Vetoret splitter EU-venlige partier

FRAVALG: Skal retsforbeholdet erstattes med en tilvalgsordning, skal EU-partierne have en vetoret mod nye tiltag, mener S og V. Hverken SF, De Radikale eller Konservative er umiddelbart klar til at tilslutte sig ideen. Imens advarer tænketank mod forslaget.

Helle Thorning-Schmidt (S) vil have en afstemning om retsforbeholdet efter næste valg. Hvordan den nye tilvalgsordning skal indrettes, er partierne endnu ikke enige om.
Helle Thorning-Schmidt (S) vil have en afstemning om retsforbeholdet efter næste valg. Hvordan den nye tilvalgsordning skal indrettes, er partierne endnu ikke enige om.Foto: Rasmus Flindt Pedersen/Altinget
Morten Øyen

Det er problematisk, hvis man laver en vetoret, der omfatter alle dele af det retslige samarbejde. Jeg synes faktisk, det er en katastrofe.

Bjarke Møller
Direktør, Tænketanken Europa

Der er langtfra enighed om, hvordan aftalen om den kommende folkeafstemning om retsforbeholdet skal se ud. Tirsdag havde partilederne fra de EU-venlige partier det første møde i Statsministeriet, og på fredag fortsætter forhandlingerne.

Fakta
Retsforbeholdet handler bl.a. om politisamarbejde i Europol, fælles regler for asyl, indvandring og civilret, for eksempel EU-regler for skilsmisser og forældremyndighed i sager, som går på tværs af landegrænser. Danmarks deltagelse i retssamarbejdet afhænger af, hvilket grundlag beslutningerne træffes på:

1. På mellemstatsligt grundlag deltager Danmark fuldt ud. Beslutningerne forpligter staten, men får først gyldighed i Danmark, når Folketinget har vedtaget det som lov.
2. På overstatsligt grundlag deltager Danmark ikke. Beslutningerne her har direkte retsvirkning i medlemslandene.

EU-Kommissionen har foreslået en ny Europol-forordning, som skal erstatte den gældende rammeafgørelse om Europol fra 2009. Når den nye forordning træder i kraft, flyttes Europol-samarbejdet til et overstatsligt grundlag, hvor Danmark ikke deltager. Det er det forhold, som har fået statsministeren til at foreslå en folkeafstemning.

Socialdemokraterne og Venstre vil give hvert parti, som tilslutter sig aftalen om en folkeafstemning, mulighed for at nedlægge veto mod fremtidige beslutninger på retsområdet fra EU. Ideen får dog ikke stor opbakning af de øvrige EU-venlige partier, som de to store partier ellers gerne vil have med i en aftale.

Hårdest modstander er SF, der helt afviser ideen.

Altinget logoEU
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget eu kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00