Vestager: Europæerne føler sig snydt

INTERVIEW: Hun vil være borgernes ven på markedet, lyder det fra Danmarks EU-kommissær. Hun melder pas på EU’s institutionelle slagsmål, men åbner op for at variere børnecheckens størrelse efter leveomkostninger i det land, man bor i.

STRASBOURG: Margrethe Vestager gider faktisk ikke rigtig tale om, hvordan EU’s institutioner er skruet sammen.

EU’s danske konkurrencekommissær er helt med på, at hendes chef Jean-Claude Juncker lige har foreslået en række kontroversielle skridt mod mere union med flere lande i euroen, en ny EU-finansminister og en super-EU-præsident, der skal erstatte formændene for EU-Kommissionen og Det Europæiske Råd og give EU ét ansigt udadtil.

Og mens andre har været hurtige til at hidse sig op og ty til f-ordet – der i EU-land står for føderalist – er den tidligere formand for Radikale anderledes kold over for den debat om institutioner og magtforhold, bedyrer hun.

”Jeg er faktisk ikke særlig optaget af institutionelle forhold. Og inter-institutionelle forhold – der bliver jeg helt blank,” siger Vestager, da hun møder Altinget i Strasbourg på sit spartanske kontor på sjette sal i den kringelkrogede Winston Churchill-bygning i Europa-Parlamentet i Strasbourg, som hun bruger de par dage om måneden, hvor de 28 EU-kommissærer troligt kobler sig på parlamentarikernes rejsecirkus og drager til det nordfranske.

”Jeg er overhovedet ikke føderalist. Og jeg synes lidt, det er en afledningsdebat, om det hele nu bliver mere føderalt, eller om man skal have mere eller mindre union,” siger Danmarks medlem af EU’s 28 personer høje kommissærkorps.

For store forventninger
Vestager vil til gengæld gerne tilslutte sig sin formands andre paroler om, at EU har et problem med at love for meget, som ikke kan holdes. Siden de 28 trådte til i 2014, har Juncker påpeget en tendens til, at der råbes på et europæisk svar på snart sagt alting, selv om meget ikke kan fikses fra Bruxelles. Det fokus på at gøre mindre, men at gøre det bedre, støtter Vestager.

”Jeg oplever, at det, folk forventer, vi løser, det har vi faktisk ikke mulighed for at løse,” siger hun.

”Men der, hvor der er en fuldstændig rimelig forventning fra borgerne om, at vi løser nogle problemer, synes jeg også, vi skal være klar til at gøre noget mere."

Ingen veto
Vestager peger selv på kontrollen ved Unionens ydre grænser som et sted, hvor der skal sættes mere ind. Hun nævner Kommissionens nye tiltag, der vil slå hårdere ned på den grænseoverskridende cyberkrimininalitet, som griber om sig med store konsekvenser for både virksomheder og borgere.

Og som kvinden, der er i gang med at se en række EU-regeringers måske lidt for fikse skatteaftaler med multinationale virksomheder efter i sømmene, er hun også meget positivt indstillet over for, at Juncker ønsker at bruge EU-traktaternes muligheder for at ændre de gældende EU-spilleregler på områder som netop skat, så landene ikke længere kan undslå sig lovgivning ved at svinge vetokortet.

”Jeg synes, det er en rigtig god idé at se på, om man ikke kan begynde at arbejde mere med kvalificeret flertal på i hvert fald dele af skatteområdet. For det kan ikke være sådan, at det er de fleste virksomheder, der betaler skat, men at det ikke er dem alle,” siger den danske konkurrencekommissær.

Kompromis er ikke et skældsord
Mens mange – herunder den danske regering – tager sig til hovedet over det, der ses som et forsøg på at samle mere magt i Bruxelles ved at gå fra enstemmighed til flertalsbeslutninger, er Vestager uenig i den udlægning.

I hendes optik er én af de fine ting ved det europæiske samarbejde netop, at landene kan finde ud af at gå på kompromis med hinanden.

”Det er ikke sådan, som en amerikaner sagde til mig på et tidspunkt, at "compromise is a dirty word". Det er slet ikke vores demokratiske udgangspunkt. Det synes jeg, er meget vigtigt at få med ombord. I stedet for at gøre det til en underlig debat om, at vi skal være ens, gå mod det føderale og mere union. Det er i hvert fald ikke noget, der giver mig lyst til at engagere mig fuldt og helt i debatten, fordi jeg ikke synes, den kommer til at handle om noget, som er rigtigt,” siger hun.

