Vil Brexit øge pres på danske arbejdsvilkår? Fagforeninger håber det bedste, men frygter det værste

KONSEKVENS: For arbejdsmarkedets parter har det været afgørende, at brexit-aftalen holdt briterne fast på EU's standarder for løn- og arbejdsvilkår. DA er trygge ved aftalen, mens der er større skepsis i fagbevægelsen.

3F og Dansk Arbejdsgiverforening er uenige om, hvorvidt Brexit-aftalen i praksis vil sikre, at danske lønmodtageres løn-og arbejdsvilkår ikke bliver forringet.
3F og Dansk Arbejdsgiverforening er uenige om, hvorvidt Brexit-aftalen i praksis vil sikre, at danske lønmodtageres løn-og arbejdsvilkår ikke bliver forringet.Foto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix
Cecilie Toft

I forhold til håndhævelsesmekanismerne på ”spillebanen” havde ønsket os en Ferrari, men i stedet fik vi en Saab. Og nu skal vi arbejde med at få det bedste ud af den Saab.

Peter Kaae Holm
EU-politisk ansvarlig hos 3F

Julens aftale mellem EU og briterne udløste et lettelsens suk blandt arbejdsmarkedets parter, fordi den i vid udstrækning holder hånden under de 400.000 danske arbejdspladser, der er afhængige af samhandel med briterne.

Men kigger man længere ned i detaljen, er der mere usikkerhed om brexit-aftalens konsekvenser for det danske arbejdsmarked.

Det gælder især spørgsmålet om, hvorvidt Storbritannien fremover vil blive forpligtet til at leve op til EU's krav til arbejdsmiljø og arbejdstagerrettigheder.

0:000:00