret i toppen af EU, er det alligevel ikke lykkedes i den nye Kommission under Juncker. Danmark har mistet tre ud af fire kabinetsmedlemmer hos andre kommissærer end den danske, og det samlede antal er også faldet.

Vestager gjorde byttehandler umulige
Forklaringen på, hvorfor danske embedsmænd ikke længere er så omfangsrigt placeret i de øvrige kabinetter end det danske, er ret simpel og ligetil.

”Vestager ønskede ikke at sammensætte sit kabinet alene på baggrund af byttehandler. Hun ville gerne være frit stillet med hensyn til sammensætningen af sit kabinet.”

Det var i hvert fald den forklaring, en embedsmand fik af Vestager og hendes kabinetschef Ditte Juul-Jørgensen. Den pågældende embedsmand, som ønsker at være anonym, oplyser, at vedkommende selv og flere andre danske embedsmænd fra Kommissionen var til jobsamtaler som kabinetsmedlemmer for andre medlemslandes kommissærer, og nogle fik også tilbudt jobs.

Den eneste betingelse var dog, at den danske kommissær gav en modydelse og placerede en embedsmand i Vestagers kabinet. Det ønskede Margrethe Vestager og Ditte Juul-Jørgensen dog ikke at gøre, og realiteten blev derfor, at kommissærens ønske om at være frit stillet til at sammensætte kabinettet umuliggjorde byttehandler.

EU-ambassadør bekræfter
EU-ambassadør Jeppe Tranholm-Mikkelsen bekræfter ligeledes, at han og EU-repræsentationen var blevet tilbudt en byttehandel, som han præsenterede for Vestager og hendes kabinetschef. Byttehandlen indebar, at Danmark kunne placere en bestemt embedsmand i et andet medlemslands kommissærs kabinet men hvor modydelsen var, at Vestager skulle tage imod et kabinetsmedlem fra det pågældende land.

”Dette afviste Vestager og Juul-Jørgensen med begrundelsen, at den person, de skulle modtage, ikke besad den nødvendige EU-erfaring og primært skulle placeres på grund af bestemt partimæssig tilknytning i den pågældende medlemsstat,” beretter Jeppe Tranholm Mikkelsen, som i øvrigt udtrykker fuld forståelse for beslutningen.

Resultatet er blevet, at Danmark for anden gang i streg må se en kommission med færre danske kabinetsmedlemmer end i den foregående. Og måske hvad værre er: langt færre kabinetsmedlemmer udenfor det danske.

En ledende EU-embedsmand på Slotsholmen, som af hensyn til fremtidige karriemuligheder ønsker at være anonym, mener, at dette udgør et reelt problem.

”Når forslagene kommer på Vestagers kabinets bord, er der jo gået måneders forberedelse forud, hvor de pågældende kommissærers kabinet har været inddraget. Og det gør jo en kæmpe forskel for danske interesser, om man kan øve indflydelse i den fase, eller man skal vente til at den når Vestagers team, en uge inden den kommer op i kommissionskollegiet. Altså tror du ikke, at den embedsmand, som sidder på Financial Services, er mere værdifuld for bankverdenen herhjemme end den, som sidder hos Vestager?” lyder det.

Bedste udgangspunkt for byttehandler nogensinde
Udgangspunktet var ellers langt bedre, end det tidligere har været, for at indgå de byttehandler, der bare går under navnet ”swaps” i EU-sammenhæng. For i modsætning til tidligere var Margrethe Vestagers post som konkurrencekommissær langt bedre forhandlingsmateriale end den tidligere klimakommissærpost. Og som embedsmanden, der blev nægtet en kabinetspost efter en vellykket jobsamtale, udtrykker det, ”så har Danmark aldrig haft et bedre udgangspunkt for forhandlinger”.

Dette udgangspunkt var dog ikke noget, som man lod sig diktere af i sammensætningen af kabinettet og ved muligheden for at påvirke sammensætningen af de øvrige kabinetter. Faktisk tværtimod. I stedet for at udnytte positionen valgte Vestager at satse på, at hendes kabinet skulle være så stærkt som muligt. Kabinetschef Ditte Juul-Jørgensen var den første person, der blev ansat af Vestager, og hun var central i hele processen med besættelsen af resten af kabinettet.

Hvorfor blev det ikke til mere?
Ditte Juul-Jørgensen forklarer:

"Der var overordnet to mål for sammensætningen af kabinettet for kabinetschefen og Vestager. Den første var at sikre et så godt hold som muligt omkring Margrethe Vestager, så hun kunne stå så stærkt som muligt, og for det andet at forsøge at placere danske embedsmænd i kabinetterne."

"Der var andre kabinetter, som forsøgte at bytte. Vores udgangspunkt har dog hele tiden været, at vi skulle have så godt et hold omkring Vestager som muligt, og det har været vores fokus."

Hun brugte dog meget tid på - efter at hun var blevet udnævnt som kabinetschef - at forsøge at hjælpe danskere - og erkender, at hvis det havde været det primære fokus at placere danskere i kabinetterne udenfor Vestagers, kunne hun måske have hjulpet med at placere en eller to mere, men det var jo sket på bekostning af kompetencer i Vestagers kabinet.