EU’s enfants terribles
Derfor er Vestager også bekymret, når nogle lande – lige for tiden i særdeleshed Ungarn og Polen – meget højlydt gør opmærksom på, at de ikke har tænkt sig at leve op til nogle af de kompromiser, der er indgået blandt de 28 EU-lande og vedtaget i fællesskab.

I Ungarn kalder premierminister Viktor Orbán det voldtægt, at han skal efterkomme en beslutning om at fordele asylansøgere, der blev truffet i kølvandet på flygtningekrisen i 2015. I Polen blæser det regerende PiS-parti højt og flot både på afgørelser fra EU-Domstolen og på efterhånden rimelig kraftige henstillinger fra EU-Kommissionen om ikke at pille ved deres eget retssystems uafhængighed.

”Det, synes jeg, er et stort problem,” siger Margrethe Vestager.

”Noget af kilden til frihed i vores samfund er lige præcis, at domstolene er uafhængige af den udøvende og den lovgivende magt. Vi har diskuteret det intenst i Kommissionen, og det kommer vi til at arbejde meget mere med, for det problem er ikke løst. Nærmest tværtimod,” siger hun og påpeger, at det er et spørgsmål, som også kommer til at ligge på EU’s ministres bord. Så må de finde ud af, hvad de vil gøre med et medlem af gruppen, som ikke vil følge reglerne.

Brobygning
Diskussionen om Polen og Ungarn som EU-klassens besværlige lande koblet med den række af eksempler, hvor Øst- og Vesteuropa står på hver sin side af skellet, når det kommer til flygtninge, til vandrende arbejdstagere, til klimalovgivning med mere, har fået det til at knage i samarbejdets fuger.

I Bruxelles bliver det af mange beskrevet som den helt store nye udfordring for EU at få bygget bro mellem landene.  

Ifølge Vestager er det vigtigt ikke at få talt forskellene op.

”Der har været en tendens til, at alle spørgsmål kunne ses gennem en øst-vest-prisme, uanset hvor lille et spørgsmål det var."

”Derfor tror jeg, at det er vigtigt at sige, at der er ikke noget, der hedder anden klasse."

Fødevarejerntæppet
Hun peger på, at Kommissionen har lagt forslag på bordet, der forsøger at jævne skellene. De foreslog i 2016 at opdatere EU’s udstationeringsregler, så der skal loves lige løn for lige arbejde på de samme arbejdspladser, uanset hvor folk er fra.

Hun nævner, at der nu vil blive slået ned på forskelle i fødevarekvalitet mellem øst og vest, efter østlandene har klaget over, at de samme produkter, men med ringere indhold, står på hylderne i deres supermarkeder.

Mærker som HIPP babymad, Nutella og også danske Tulip er kommet i søgelyset for den praksis, selv om de alle bedyrer, at de bare leverer forskellig smag til forskellige markeder.

”Det er ikke verdens største problem. Men det er jo en kilde til, at man føler, at man ikke blive anerkendt som ligeværdig,” siger Margrethe Vestager.

”Jeg kan levende forestille mig, hvor sure vi ville blive derhjemme, hvis vi opdagede, at vi fik leveret sekundaprodukter. Ting, som havde den samme label, men som bare var en ringere kvalitet."

”Jeg ville i hvert fald,” siger hun.

Dropper kommissionslinjen på børnechecken
Til gengæld er Vestager ikke lige så stålsat på ligebehandling, når det kommer til diskussionen om, hvor meget der skal stå på den efterhånden så berømte børnecheck. Den danske regering bruger uanede mængder politisk kapital i Bruxelles og Strasbourg på at få lov til at indeksere børnechecken for udenlandske arbejdere, der har børn i hjemlandet, det vil i praksis sige at give dem en anden takst.

Hendes kollega beskæftigelseskommissær Marianne Thyssen har gentagne gange afvist at gå med på sådan en indeksering. Vestager synes derimod ikke, at det er så problematisk, hvis bare forældrene, når købekraften i landet er medregnet, har de samme muligheder for at købe bleer, vinterstøvler, flyverdragter med mere.