”Hvis vi selv ville vælge den mest velkvalificerede, så kunne det ikke altid lige lade sig gøre den anden vej i forhold til andre kabinetter. De forholdsvis små hold giver begrænsede muligheder. Vi har vægtet den indflydelse højst, som det giver at have et stærkt team omkring den danske kommissær. Og teamet kan også i vid udstrækning holde øje med andre kommissærers porteføljer - og være med til at sikre danske interesser fra Vestagers kabinet,” lyder det fra kabinetschefen.

Men selv ud fra denne vurdering kan det måske undre, at de stærkeste profiler på konkurrenceområdet, som Vestager er kommissær for, skal findes i et lille land som Danmark, og at der ikke kunne laves byttehandler, hvor også Vestager fik medarbejdere, der var mere specialiserede. Og det at Vestager og Juul-Jørgensen valgte netop de danskere, som havde siddet udenfor Connie Hedegaards kabinet, og ikke dem der var indenfor, til at forsætte under Vestager, kan måske også give stof til eftertanke. 

Manglende kommissæropbakning kan give bagslag
Det er dog ikke første gang, at der er skuffelse omkring antallet af danske kabinetsposter. Det samme var tilfældet sidste gang ved konstitueringen af Barrosso II kommissionen med Connie Hedegaard som klimakommissær, bekræfter EU-ambassadør Jeppe Tranholm-Mikkelsen.

Af samme grund var dét - at placere danske embedsmænd i EU-systemet - en central målsætning for EU-repræsentationen denne gang, og noget man tog alvorligt. EU-ambassadøren begyndte således sine forberedelser med hviskerunder og indsamling af CV og jobønsker allerede midt i 2013.

Og samtidigt med, at EU-ambassadøren foretog sine indledende øvelser, satte tidligere EU-kommissær Mariann Fischer Boel sig for bordenden af en taskforce, som havde den målsætning at komme med anbefalinger til, hvordan vi sikrer danske embedsmænd i EU-systemet - blandt andet udfra forudsætningen, at danske embedsmænd betyder dansk indflydelse.

På baggrund af taskforcens anbefalinger blev der også ansat en medarbejder på EU-repræsentationen, som skulle bistå ambassadøren i det forudgående arbejde op til den nye kommissions tiltrædelse og hjælpe til med at få placeret danske kabinetsmedlemmer udfra en bruttoliste på 41 personer, som EU-repræsentationen var nået op på ved slutningen af arbejdet.

Men EU-repræsentations hårde arbejde bar altså mindre frugt end i sæsonen forinden, og det danske embedsværk ser altså ikke ud til at være blevet styrket i denne omgang heller.

Og netop med henblik på rekrutteringen af kommende embedsmænd kan den danske kommissærs holdning til byttehandler få konsekvenser, vurderer adjunkt ved Københavns Universitet, Caroline Grøn.

”Man skal jo være opmærksom på, at når man når det her hierarkiske niveau  i EU-systemet, så er man altså afhængig af, at ens medlemsland vil gøre noget for en. Og det er jo et problematisk signal at sende, når vi i forvejen har svært ved at rekruttere embedsmænd i EU-systemet.”

Byttehandler var særligt vigtige denne gang
Spørgsmålet er, om det dårlige resultat i forhold til at placere danske kabinetsmedlemmer vil gentage sig i fremtiden. Der er i hvert fald noget, der tyder på, at byttehandler var særligt væsentlige denne gang.

Tidligere kabinetschef Eva Jensen, som sad på posten for Connie Hedegaard, indtil Vestager og Ditte Juul-Jørgensen overtog, mærkede, at spillet havde ændret sig denne gang op imod slutningen af hendes periode.

”Der er ikke nogen tvivl om, at der altid har været et element af byttehandel i det her system. Altså eksempelvis: Hvis I tager en spanier, så tager vi en dansker. Og det har der nok været en vis modstand imod fra dansk side. Men hvorfor det bare er blevet helt ekstremt den her gang, det kan jeg simpelthen ikke svare på."

Mulige årsager til byttehandlernes voksende betydning, og som der gættes på hos aktørerne, er, at konkurrencen er blevet hårdere efter, at de nye EU-lande er indtrådt, og at det er den effekt, der først slår igennem nu, hvor der er kommet flere nationaliteter i spil til embedsmandsposterne. - Ligeledes er der mange, som fremhæver betydningen af have de store medlemslande, særligt Tyskland, repræsenteret i kabinetterne, og at polske kabinetsmedlemmer også i stigende grad efterspørges, hvilket efterlader ganske få pladser til de små lande.

EU-ambassadør Jeppe Tranholm-Mikkelsen erkender også, at det var svært denne gang og beklager, at der er så mange danske kandidater, der er blevet skuffede i denne omgang. Han mener dog, at vi, når vi sammenligner os med  lignende lande, klarer os ganske udmærket. Holland, Finland og Sverige har ikke flere kabinetsmedlemmer, end vi har, og Sverige brugte ellers en helt anderledes strategi, hvor de benyttede sig meget mere af byttehandler, lyder det fra EU-ambassadøren.