”I nogle lande skal man måske have lidt mere, i flere lande skal man måske have lidt mindre, fordi tingene ikke er så dyre. Det, synes jeg, er en meget mere ligefrem måde at tale om tingene på end om velfærdsturisme med en underliggende antydning af, at man kun kommer for at kræve ind. Det er en helt anden diskussion, som jo ikke har respekten som udgangspunktet. Respekten for at man har børn, der skal forsørges og som har et konkret behov for alt muligt mellem himmel og jord, som børn jo selvfølgelig har."

Vil det sige, at du anerkender, at man kan have sådan en ordning?

”Jeg synes sagtens, at man kan have diskussionen. Jeg ved ikke, hvor mange penge der er i det. Formodentlig langt, langt færre, end nogen går rundt og tror. Nu faldt valget så ud, som det gjorde hos min kollega og i den samlede kommissionsbeslutning, men jeg har bare et pragmatisk syn på det. Og jeg tror ikke, at den debat holder op. Det vigtige er, at den foregår på en måde, så den afspejler, at man har respekt for det arbejde, der bliver udført. Og at man har respekt for, at man er forsørger, og at børn skal have lige vilkår. Hvis man står ved siden af hinanden på den samme danske arbejdsplads, så er der ingen grund til, at den enes børn kan få flyverdragter, men den andens børn ikke kan,” siger Vestager.

Hold kadencen
Tre år inde i Kommissionens femårige mandat har Vestager som EU’s konkurrencekommissær både lagt sig ud med it-giganter som Apple og Google, opløst karteller og bremset fusioner mellem nogle af verdens største industrispillere. Men hun har ikke lyst til at gøre status på halvvejen.

“Jeg synes, jeg løber en mental risiko ved at tale om at være halvvejs. Det føles, som om vi nu er på toppen, og så falder vi ned igen,” siger hun.

”Men pointen er jo, at vi skal løfte det, så det bliver højere end mit eget udgangspunkt, og så den næste konkurrencekommissær kan gøre det endnu bedre. For der bliver ved med at være nogle, der synes, de skal lave karteller, og nogle, der vokser sig så store og stærke, at de mener, at de er i deres gode ret til at skære nogle hjørner og undertrykke konkurrencen."

Vil skabe tillid
Den kamp for at sikre ens spilleregler på markedet giver stor mening for Vestager, fordi markedet er et sted, hvor alle mennesker skal manøvrere.

”Der er virkelig mange europæere, der oplever, at de bliver snydt. De kan se, at medicinpriserne stiger. De synes, fødevarepriserne opfører sig mærkeligt. De kan ikke gennemskue, hvad der egentlig foregår på forsikringsområdet. Der er alle mulige eksempler på, at folk ikke føler sig i kontrol. De oplever, at priserne bliver aftalt i bagbutikken, og at spillerne deler markedet imellem sig. Den mistillid, tror jeg godt, kan smitte af på samfundet som sådan."

”Hvis jeg kan bidrage til, at folk tænker, at det måske ikke er så slemt endda. At der faktisk er nogle, der kaster sig ind i kampen for at få sat en stopper for i hvert fald det værste af det - så tror jeg, at det kan være med til at bygge tillid op,” siger hun.

Det siger hun velvidende, at langtfra alle hendes beslutninger bliver mødt med klapsalver alle steder, og at det ikke er alle, der stoler på, at Bruxelles vil dem det bedste.

Kan du overbevise befolkningerne om, at din rolle er at varetage deres interesser?

”Det ved jeg jo ikke, om jeg kan. Jeg kan jo ikke nå hen til hver enkelt. Men jeg kan i hvert fald se, at de afgørelser, som vi træffer, er der mange, der faktisk hører efter. Det være sig de lastbilproducenter, som skal betale 2,9 milliarder euro i bøde for kartelvirksomhed. Det være sig Google, som, vi mener, har misbrugt deres stilling og skal betale 2,4 milliarder euro. Og ja - der er mange, der er kritiske. Men der er sandelig også mange, der er virkelig søde og anerkendende, og som siger: Det der, det er faktisk i orden,” siger Margrethe Vestager.

Forrige artikel EU strammer skatteskruen for Amazon og Apple EU strammer skatteskruen for Amazon og Apple Næste artikel Det sker i EU: Ål, bankunion, Brexit og klimakamp Det sker i EU: Ål, bankunion, Brexit og klimakamp